fbpx

Quinoabøffer

De her veganske burgere med quinoabøffer er super lækre og så er de 100% veganske. Opskrift med brioche boller, salat, agurk og en kold hjemmelavet dressing.

opskrift på veganske burgere

Jeg brugte de lækre bløde brioche burgerboller fra Jalm&B. De har lavet en ny vegansk udgave.. Så lækre, og så de enormt luftige i konsistensen, sprøde efter en tur på panden – og så smager de himmelsk!

Men jeg har også tidligere lavet en opskrift på burgerboller, som tager et par timer at lave, da dejen skal hæve 2 gange. MEN, de er ventetiden værd. For jo mere hævetid – jo mere luftige bliver de.

» Prøv også: Opskrift på hjemmelavede burgerboller her

Quinoabøffer

Antal: 2 x burgere
Forberedelse: 20 min. Tilberedning: 15 min.

Super lækker opskrift på veganske burgere! Kødfrie burgere med vegetarbøf med quinoa og kikærter - perfekt opskrift til aftensmad uden kød.

Ingredienser:

  • Quinoabøffer:
  • 4 spsk. hørfrø
  • 12 spsk. vand
  • 150g. quinoa
  • 240g. kikærter (evt. fra dåse)
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk. paprika
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. basilikum, tørret
  • 1 håndfuld spinat
  • 5 spsk. hvedemel
  • Salt og peber, olie til stegning
  • Tilbehør:
  • Brioche burgerboller
  • Frisk salat
  • Agurk skiver
  • Dressing, mayo eller ketchup

Sådan gør du:

1

Quinoabøffer: Bland hørfrø og vand i en lille skål og sæt til side.

2

Kog quinoa og kikærter som anvist på pakken (eller brug 1 dåse færdigkogte kikærter). Hæld vandet fra igennem en sigte og køl af.

3

Hak kikærterne groft og kom op i en skål sammen med den kogte quinoa, hakket løg, hvidløg, paprika, spidskommen, basilikum, hakket spinat. Tilsæt hørfrø-blandingen og bland det godt. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt. Farsen skal være våd, men så du kan samle farsen med hænderne.

4

Varm en pande med rigeligt olie eller smør. Form quinoadellerne med hænderne og pres dem grundigt sammen til frikadeller eller bøffer. Omkring 1 stor spsk. per frikadelle.

5

Steg dem i rigeligt olie 3-4 minutter på hver side på lav/middel varme. Vend dem forsigtigt og steg på begge sider til de er sprøde og gyldne.

6

Tilbehør: Server quinoadellerne med lune briocheboller, frisk sprøde salat, agurkskiver og kold dressing.

Hjemmelavede quinoabøffer

Jeg serverede min burger med lækre og sprøde veganske burgerbøffer lavet af quinoa, kikærter og spinat.

De her hjemmelavede quinoabøffer er fuld af smag, proteiner, fylde og så har en lækker sprød og fast konsistens. Hvilket gør at de ikke falder sammen under stegning.

» Du kan også se opskriften på quinoafrikadeller her

De smager super skønt og er en perfekt måde at lave sprøde burgerbøffer uden kød til en veganske eller vegetarburger.

sådan laves veganske burgerbøffer med quinoa og kikærter

Kikærtebøffer

Du kan også lave dine veganske burgerbøffer med 100% kikærter i stedet for. Og dem har jeg selvfølgelig også lavet en opskrift på!

↓ De her kikærtebøffer vendes i rasp og efterfølgende bages de i ovnen. Altså bruges der hverken æg eller olie til opskriften. De har også en lækker fast konsistens, hvilket gør, at de heller ikke falder sammen under stegning.

» Opskrift på de her nemme kikærtebøffer HER

færdige bøffer med kikærter

Så nemme og lækre at lave!

Kikærterbøfferne serverede jeg i hjemmelavede burgerboller sammen med salat, agurk skiver, avocado, en lækker kold dressing med hvidløg.

kikærtebøffer vegansk opskrift til burger

Jeg håber, at du blev inspireret til at afprøve flere veganske burgere eller vegetarburgere. De er super nemme at lave, og så længe man gør dem sprøde og fyldt med smag – så vil selv de gladeste kødelskere, slet ikke savne kød i bøfferne.

5/5 (1 Review)

5 thoughts on “Quinoabøffer”

  1. Pingback: Veganske burgerboller - Opskrift på luftige burgerboller

  2. Pingback: Vegansk chili mayo – Opskrift på hjemmelavet chilimayo på 5 minutter

  3. Pingback: Vegansk burger – 12 opskrifter og inspiration til ALT du skal bruge

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top