Lækre rugbrødsboller med chokolade og nødder. Lavet af rugbrødsrester – og er en super mættende snack til både morgen og aften. Opskriften er vegansk og kan nemt laves glutenfri.
Denne opskrift er forholdvis sund, og er et godt alterntiv til fx kage, slik eller andre sukkerholdige sager. De her rugbrødsboller er nemlig nemme at lave, og er den perfekte snack til både madpakke, eller som en mættende sød bid på farten – både til børn og voksne.
De er desuden geniale til brunchbordet eller som en sød / sund og mættende rugbolle til eftermiddagskaffen. Bestemt selv hvor meget chokolade, der skal i bollerne. Jeg brugte 50g. chokolade. Men du kan sagtens tilsætte mere eller mindre, alt efter hvor “sunde” du ønsker dem.
Af nødder brugte jeg en håndfuld blandede nødder: Hasselnødder, cashew nødder, mandler og paranødder. Men du kan bruge hvilke som helst nødder.
Herudover er de lavet med dadler, chia frø, salt, lidt olie, lidt gær og 200g. rugbrød. En genial måde at få brugt evt. rugbrødsrester.
Rugbrødsboller med chokolade, dadler og nødder.
Lækre veganske rugbrødsboller med chokolade og nødder. Nemme og sunde boller lavet af rugbrød rester, gær, salt, chia og dadler.
Ingredienser:
- 200g. rugbrød
- 1 dl. vand
- 25g. gær
- 1/2 dl. olie
- 40g. chia frø
- 100g. dadler
- 70g. nødder
- 50g. mørk chokolade
- 2-3 spsk. havregryn
- Salt
Sådan gør du:
I en skål tilsættes 1 dl. vand og salt. Gæren smuldres i vandet og røres rundt.
200g. rugbrød smuldres også ud i skålen i så små stykker som muligt.
Tilsæt olie, chia frø, hakkede dadler (fjern stenene), hakkede nødder, hakket mørk chokolade og havregryn. Konsistensen skal være sammenhængende og klistret. Tilsæt evt. mere havregryn, hvis dejen er for våd. Lad hvile i skålen på køkkenbordet i en times tid med et viskestykke over.
Forvarm ovnen til 180°C varmluft. Form bollerne med 1 spsk. per rugbrødsbolle. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og form ca. 8 styk.
Bag i ovnen i 25-30 min. til de er gyldne.
↓ Form til små boller (ca. 8 styk.) eller til større boller (ca. 4 styk). Klar til at bages i ovnen.
Rugbrøds boller – lavet med rester af rugbrød.
Jeg brugte 200g. rugbrød, som jeg allerede havde liggende i køkkenet og som snart skulle spises. Du kan nemlig sagtens bruge rugbrød, som er tæt på sidste holdbarhedsdato – da det er en super fin måde at få brugt evt. rester på.
Der er faktisk mange ting, som man kan lave med rugbrød, selvom det ikke er helt friskt længere. De fleste vil nok bare kyle det i skraldespanden, hvilket jo er ret ærgerligt.. Men du kan faktisk lave både rugbrødschips, rugbrøds croutoner og ymerdrys. Eller vende en omgang ymerdrys sammen med granola (et tip til jer, der ikke er så vilde med ymerdrys).. Hvad plejer i at bruge rugbrødsrester til?
Jeg håber, at du kan bruge opskriften! Hvis du laver bollerne, så glem endelig ikke at tagge mig under @micadeli_ på Pinterest eller Instagram. Vil elske at se jeres resultater!
» Prøv også: Veganske cookies – nem opskrift på cookies med chokolade
Kan de fryses? 😊
Ja, det kan de sagtens! 😉
De er fantastiske!😋
De sidste par gange har jeg puttet kakaopulver i, det giver dem en lidt flottere mørk farve😍
Sikke en god idé! Det må jeg prøve en dag! Dejligt at høre, at de smager!
Bedste hilsner🤎
kan man undlade dadler?
Hej Mira,
Ja det tror jeg sagtens, at du kan!
Bedste hilsner
Er der nogen grund til at tilsætte gær? Jeg synes ikke at de hæver?!?
Hej Maslund,
Det er ikke meningen, at rugbrødsbollerne skal hæve særlig meget. Jeg har både lavet opskriften med og uden gær – og jeg synes bestemt, at resultatet bliver bedst med 20-25 g. gær, da de hæver en smule og gøre dem mindre faste og kompakte.
Bedste hilsner