Nem opskrift på vegansk italiensk salat. Den klassiske salat, som vi kender den, bare lavet med veganske ingredienser.
Serveret med veggie pålæg. Klar på kun 15 min.
Mmmh. Italiensk salat smager så meget bedre, når den er hjemmelavet, end når den er købt nede i supermarkedet. Og der er flere fordele ved at lave den selv. Den smager bedre, du kan selv justere mængden af mayonnaise og grøntsager, du kan selv vælge hvor fin/grov salaten skal være – og så kan den røres sammen på under 15 min.
Vegansk creme fraiche: Jeg brugte den fra Oatly. Men du kan bruge frit mellem alle dem der er på markedet. Kig i de større supermarkeder, som ofte bør have et udvalg.
Vegansk mayo: Her brugte jeg den på tube fra Spir – men alle typer af vegansk mayo kan bruges! Du bør kunne finde vegansk mayo i de fleste supermarkeder efterhånden enten på tube eller glas.
Italiensk salat.
Hjemmelavet vegansk italiensk salat med ærter, asparges og gulerødder. Nem opskrift på pålæg og salater til vegansk frokost her.
Ingredienser:
- 100g. gulerødder
- 100g. ærter
- 100g. hvide asparges, evt. fra glas
- 3 spsk. vegansk mayo
- 2 spsk. vegansk creme fraiche
- Lidt citron
- Salt og peber
Sådan gør du:
Skyl og skær gulerødderne i bittesmå tern. Hæld dem i en lille gryde og dæk dem med vand. Lad dem koge i 2-3 min. så de bliver en anelse mere bløde, men hvor de stadig har bid. Hæld vandet fra.
Hæld vandet fra de hvide asparges og skær dem i små stykker.
I en skål røres mayo, creme fraiche, ærter, asparges og gulerødder sammen. Drys med salt og peber og smag til med lidt citron saft. Server med lidt purløg eller persille på toppen.
Fin eller grov italiensk salat?
Bestem selv strukturen, når du finthakker grøntsagerne. Jeg vil sige, at min er sådan “mellem”. Gulerødderne blev finthakket, men ikke så fint, at de forsvinder i salaten. Det er godt, at de stadig kan smages – uden at de kommer til at dominere for meget.
Hjemmelavet italiensk salat – vegansk version.
det er heldigvis mega nemt, at lave sin egen hjemmelavede version af den populære italienske salat.
Vegansk pålæg til frokostbordet.
Det er super nemt at servere salaten til det veganske frokostbord med veggie pålæg. Jeg har efterhånden prøvet en del af de nye på markedet, og jeg synes at mange af dem smager super lækkert. Jeg brugte denne veggie pålæg fra de grønne slagtere. Super lækker sammen med italiensk salat!
Udover den klassiske rugbrødsmad med hamburgerryg eller skinke (eller i mit tilfælde veggie pålæg), så kan italiensk salat også bruges til andet. Den er super skøn at servere om sommeren til grillmad som en slags dressing, eller du kan vende den sammen med en grøn salat.
Find også opskrifter her på: Nem og lækker svampepostej, hjemmelavet cremet vegansk hønsesalat uden kød eller de her panerede pastinakker.
Når der er friske sprøde danske ærter og gulerødder i sæson, så er salaten her også super skøn at lave. Jeg brugte ærter fra frost, men hvis det er årstid for friske danske ærter, så er de endnu bedre!
Og hvis du bruger friske hvide asparges, så vil jeg også anbefale, at de koges sammen med gulerødderne 2-3 minutter. Eller bliver de for hårde i salaten.
Drys også gerne med frisk persille, purløg, karse eller dild. En smuk anretning som også er oplagt til påskefrokost eller julefrokost.
Pingback: Vegansk julefrokost – Opskrifter til vegetar eller vegansk frokost her
Pingback: Vegansk pålæg – Mine bedste opskrifter til pålæg uden kød
Pingback: Vegansk Mayonnaise – Opskrift på vegansk mayo på 5 minutter
Pingback: Vegansk tunsalat – Min BEDSTE kikærtesalat på under 10 min.
Pingback: Vegansk pålæg – 15 af mine bedste frokost opskrifter uden kød