fbpx

Quinoa Bowl

Super lækker quinoa bowl fyldt med quinoa, grønkål, søde kartofler og blomkålsfrikadeller med quinoa. Super nemt og mættende!

Opskriften er vegansk og salatskålen kan laves med alle slags typer af quinoa, perlebyg, ris, couscous og grøntsager i sæson – og især indenfor budget.

sund quinoabowl med salat og quinoa opskrift

Quinoa Bowl / Buddha bowl / salatskål:
De populære, lækre og velsmagende salatskåle, kaldes jo ofte også for en buddha bowl. Ja, kært barn har mange navne. Men i virkeligheden så er det jo blot en klassisk salatskål, som kan varieres i et utal af variationer med forskellige grøntsager, tilbehør, dressinger og toppings.

Jeg har lavet min sunde bowl med kogt quinoa, tynde skiver af gulerødder, grønkål, forårsløg, ovnbagte søde kartofler, blomkålsdeller, avocado. Super lækkert, mættende, sundt og ikke mindst velsmagende. Og så er bowls som disse utrolig budgetvenlige og billige, da man nemt kan lave den ud fra grøntsager på tilbud, eller hvad man allerede har liggenede i køleskabet.

Jeg har delt opskriften på blomkålsdeller nedenfor, men ellers kan du også finde opskrifter i salatskålen her!

Quinoa Bowl.

Antal: 2 personer
Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 30 min.

Super mættende og lækker vegansk quinoa bowl. En sund salatskål og quinoabowl med grøntsager og veganske frikadeller.

Ingredienser:

  • Blomkålsfrikadeller:
  • 4 spsk. hørfrø (ca 50g.)
  • 1 dl. vand
  • 200g. quinoa
  • 200g. blomkål
  • 2 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. gurkemeje
  • Saft fra 1/3 citron
  • 1,5 dl. mel
  • Salt og peber
  • Herudover:
  • 300g. søde kartofler
  • 100g. grønkål
  • 2 stilke forårsløg
  • 2 gulerødder
  • Valgfri dressing

Sådan gør du:

1

Forvarm ovnen til 200ºC grader varmluft.

2

Bland hørfrøkerner og vand i en skål og sæt til side i 10-12 min. Du kan både mose hørfrøene til blandingen eller bruge dem hele (dette er som erstatning for 2 æg).

3

Kog quinoa efter anvisning på pakken og lad den køle af før brug. Skyl og finthak blomkålen til blomkålsris i en minihakker eller hak fint med en kniv.

4

I en skål blandes halvdelen af den kogte quinoa (ca. 100g - resten skal gemmes til salatskålen), blomkålsris, fintpresset hvidløg, finthakket løg, spidskommen, gurkemeje, citronsaft og drys grundigt med salt og peber. Vend hørfrø-blandingen i "farsen" og tilsæt melet lidt efter lidt. Rør godt sammen, så farsen er meget klistret og nemt kan formes med hænderne. Tilsæt evt. lidt ekstra mel eller vand.

5

Form farsen med hænderne til ca. 20 deller, og fordel på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl med olie og drys gerne med ekstra salt og peber. Bag i 25-30 min, og vend dem efter 15 min.

6

Skyl og skær søde kartoflerne i små tern. Fordel dem på en bageplade og vend dem i lidt olie, salt og peber. Sæt dem nederst i ovnen og bag sammen med frikadellerne i 25-30 min.

7

Anret din quinoa bowl med kogt quinoa, finthakket grønkål, ovnbagte søde kartofler, tynde gulerodsskiver, forårsløg, avocado, blomkålsdeller og en valgfri dressing.

Server quinoa bowlen med en god dressing:

(Alle dressingerne er veganske)

  • Grøn tahindressing (brugt til opskriften her) – giver en flot farve og er super lækker og næringsrig
  • Vegansk dilddressing – klassiske og uundværlig til salater
  • Hummus – Cremet hjemmelavet hummus er også altid en klassiker til buddha bowls og andre veganske bowls
  • Tzatziki – Også altid en klassiker og giver altid en sydlandsk pift til salaten
  • Pestoer – næsten alle slags pesto er også super skønne til salater
  • Hjemmelavet creme fraiche dressing
quinoa bowl som sund salatskål med proteiner

Sund quinoa bowl med grøntsager og frikadeller.

Her er quinoa/blomkålsdellerne formet og klar til ovnen ↓

opskrift på nemme quinoadeller i ovnen til salatskål

Der findes mange flotte bowls som man kan lade sig inspirere af på Instagram. Men det vigtigste er jo, at de faktisk også smager godt!

Og kombinationen her af finthakket grønkål, quinoa – sammen med de bløde søde kartofler, friske dressing og så de smagfulde blomkålsdeller (som også indeholder quinoa), er udover at være mættende, sunde og næringsrige – også enormt velsmagende…! Jeg måtte lave en dobbelt portion, og spiste salaten til aftensmad 3 dage i træk, fordi at jeg synes, den var så god.

Og jeg er normalt ikke den store salatspiser, da jeg tit synes, at salater mangler fyld og er en anelse kedelige.

sund quinoabowl med salat og quinoa opskrift

Inspiration til sunde salatskåle og bowls.

Hvad angår indholdet i en klassisk buddha bowl / salatskål, der kan du sammensætte stort set hvilke grøntsager og ingredienser, som du har liggende i køkkenet og som passer til årstiden. Her er der inden regler eller restriktioner.

Prøv også quinoadeller med kikærter ↓

Jeg kan også anbefale dig at prøve mine populære quinoadeller med kikærter. De er nemlig super mættende, fyldt med protein og er super sunde.

De minder lidt om blomkålsdellerne – men er lavet med quinoa, kikærter, hvidløg, spinat og krydderier.

frikadeller med quinoa som tilbehør eller til salatskålen

Giv opskriften på quinoa bowl stjerner her ↓

0/5 (0 Reviews)

3 thoughts on “Quinoa Bowl”

  1. Pingback: Blomkålsfrikadeller – Opskrift på vegansk blomkålsdeller bagt i ovn

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top