fbpx

Quinoadeller

Opskrift på lækre og saftige veganske quinoadeller . Server dem som klassiske frikadeller eller falafler, bøffer i burgere med basilikumsdressing.

Lavet med kikærter og spinat.

opskrift på quinoadeller med kikærter

De her lækre quinoa frikadeller er perfekt som tilbehør til kold kartoffelsalat, eller i pitabrød eller wraps sammen med en masse grønt. Frikadellerne/bøfferne kan nemt laves glutenfri. Erstat her almindelig hvedemel med boghvedemel, havregryn eller mandelmel.

De her rustikke, sunde frikadeller er nemme at lave og et skønt vegansk alternativ til klassiske frikadeller. Quinoa dellerne er fyldt med proteiner, og er lavet med kikærter, spinat, quinoa, hørfrø og masser af smag. Serveret med en lækker og nem basilikumsdressing – som også er vegansk!

Hvis du ønsker dem som vegetarfrikadeller i stedet, kan du selvfølgelig tilsætte 2 æg i stedet for hørfrø-blandingen. Men hørfrø giver et super fint resultat som et bindemiddel ligesom æg. Læs meget mere omkring hørfrø æg her.

» Prøv også: Server quinoadellerne med denne nemme tabouleh salat

Quinoadeller med kikærter.

Antal: 10 styk
Forberedelse: 45 min. Tilberedning: 15 min.

Veganske quinoadeller lavet med kikærter og spinat. Få opskriften på frikadeller uden kød, men med proteiner til vegetar aftensmad.

Ingredienser:

  • 4 spsk. hørfrø
  • 12 spsk. vand
  • 150g. quinoa
  • 230g. kikærter (evt. fra dåse)
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk. paprika
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. basilikum, tørret
  • 1 håndfuld spinat
  • 5 spsk. hvedemel
  • Salt og peber, olie til stegning
  • Basilikumsdressing:
  • 4 spsk. Creme fraiche eller neutral yoghurt (vegansk)
  • 1 fed hvidløg
  • Saft fra 1/3 citron
  • Håndfuld frisk basilikum
  • Salt og peber

Sådan gør du:

1

Bland hørfrø og vand i en lille skål og sæt til side (dette er som erstatning for 1 æg).

2

Kog quinoa og kikærter som anvist på pakken (her kan du også bruge 1 dåse færdigkogte kikærter). Hæld vandet fra både kikærter og quinoa.

3

Hak kikærterne groft og kom op i en skål sammen med den kogte quinoa, hakket løg, hvidløg, paprika, spidskommen, basilikum, hakket spinat. Tilsæt hørfrø-blandingen og bland det godt sammen. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt. Farsen skal være våd, men klistret så du kan samle farsen med hænderne. Tilsæt ekstra mel hvis nødvendigt.

4

Varm en pande med rigeligt olie eller plante smør. Form quinoadellerne med hænderne og pres dem grundigt sammen til frikadeller eller bøffer. Omkring 1 spsk. per frikadelle.

5

Steg dem i rigeligt fedtstof 3-4 minutter på hver side på lav/middel varme. Vend dem forsigtigt og steg på begge sider til de er sprøde og gyldne.

6

Basilikumsdressing: Pres hvidløget og vend i en skål sammen med creme fraiche, citronsaft og finthakket frisk basilikum. Smag til med salt og peber.

Jeg elsker at lave kødfri frikadeller, og har eksperimenteret meget på det seneste med en masse opskrifter veganske deller.

» Se fx min samling på mine bedste opskrifter på frikadeller her

Når man bruger quinoa, perlebyg, linser eller andre bønner, så er det ret vigtigt ikke at gøre dejen for tørre. Derfor skal der kun 4-5 spsk. mel i, da farsen stadig skal være saftig og sammenhængende.

↓ Her kan du se de forskellige steps. Efter dejen er formet, er frikadellerne nu klar til stegning.

sådan laves veganske frikadeller med kikærter

Quinoadeller og andre frikadeller uden kød.

Det der er fedt med sunde og proteinrige frikadeller som disse, det er, at de kan laves i utallige variationer. Da jeg lavede frikadeller som lille, så var det de helt klassiske med svinekød, æg, løg, mel osv. Og når jeg tænker over det, så var det egentlig de samme frikadeller, der blev lavet hver eneste gang.

opskrift på quinoadeller med kikærter

Grøntsagsfrikadeller med kikærter.

Med vegetariske frikadeller eller veganske frikadeller er man mere nødsaget til at eksperimentere med indholdet og finde alternativer. Og det er en fordel! For det gør, at de aldrig bliver kedelige at spise.

Du kan bruge næsten uendelige grøntsager til dine frikadeller. Både aubergine, squash, majs, spinat, næsten alle former for kål, peberfrugt og meget mere. Men jeg vil anbefale at bruge kikærter, linser eller andre bælgfrugter, hvis du ønsker dem lidt grovere, protein rige og mere mættende.

Hvis du spiser vegetarisk, kan du også tilsætte en håndfuld almindelig feta ost i farsen. Det giver en lækker cremet smag til resten af ingredienserne. Jeg opfordrer nemlig aldrig til, at alle opskrifter skal være 100% vegansk. Hvis du ønsker at tilsætte fx feta, æg eller revet ost, så gør endelig det. Farsen behøver det ikke for smagens skyld, men især for nybegyndere i det veganske univers, der kan det være rart..

dressing med basilikum til quinoa dellerne

Andre lækre veganske opskrifter på frikadeller

veganske frikadeller alle opskrifter samlet

Her kan du finde alle mine grøntsagsfrikadeller, som jeg har samlet i en artikel.
» Se samlingen her på alle mine frikadelle opskrifter

Jeg tror nu snart, at jeg vil prøve at lave nogle vegetarfrikadeller med rødbede eller søde kartofler. Måske nogle ala dem her.
Hvis nogen af jer allerede har afprøvet dem, så giv endelig et praj! Vil utrolig gerne høre hvis I har nogle gode tips og tricks.

Quinoadeller med kikærter – Opdateret opskrift
Opskriften her er opdateret. Jeg har forbedret indholdet, og taget nye billeder til også. Datoen på indlægget er derfor nyt, så nye læsere også kan få glæde af den.

Giv opskriften på quinoa deller stjerner her ↓
4.1/5 (18 Reviews)

18 thoughts on “Quinoadeller”

  1. Pingback: Frikadeller med kikærter – Opskrift på rustikke kikærtedeller

  2. Pingback: Pastasalat – Vegetar opskrift med feta og soltørrede tomater

  3. Pingback: Kartoffelroser – Opskrift på roser med kartoffel og squash

  4. Pingback: Veganske burgere – Opskrift med quinoabøffer og kikærter

  5. Pingback: Vegansk tunsalat - Min BEDSTE opskrift på kikærtesalat på 10 min.

  6. Pingback: Veganske frikadeller – De BEDSTE opskrifter på frikadeller uden kød

  7. Pingback: Svampetoast – Opskrift på den bedste toast med svampe på 10 min.

  8. Pingback: Julesalat – Opskrift på frisk salat til julen med grønkål og appelsin

  9. Pingback: Quinoa Bowl – Opskrift på vegansk sund salatskål og quinoabowl

    1. micadeli_dk

      Hej Nina,
      Vægten er 150g. rå quinoa – altså inden kogning 🙂
      Bedste hilsner

    1. micadeli_dk

      Hej Stephan,
      Jeg brugte hele hørfrø. Men du kan sagtens bruge begge dele!
      Bedste hilsner

  10. Pingback: Søren Lundsgaard

    1. Hej Susanne
      Beklager det sene svar – men ja, de kan sagtens fryses ned. 😊 Vil dog anbefale at stege dem sprøde på panden ved optøning.
      Bedste hilsner og glædelig jul

  11. sandra Herold Ferbing

    Hej..
    Hvor længe skal hørfrø ligge i blød?
    Jeg glæder mig til lave dem😋
    Mange hilsner
    Sandra

    1. Hej Sandra
      Jeg beklager mit sene svar 🌸
      Cirka i 15-20 minutter – det bør være mere end rigeligt. Jeg håber, at du syntes om opskriften.
      Bedste hilsner

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top