fbpx

Vegansk karrysalat

Finder der noget bedre end hjemmelavet karrysalat til frokostbordet? Her er min klassiske opskrift på nem karrysalat med cornichoner, kapers, æble og dild.

En klassiker til frokostbordet – i en super nem vegansk version. Klar på ca. 10 min.

opskrift på nem hjemmelavet vegansk karrysalat

Jeg bruger tit den her skønne karrysalat som fyld i sandwich sammen med salat og pålæg. Og ellers er den jo også en sikker vinder til påskefrokosten eller julefrokosten, hvor den jo ofte spises sammen med sild. Men du kan altså sagtens servere den til andet end sildemadder. Prøv fx sammen med kødfri frikadeller, rösti og nykogte kartofler. Eller spis den som en slags italiensk salat sammen med fx kødfri pålæg.

Tip: Karrysalaten her kan både serveres til et klassisk frokostbord med sild – og til et vegansk eller vegetarisk frokostbord uden kød.

Karrysalat.

Antal: 5-6 personer
Forberedelse: 10 min.

Opskrift på hjemmelavet vegansk karrysalat med cornichoner, kapers, æble og dild. En nem karry salat uden æg. Klar på 10 min.

Ingredienser:

  • 5 spsk. vegansk creme fraiche
  • 4 spsk. vegansk mayo
  • 1 tsk. sennep
  • 2 tsk. karry
  • 3 spsk. cornichoner
  • 1 spsk. kapers
  • 1 æble
  • Frisk dild
  • Salt og peber

Sådan gør du:

1

I en skål blandes vegansk creme fraiche, vegansk mayo, sennep og karry.

2

Hak fint cornichoner, kapers, æble og dild. Kom i skålen og bland sammen med resten af ingredienserne. Hak en håndfuld dild og kom med op i salaten.

3

Drys godt med salt og peber. Juster evt. smagen med lidt sukker, ahorn sirup eller citron.

Vegansk karrysalat til frokostbordet.

Hvordan laver man vegansk karrysalat?
Stort set på samme måde, som man laver helt almindelig gammeldags karrysalat! Dette er bare en karrysalat uden æg, og med vegansk mayo og creme fraiche i stedet for. Men den smager mindst lige så skønt.

  • Vegansk mayo: Jeg brugte den mayonnaise, der hedder Spir fra Netto. Den er også god at bruge til remoulade og hjemmelavet hønsesalat. Men alle andre udgaver af vegansk plantebaseret mayo kan også bruges. Men du kan selvfølgelig også lave din egen hjemmelavet mayo opskrift på kun 5 min og bruge den til opskriften her.
  • Vegansk creme fraiche: Her brugte jeg den veganske udgave fra Oatly. I de større supermarkeder har de ofte det bedste udvalg på veganske creme fraiche. Her findes der også nogle udgaver fra fx Alpro og Yosa. Og alle virker super fint.
ingredienser til karry salat hjemmelavet opskrift

Opskrift på nem karrysalat uden æg.

Min opskrift på karrysalat er jo lavet uden æg. Det er meget forskellige om folk laver opskriften med eller uden æg. Jeg synes generelt, at det er en fordel at lave den uden, så det ikke går hen og bliver en æggesalat – men det er jo en smagssag.

Den her udgave passer både til et klassisk frokostbord med sild, fisk mm – men også til alle dem, som ikke ønsker kød. For det er heldigvis ret nemt i dag, at lave et frokostbord uden kød med en masse veganske eller vegetariske alternativer.

karrysalat uden æg lækker og nem opskrift

Inspiration og andre opskrifter til det kødfri frokostbord:

Selvom du sikkert kan finde karrysalat på tilbud (især her i tiden op til påskefrokost eller julefrokost), så er det altså super lækkert at lave den selv. Og jeg var selv overrasket over, at det ikke tog mere end 10 min at røre sammen. Du kan også nemt lave den aftenen forinden eller et par timer før den skal serveres.

Opbevaring: Denne karry salat opskrift kan nemt opbevares 3-4 dage i køleskab i en lufttæt beholder.

opskrift på nem hjemmelavet vegansk karrysalat

Jeg håber, at du kunne bruge opskriften her og blev inspireret til lidt hjemmelavet pålæg til den næste frokostbord! Hvis du ikke allerede gør det, så følg endelig med på min profil @micadeli_ både her på Instagram og Pinterest. Hvor jeg dagligt deler opskrifter og mad inspiration.

Giv opskriften på vegansk karrysalat stjerner her ↓

4.5/5 (2 Reviews)

3 thoughts on “Vegansk karrysalat”

  1. Pingback: Fyldte avocado – Opskrift på avocado med fyld til frokost eller forret

  2. Pingback: Vegansk påskefrokost – Opskrifter til vegetar og vegansk påske

  3. Pingback: Vegansk pålæg – Mine bedste og nemme frokost opskrifter uden kød

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top