De her veganske broccoli frikadeller er nemme og uimodståelige – og broccolien giver desuden frikadellerne en smuk farve.
Opskriften er vegansk og derfor uden æg.
Smagen på de her grøntsagsfrikadeller er saftig med en sprød skorpe. Og de kan spise til alt, som man nu ville spise traditionelle frikadeller til.
Jeg serverede mine broccoli frikadeller sammen med en kold hjemmelavet hvidløgsdressing. Prøv også en god kartoffelsalat om sommeren, eller put dem i pitabrød eller wraps – sammen med en lækker dressing og masser af grønt. De er desuden også særligt lækre at have med som madpakke eller til frokosten dagen efter.
Til de her broccolifrikadeller tilføjede jeg hvidløg og løg for en simpel smag og opskrift. Men du kan sagtens tilsætte krydderier eller krydderurter som persille, basilikum eller timian for lidt ekstra smag. Alt efter årstiden selvfølgelig.
» Server med: Hjemmelavet vegansk kartoffelsalat – med radiser og purløg
Veganske broccoli frikadeller.
De her veganske broccoli frikadeller er nemme og uimodståelige. Frikadellerne er uden æg og er vegansk. Få opskriften på grønne broccolideller her.
Ingredienser:
- 2 spsk. hørfrø
- 7 spsk. vand
- 250g. broccoli
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 1-2 dl. mel (eller havregryn)
- 1 tsk. bagepulver
- 1-2 spsk. havremælk eller andet plantemælk
- Salt og peber
- Plantesmør eller olie til stegning
Sådan gør du:
Start med at blande hørfrø og vand i en lille skål og sæt til side (dette er som erstatning for 1 æg).
Skyl broccolien og hak det meget fint med en kniv eller i en minihakker eller blender (se billede nedenfor).
Hak løg og hvidløg fint, og rør sammen med finthakket broccoli, mel, bagepulver og hørfrø-blandingen. Tilsæt havremælk lidt efter lidt. Tilsæt mel start med 1 dl. og tilsæt mere mens farsen røres sammen. Drys godt med salt og peber. Rør det hele sammen med en ske, indtil du har en fast men meget "klistret" og lind fars (se billeder nedenfor). Hvis farsen er for våd, så tilsæt ekstra mel (eller havregryn).
Sæt farsen i køleskabet og lad hvile i 15 min.
Form farsen cirka 1 frikadelle per spiseske. Tilsæt 2 spsk. smør på en pande og steg frikadellerne på lav/middel varme i 4-5 min på begge sider, så de bliver gennemstegt. Vend dem først når de er gyldne og sprøde på den ene side.
Ingredienser til veganske broccoli frikadeller:
Her er alle ingredienserne, som du skal bruge til broccoli dellerne. Når man laver veganske frikadeller (altså uden æg), så er man som oftest nødsaget til at have et andet form for bindemiddel. Derfor bruger altid en kombination af 2 spsk. hørfrø og 7 spsk. vand. Det kaldes også for et ‘hørfrø æg’. Netop den kombination giver en slimende konsistens og et hørfrøæg er perfekt som erstatning for 1 æg. Jeg har skrevet lidt om hørfrø æg her, hvis du vil læse mere om den smarte veganske æggeerstatning!
Udover broccolien og ‘hørfrø æg’, så skal du bruge løg, hvidløg, mel, plantemælk (jeg brugte havremælk, men du kan bruge de fleste plantemælk), lidt bagepulver, salt og peber.
Sådan laver du broccoli ‘farsen’:
- Skyl og hæld broccolien i en mixer, så det bliver finthakket. Du kan også sagtens finthakke broccolien selv med en kniv, hvis du ikke har en mixer.
- Når broccolien er finthakket, er den klar til brug.
- Mix broccolien sammen med de øvrige ingredienser indtil du får en fast men klistret konsistens. Lad ‘farsen’ hvile i 20 min.
- Form dellerne med en spiseske. Men, lav dem endelig ikke for store.
Resultatet er de her lækre og uimodståelige broccoli frikadeller. Sørg for at stege dem på lav/middel varme, så de bliver godt gennemstegt. Netop det, giver et saftigt resultat, og samtidig med det så undgår du, at de føles rå i midten.
Veganske frikadeller med broccoli og andre grøntsager:
Jeg er virkelig blevet glad for at eksperimentere med veganske frikadeller. Uanset om det skal være veganer frikadeller eller vegetar frikadeller, så kan du lave dem i et utal af variationer. Og du kan nemt variere grøntsagerne og indeholdet alt efter sæson eller hvad du lige har i køkkenet. Næste gang tror jeg, at jeg vil give mig i kast med spinat frikadeller eller deller med blomkål.
De er fantastisk gode at have med i madpakken, eller at spise til frokosten dagen efter med en kold kartoffelsalat. Du kan også lave dem som bøffer og spise dem i burgere. Jeg er sikker på, at de her grøntsagsdeller også vil være et hit hos de fleste børn, da de faktisk ikke smager særlig meget af broccoli. Det afhænger selvfølgelig af, hvor meget man finthakker det. Men det kan være en fantastisk måde, at få de fleste børn til at spise flere grøntsager på, da de ikke har en tydelig konsistens af broccoli – som nogen børn kan synes, er en smule kedeligt at spise.
Alle mine bedste veganske frikadeller samlet ↓
I denne samling har jeg både lavet grøntsagsfrikadeller som majsfrikadeller, linsefrikadeller, frikadeller med kikærter, squash frikadeller og deller med kål. Så her kan du altså finde alle mine opskrifter samlet!
» Se samlingen her: Veganske frikadeller – alle mine opskrifter samlet
Jeg håber, at du kunne bruge frikadelle opskriften! Hvis du laver dem, så er du mere end velkommen til at dele dem på Instagram. Vil elske, at se jeres resultater. Og skriv endelig nedenfor hvis du har nogle spørgsmål.
Kunne du lide broccoli dellerne? Giv opskriften stjerner her ↓
Pingback: Vegansk Kartoffelsalat – Opskrift på klassisk salat med kartofler
Pingback: Pastasalat – Vegansk opskrift med pesto og soltørrede tomater
Pingback: Veganske frikadeller – De bedste opskrifter på frikadeller uden kød
Pingback: Quinoadeller – Opskrift på quinoa frikadeller med kikærter
Pingback: Rucolasalat – Opskrift på salat med rucola og bagte tomater
Pingback: Vegansk julefrokost – Opskrifter til vegetar eller vegansk frokost her
Det ser super godt ud alt sammen. Jeg er nybegynder, så jeg tager det fra en ende af. Skønt at man også kan printe opskrifterne.
Hej Mogens,
Dejligt at høre! Jeg håber du kan bruge opskrifterne og få inspiration til kødfri mad.
Skriv endelig hvis du har nogle spørgsmål undervejs! 😉
Bedste hilsner
Synes godt nok mine deller blev meget våde og bløde uanset hvor meget mel og havregryn jeg kom i. Er der noget man kan komme i i stedet?
Hej Helle,
De burde være rimelig sammenhængende og faste, hvis du både kom mel og havregryn i. Ellers kan jeg anbefale lidt mindre mælk næste gang.
De skulle gerne være lige så faste som på mit billede, hvor de er formet.. Var dine det?
Bedste hilsner,
Okay, det kan være der er kommet lidt vand med fra broccolien… det blev ihvertfald mere en grød, men de smagte godt:)
Ah ja, det kan selvfølgelig være. Men det skulle meget gerne være, så du kan forme dem og stege dem som frikadeller.
Men dejligt at høre, at smagen var god! 😉
Kan de fryses ?
Ja, det kan de sagtens! 😉
Pingback: Vegansk pålæg – Mine bedste opskrifter til pålæg uden kød
Hej:)
Kan frikadellerne godt fryses i længere tid og så tages op, eksempelvis til brug i madpakken?
Hej Lærke,
Ja broccolifrikadellerne kan sagtens fryses ned. 😉
Bedste hilsner,
Hej 🙂
Det er første gang jeg skal lave dem. Kan man lave dem om aften og stå i køleskab til frokost næste dag og varme dem igen ? 😊
Hej Joan,
Det kan du sagtens! Frikadellerne kan sagtens varmes op igen dagen efter. 😉
Bedste hilsner!
Kære Micala,
De ser godt nok lækre ud! Har du et bud på, hvor mange æg man skal bruge, hvis man spiser æg? Tror de skal på næste uges madplan ☺️
Bh Julie
Hej Julie!
Jeg ville nok bruge 2 æg 😉 Og hvis du synes dejen er for våd/fugtig i det, så tilsæt lidt ekstra mel eller havregryn til at samle farsen med.
Håber det smager!
Bedste hilsner
Pingback: Vegansk påskefrokost – Opskrifter til vegetar og vegansk påske
Har du et alternativ til mel ?!
Startede for 3 uger siden med Vegansk mad idet det har en fantastisk indvirkning på anti-inflammation når man stort set kun spiser grønt omend jeg holder mig fra alt stivelse mel salt & sukker også, men er kun 70 % veganer elsker fisk så de sidste 30 % er peschetarianer, der er for mange gode olier i fede fisk & de fleste fisk påvirker enti-inflammation.
Men for at vende tilbage vil gerne lave broccoli blomkål rosenkål spinat frikadeller men uden mel & æg, ( der er en glimrende æggeerstatning lavet af planter ) så hvad bruger jeg i stedet for mel ?
mvh kim.
Hej Kim,
Jeg bruger tit kikærtemel – det fås i mange forretninger (også fra Urtekram), og det er ret godt og har også en flot gul farve!
Ellers ved jeg at mange bruger havregryn, som er godt til frikadeller og så gerne med et par spiseskefulde rasp også (kan også fås glutenfrit).
Håber dette kan hjælpe 😉
Bedste hilsner
Hej Igen 🙂 tusind tak.
I det jeg havde skrevet det kom jeg ind på en side med 10 forskellige erstatninger til alm. mel. tror bare jeg starter fra en ende 😀
men nu hvor jeg er her har du en opskrift på palæo brød ?! det man køber både til at bage & hos den musikalske bager på Vesterbro smager bare øv, der er for mange kerner i, der burde i stedet være flere nødder & evt tørrede bær.
Mvh tak for hjælpen & god aften.
Hej Kim,
Det lyder lækkert med Paleobrød.. Desværre har jeg ikke en opskrift – endnu da. Det nærmeste vi kommer er de her grove rugbrødsboller: https://micadeli.dk/rugbrodsboller-med-chokolade/ De er fyldt med nødder, dadler og lidt mørk chokolade og havregryn – så ingen mel. 🙂
Måske det kunne bruges 😀 Bedste hilsner
Har fulgt din opskrift, hvor jeg erstattede broccoli med blomkål. Begge dele smager fantastisk, så i dag laver jeg dem med begge dele, hvilket jeg er sikker på bliver et hit. Tak for god inspiration 🤗
Skal de steges 4-5 min på hver side eller er det ialt ? Glæder mig til at lave dem 😋
Hej Karen
Gerne 4-5 minutter på hver side. Ellers indtil du selv synes, at de er sprøde og gennemstegte.
De må gerne få lidt ekstra tid på lav varme også, så undgår du, at de bliver for fugtige i midten.
Håber de blev gode 😍
Bedste hilsner
Hej. Lige et lille spørgsmål: hvorfor skal der bagepulver i?
Hej Anne-Mette
Jeg oplever, at frikadellerne bliver en anelse mere luftige og fyldige med bagepulver + hviletid på 15 min.
De gange jeg har lavet opskriften uden bagepulver, er frikadellerne blevet en anelse mere flade. Men du kan sagtens få lækre frikadeller uden bagepulver, hvis det er 😉
Bedste hilsner
Pingback: Plantbased Broccoli Meatballs - Sedas Plantekøkken
Tænker de veganske brocolideller at det er en fejl at de skal steges i smør så de jo ikke veganske mere😊
Hej Gitte
Har du hørt om plantesmør? 😊 Det er altid den slags smør, jeg bruger i mine opskrifter.
Men man kan bruge lige præcis den slags smør, som man godt kan lide.
Bedste hilsner!
Hej Micadeli.
Fantastisk flot hjemmeside du har og så udførlig 👏
Jeg en en ældre dame på 72 der prøver mig frem ang opskrifter vegansk, vegetarisk og nu Antiinflammatorisk ,og elsker at lave mad.
Jeg har lige nu lavet dise frikadeller,og de første jeg lavede,blev ikke så pæne,så ventede jeg og lod dem stå i køleskabet, og det hjælp.
En skam jeg ikke kan sende et billede af dem.
Vil prøve andre af dine dejlige opskrifter 😋
Hej Susanne,
Tusinde tak for din søde kommentar. Det sætter jeg meget pris på! 🤩
Dejligt du kan lide frikadellerne, håber at du får glæde af opskrifterne og kan finde en masse inspiration her i mit lille univers.
Bedste hilsner herfra
Hej
Jeg har også afprøvet denne opskrift, men men jeg kunne ikke få hørfrø til at blive slimede. De stod mere end en halv time. Til sidst blendede jeg dem lidt og brugte dem. Desuden brugte jeg havregryn men kun 1 del som var rigeligt. Frasen blev meget tør. Jeg måtte bruge 5 spsk havremælk før den fik en nogenlunde konsistens. Så jeg kunne desværre ikke følge opskriften slavist, hvilket jeg har en del brig for når jeg laver mad 🙂
Nu vil jeg stege dem og så se. Jeg er desværre ikke på Instagram så billeder bliver det ikke til.
I øvrigt vil jeg rose din hjemmeside for at være flot, let tilgængelig og forklarende.
Dbh Lene
Hej Lene,
Jeg beklager mit sene svar 🌸 Hørfrø bør være fint, hvis det står 10-15 minutter det er mere end rigeligt. Så du kunne sagtens bruge det alligevel (er jeg meget sikker på).
Godt at du tilføjede ekstra mælk, hvis du synes, at farsen var for tør. Hvordan blev frikadellerne synes du?
Bedste hilsner