fbpx

Fyldte avocado

Den her opskrift på fyldte avocado med kikærtesalat er en lækker snack – perfekt både at servere til frokosten og frokostbordet.

Kikærtesalaten kan nemt laves forinden, men kan røres sammen på 10-15 min.

fyldte avocado med kikærtesalat

Jeg har altid været glad for avocado, kikærtesalat, mayo og citron. Så jeg tænkte, at en kombination af de ting måtte være super lækkert.

Men du kan også nemt fylde dem med hjemmelavet kødfri hønsesalat, quinoa salat, karrysalat eller måske endda italiensk salat. Helt på samme måde, som man kan fylde søde kartofler, squash eller bagekartofler.

Tip: Kikærtesalaten er lavet en mindre portion, så det passer med fyldet til avocadoerne. Men kan sagtens laves i en dobbelt portion, og serveres som en pålægssalat til brød.

Fyldte avocado.

Antal: 4 styk.
Forberedelse: 10 min.

Vegansk opskrift på fyldte avocado. Avocado med fyld er en perfekt ret til forret, vegansk frokost eller som tilbehør.

Ingredienser:

  • Kikærtesalat:
  • 120 g. kikærter (ca. 1/2 dåse)
  • 1/2 rødløg
  • 70 g. majs (1/2 lille dåse)
  • 1/2 tsk. sennep
  • 2 spsk. vegansk mayo
  • 1/2 spsk. kapers (eller cornichoner)
  • Saft fra 1/4 citron eller lime
  • Salt og peber
  • Herudover:
  • 2 avocado, modne
  • Dild

Sådan gør du:

1

Kikærtesalat: Hæld vandet fra kikærterne, og skyl dem grundigt under koldt vand. Blend kikærterne i en minihakker, så de får en trevlet og revet konsistens (det skal ikke blive til hummus). Du kan også mose kikærterne med en gaffel.

2

Hæld kikærterne i en skål og tilsæt finthakket rødløg, majs, finthakkede forårsløg og finthakkede kapers, sennep, vegansk mayo og citronsaft. Rør sammen og drys godt med salt og peber.

3

Skær avocado i halve og anret på et fad eller tallerken. Dryp gerne med lidt citronsaft på toppen (så undgår du at avocadoen bliver brun).

4

Fordel kikærtesalaten ovenpå og pynt med evt. med ekstra mayo, citron og frisk dild. Drys med salt og peber.

Fyldte avocado – nem og lækker forret.

Det er så nemt og lækkert at lave fyld til avocado, da man kan bruge stort set hvad som helst. Jeg fyldte dem med hjemmelavet kikærtesalat, som et godt kødfri alternativ til rejer, tun eller laks. Mange laver nemlig en fyldt avocado med rejer, som ofte er lavet som en mousse. Men det er heldigvis ret nemt at lave med både kikærter, linser eller grøntsager.

Få opskrift på kikærtesalat her

avocado med fyld af kikærtesalat som vegansk pålæg

De små avocado både er også oplagte at servere som en forret. Her kan man både servere 1 eller 2 alt efter hvor meget hovedret og dessert, der også skal serveres. Men de er også oplagte at servere til andre så retter som en slags tapas eller sammen med aftensmad, salat og andre større retter.

Jeg planlægger at servere de her små avocado både til et frokostbord sammen med pålæg og en masse andre retter. De kan i øvrigt både portionsanrettes eller serveres på et fad, så man selv kan tage.

fyldte avocado med kikærtesalat

Nogen vælger også at fjerne skrællen på avocadoerne, så de får den grønne farve frem og bliver nemmere at spise. Men jeg synes nu, at det er en fordel, at man beholder skrællen på, så man nemmere kan holde dem og spise dem direkte med ske.

Giv opskriften på fyldte avocado stjerner her ↓

3/5 (2 Reviews)

3 thoughts on “Fyldte avocado”

  1. Pingback: Cocktail med asparges – Opskrift på vegansk rejecocktail til forret

  2. Pingback: Vegansk påskefrokost – Opskrifter til vegetar og vegansk påske

  3. Pingback: Avocado mad – Opskrift på cremet avocado dip til toast og frokost

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top