fbpx

Avocado mad på 10 min.

Cremet, nem og hurtig avocado dip til den lækreste avocado mad. Perfekt som pålæg til toasts, rugbrød eller den kan serveres som en skøn dip.

Super nem, billig og hurtig frokost på 10 min.

cremet avocado mad med avocadomos og tomater til toast

Jeg elsker at lave sådan en nem og lækker avocado mad til frokost eller aftensmad. Det er super budgetvenligt, nemt og hurtigt at lave – og så kræver det meget få ingredienser at blande sammen. Du skal kun bruge avocado, lime, hvidløg, chili, salt og peber. Og så lidt tomater og purløg at pynte med.

Opskriften her kan både bruges på toppen af toast eller rugbrød, i sandwiches eller som en slags dip til grøntsager, chips eller rugbrødschips. Den kan nemt laves til madpakke, til picnic, strandturen, som en hurtig aftensmad eller lækker frokost.

Tip: Vil du gerne vide hvordan man holder avocado dippen frisk og grøn? Se min opskrift på guacamole hvor jeg har lavet tips og tricks til opbevaring af avocado dip – og hvordan du holder den flot grøn i flere dage.

Cremet avocado mad.

Antal: 1 stor portion
Forberedelse: 5 min. Tilberedning: 5 min.

Nem og hurtig avocado mad med cremet avocado dip af moste avocadoer. Server på toast eller ristet rugbrød til en nem frokost.

Ingredienser:

  • 2 avocado, modne
  • 1 fed hvidløg
  • Saft fra 1/2 lime eller citron
  • 1 tsk. chili (kan udelades)
  • 1 tsk. salt
  • Friskkværnet peber
  • Til servering:
  • Toastbrød, friske tomater og purløg

Sådan gør du:

1

Avocadoen skæres i mindre stykker og hældes i en lille minihakker eller blender sammen med hvidløg, saft fra 1/2 lime, chili, salt og peber. Blend det hele kort til en grov dip (du kan også sagtens mose det i en skål med en gaffel).

2

Smag til med lime, salt og peber. Smag også til med chili, og bestem selv hvor stærk du synes den skal være.

3

Hak tomaterne groft og rør dem med i den moste avocado. Server dippen som pålæg på ristet brød med frisk purløg til.

Avocado mad – nem, billig og hurtig frokost opskrift.

Opskriften er super nem og hurtig at lave – og jeg vil gætte at den kan være klar for inden 10 min. Hæld alle ingredienserne i en minihakker eller lille blender, og blend det hele til en cremet mos. Her kan du også sagtens bruge en skål og en stavblender.

Jeg rørte tomaterne i efterfølgende, så man kunne se de store stykker i salaten ↓

cremet avocado dip til sandwich, toast og rugbrød

Toast eller rugbrød med avocado.

Opskriften på avocado dippen kan serveres både på lækker ristet rugbrød eller på lækkert surdejsbrød (som jeg gjorde her). Det er skønt, at noget så simpelt kan smage så lækkert. Man kan også nemt servere dippen på små stykker af brød og anrette som en slags tapas eller til en buffet.

Hvis du kun har toastbrød tilbage i skuffen til frokosten, så er det altså også super lækkert! Rist blot toastbrødet i en brødrister eller steg brødet på panden i lidt smør. Det giver et super lækkert resultatet med den cremede og kolde dip ovenpå.

cremet grøn pålæg til frokost og ristet brød

Andre idéer til servering:

  • Sandwich: Opskriften er perfekt som pålæg i sandwich sammen med andet lækkert pålæg.
  • Tapas: Opskriften er også ideel at servere til tapas og lignende. Anret en tsk. avocado dip på rugbrødchips, små toastbrød eller andre små hapsere.
  • Frokost: Oplagt at servere til påskefrokost eller julefrokost, som et vegetarisk og vegansk alternativ.
  • Grøntsagsdip: Kan også serveres til aftensmad som en slags grøntsagsdip med både stegte/grillede grøntsager eller kolde gulerødder og agurker skåret i aflange stænger.

Avocadocremen er i øvrigt lækker at servere på toppen af de her fyldte avocadoer sammen med denne lækre hjemmelavede kikærtesalat.

cremet avocado mad med avocadomos og tomater til toast

Jeg håber, at du fik lidt inspiration til din næste frokost, nemme aftensmad, picnic tur eller andet. ♥ Opskriften kan bruges til det meste – og den tager ikke mere end 10 min at røre sammen.

Giv opskriften på nemme avocado madder stjerner her

2/5 (3 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top