fbpx

Tabouleh salat

tabouleh salat opskrift med couscous

Tabouleh salat er en lækker og nem opskrift fra mellemøsten. Lavet med couscous, granatæbler, persille mm.

De fleste kender nok godt til den traditionelle Tabouleh salat fra mellemøsten, som findes i mange forskellige udgaver og varianter.

Min er lavet på de klassiske ingredienser; Couscous (kan også sagtens laves med bulgur), tomater, agurker, granatæbler, rødløg og persille, mixet sammen med en dressing bestående af hvidløg, citronsaft, lidt olie, salt og peber.

Tvistet ved min opskrift på den libanesiske ret, er de knasende og sprøde granatæbler. Som efter min smag giver et helt særligt og lækkert tvist til den ellers saftige blanding.

Men om man holder sig til Tabouleh salaten eller ej, så skal man altså ikke være bange for at tilføje lige præcis de ingredienser, som man nu har lyst til.

Tabouleh salat med couscous.

Antal: 3-4 personer
Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 5 min.

Lækker og nem opskrift på Tabouleh salat fra Mellemøsten. Lavet med couscous og de helt traditionelle lækre ingredienser og granatæble.

Ingredienser:

  • 2 dl. couscous
  • 1 rødløg
  • 1 agurk
  • 2 håndfulde små tomater
  • 2 stilke forårsløg
  • Kerner 1 granatæble
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 1/2 dl. olie
  • 1 fed hvidløg
  • Saft fra 1/2 citron
  • Salt og peber

Sådan gør du:

1

Hæld 4 dl. kogende vand over 2 dl. couscous og lad trække.

2

Skær rødløg, agurk, tomater og forårsløg i små tern. Mas alle kerner ud af granatæblet og skyld og snit persille.

3

Lav nu en dressing af olie, finthakket hvidløg, salt, peber og citron i en lille skål.

4

Hæld koldt vand over den kogte couscous for at køle af, bland det sammen med de øvrige ingredienser og hæld til sidst dressingen over. Smag til med salt og peber.

Tabouleh salat som tilbehør til aftensmaden.

Hvis vi holder os i køkkenet fra mellemøsten, så vil det være oplagt at servere salaten med de her → nemme hjemmelavede fladbrød (kun med 4 ingredienser), de her → sprøde og spicy harissa falafler – og denne → lækre cremede hummus.

De fleste slags salater, er jo geniale som tilbehør til aftensmaden. Men også tungere ingredienser som ris, pasta, kartofler, bulgur, kød, fisk og meget mere.

Jeg synes salater som denne, er perfekt at servere både til aftensmaden og som en salat i sig selv – netop fordi at den er mættende. Couscous mætter super godt, og giver salaten fylde og mæthed.

Salaten er også perfekt sammen med de hersprøde veganske rösti 

couscous salat med grøntsager og vegetar frikadeller

Brug couscous, bulgur, perlebyg eller andet:

Hvis ikke du har couscous, så kan du nemt fylde salaten med bulgur, ris, quinoa, perlebyg eller andet slags ris/kerner. Jeg puttede en del couscous i min salat for ekstra mæthed og fylde. Men i den klassiske Tabouleh, bruges der faktisk en del mindre. Og en del mere persille og grøntsager.

tabbouleh-salat en lækker salat med couscous

Jeg håber, at du kunne bruge opskriften på denne nemme og lækre couscous salat fra mellemøsten.

Giv opskriften på Tabouleh salat stjerner her ↓

5/5 (1 Review)

2 thoughts on “Tabouleh salat”

  1. Pingback: Quinoadeller – Opskrift på quinoa frikadeller med feta og spinat

  2. Pingback: Couscous salat – Grøn couscoussalat med spinat klar på 25 min.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top