fbpx

Hørfrø æg – Sådan gør du

Der er mange navne for de populære æg: Hørfrø æg, hørfrøslim, vegansk æg osv.

Jeg har lavet en nem 15 minutters opskrift på de populære hørfrø æg (som i virkeligheden ikke har meget med traditionelle æg at gøre).

hørfrø æg sådan laves vegansk æg

I er mange der har spurgt ind til de populære veganske æg, hvad det er – hvad det kan – og hvorfor mange af opskrifterne her på siden, indeholder det.

Så derfor har jeg lavet en simpel opskrift + en beskrivelse af magien bag de slimede hørfrø æg. Og hvorfor at du skal bruge det i køkkenet til dine veganske opskrifter!

Hvad er et hørfrø æg?
Et hørfrø æg er en simpel blanding af små hørfrø kerner + vand. Det er en nem erstatning for æg, som man bruger i det veganske køkken, hvor man traditionelt vil bruge et almindeligt æg i opskriften.

Når hørfrø blandes med vand, får det en slimende effekt, hvilket gør, at det binder rigtig godt. Derfor kan man nemt bruge det som æggeerstatning til frikadeller, rösti, i bagværk, sunde pandekager eller andet madlavning.

Jeg bruger selv veganske hørfrø æg til utrolig mange opskrifter. Og er blevet så glad for det, da det er så nemt at lave. Man skal bare røre hørfrø + vand sammen i en lille skål, sætte det til side og lad det trække. Efter 15 minutter har du en klistret masse (ligesom æg) – som fungerer perfekt som erstatning for 1 æg.

» Prøv også: Chia æg – Sådan laver du et chia æg til bagværk, desserter og søde opskrifter

Hørfrø æg – klar på 15 min.

Antal: 1 Hørfrø æg
Forberedelse: 15 min.

Nem opskrift på veganske æg også kaldet hørfrøslim. Bland hørfrø med vand og du får et slimet æg til at bruge i vegansk mad. Klar på 15 min.

Ingredienser:

  • 2 spsk. Hørfrø
  • 7 spsk. Vand

Sådan gør du:

1

Rør hørfrø og vand sammen i en lille skål. Lad det trække i 15 min.

2

Når hørfrøene har suget alt vandet til sig og du har en klistret/ensartet masse, er det klar til brug. Du kan både blende massen eller bruge den som den er.

3

Brug hørfrøægget som erstatning til fx til frikadeller, rösti, i bagværk, sunde pandekager eller andet madlavning.

Sådan laver du et hørfrø æg ↓

  1. Start med at blande 2 spsk. hørfrø med 7 spsk. vand. Lad det stå og trække mindst 10-15 minutter (gerne mere).
  2. Billede 2 viser hvordan blandingen ser ud efter 15 minutter. Her kan man tydeligt se, at det er klistret godt sammen og har en slimende effekt.

Pga. den slimende / klistrede effekt kaldes ægget derfor også for “hørfrøslim”.

hørfrø æg vegansk hørfrøslim til opskrifter

Skal hørfrøene blendes?

Du kan både lade hørfrøene være hele og blende dem – begge dele virker helt upåklageligt som et bindemiddel! Jeg har testet dem begge flere gange, og 9 ud af 10 gange lader jeg hørfrøene være hele. Det er oftest nemmere, hurtigere og jeg kan faktisk ikke smage nogen forskel.

Men det kommer selvfølgelig an på, hvad du skal bruge det til. Jeg blender dem faktisk kun de gange, hvor jeg ønsker, at man ikke skal kunne se de synlige brune hørfrø i fx en frikadelleblanding eller fars. Til frikadeller så kan du ofte sagtens lade dem være hele, men skal det bruges til noget mere fint, så ville jeg knuse frøene eller si de hele frø fra og kun bruge den slimede væske.

Her er hørfrøene blendet og rørt sammen med vand ↓

blendet hørfrø til æggeerstatning

Jeg plejer at bruge 2 spsk. hørfrø og 7 spsk. vand som erstatning for 1 æg. Så ved jeg, at der er nok, og at blandingen vil binde tilstrækkeligt sammen i opskriften. Men du kan nemt justere op med fx 3-4 spsk. hørfrø i stedet og så tilsvarende ekstra vand.

opskrift på hørfrøslim med hørfrø og vand

Jeg håber, at du kunne bruge den her guide / opskrift på vegansk æg til dine veganske opskrifter.

Veganske æg til frikadeller:

Jeg bruger næsten altid hørfrø ægget til frikadelleopskrifter, fordi at det får farsen til at binde rigtig godt sammen. Og på den måde kan du lave den bedste veganske (og vegetariske) frikadeller – helt uden æg.

veganske frikadeller alle opskrifter samlet

Brug hørfrø-ægget til alle salgs frikadeller og bøffer. Det er en super gode måde, at lave frikadeller til veganere eller hvis du ikke kan tåle æg.

» Samling her: Alle mine bedste opskrifter på veganske frikadeller her


Har du nogle spørgsmål til hørfrø æg? Skriv en kommentar nedenfor ↓

4.5/5 (2 Reviews)

15 thoughts on “Hørfrø æg – Sådan gør du”

  1. Pingback: Chia æg – Nem opskrift på chiafrø / vegansk æg på kun 15 min.

  2. Pingback: Veganske frikadeller – De bedste opskrifter på frikadeller uden kød

  3. Pingback: Harissa falafler – Opskrift på stærke falafler med chili og rød pesto

  4. Pingback: Quinoadeller – Opskrift på quinoa frikadeller med kikærter

  5. Pingback: Vegansk Rösti – Opskrift på kartoffel rösti med gulerødder og uden æg

  6. Pingback: Veganske broccoli frikadeller – Opskrift på grønne broccolideller uden æg

  7. Pingback: Veganske Linsefrikadeller – Opskrift på lækre linsedeller uden æg

  8. Pingback: Veganske kødboller – Opskrift på kødboller med sorte bønner

  9. Pingback: Vegansk farsbrød – Opskrift på farsbrød i ovn med grøntsager og linser

  10. Pingback: Kål rösti – Veganske rösti snacks med rødkål på 30 min.

  11. Pingback: Blomkålsfrikadeller – Opskrift på vegansk blomkålsdeller bagt i ovn

  12. Pingback: Majsfrikadeller – Opskrift på veganske frikadeller med majs

  13. Dette er ikke et hørfrøæg. Alt for lidt væske. Og man sier frøene fra, og bruger kun slimet. Til bagning osv. Frøene kan man bruge til noget andet. Jeg håber virkelig, ingen bruger det her i kager. Og bliver sittende og tygge hørfrø. Du bør slette den.

    1. micadeli_dk

      Kære Liv,
      Der er mange måder at lave hørfrøæg på. Og jo, jeg har testet dette utrolig mange gange, og oplever gang på gang, at denne mængde har været passende.
      Som jeg skriver, så kan man både bruge det med knuste hørfrø, hele hørfrø eller kun den slimede væske. Desuden skriver jeg også, at chiafrø ofte også bruges i det søde køkken til kager og lignende.
      Rigtig glædelig jul 🎄
      Kh Michala

  14. Tak for tippet – det virkede upåklageligt med den blendede version i mine pandekager 🙂

Leave a Comment

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top