fbpx

Vegansk dilddressing

Nem opskrift på vegansk dilddressing med vegansk creme fraiche, citron, hvidløg, salt og peber. Smages til med ahorn sirup.

vegansk dilddressing som dip tilbehør til aftensmad

Mange vil måske forbinde en traditionel dilddressing med laks, røget laks, tunmousse, lakseroulade eller fisk generelt. Men dilddressingen kan altså serveres til utrolig mange vegetariske og veganske retter.

Hvor finder jeg vegansk creme fraiche?

I de fleste større supermarkeder kan du efterhånden få vegansk creme fraiche. Jeg brugte den der hedder Oatly, som jeg ofte køber i Irma. Men andre typer kan også bruges! Fx kan du også bruge en yoghurt naturel fra Alpro og justere smagen med citron, salt og peber, så du får den rigtige smag. I vegansk creme fraiche skal der nemlig ofte mere syrlighed til, og her kan du både bruge lime og citron.

Vegansk dilddressing.

Antal: 1 portion
Forberedelse: 10 min.

Nem opskrift på vegansk dilddressing med vegansk creme fraiche, citron, hvidløg, salt og peber og ahorn sirup. God som dip og dressing.

Ingredienser:

  • 6 spsk. vegansk creme fraiche (ca. 200 ml.)
  • 1 bundt dild
  • 1/2 hvidløg
  • Saft fra 1/3 citron
  • Salt og peber
  • 1 spsk. ahorn sirup

Sådan gør du:

1

I en skål blandes creme fraiche, fintpresset hvidløg, finthakket dild, citronsaft, salt og peber.

2

Rør rundt og smag dressingen til med ahorn sirup, efter hvor sød/sur du synes, den skal være.

3

Sæt dressingen på køl indtil servering.

Vegansk dilddressing med creme fraiche.

Her er alle ingredienserne til dilddressingen. Finthakket dild, citroner (eller lime du kan bruge begge), salt, peber, hvidløg, creme fraiche og ahorn sirup  ↓

ingredienser til en vegansk dilddressing

Den veganske dilddressing er selvfølgelig lavet med veganske ingredienser. Og det er heldigvis ret nemt! Idag findes der mange ingredienser på markedet, alt lige fra vegansk smør, mælk, mayo og creme fraiche. Og i de fleste større supermarkeder kan man finde vegansk creme fraiche.

vegansk dilddressing som dip tilbehør til aftensmad

Smag dressingen til og juster med citron/lime, salt, peber og ahorn sirup. Det er nemlig lidt smag og behag om hvor sød/syrlig/bitter man ønsker den. Skriv endelig nedenfor hvis du har nogle spørgsmål!

Jeg elsker at lave dip og dressinger til alle former for nuggets, bøffer, frikadeller, forårsruller andre sprøde snacks eller chips. Og her passer dilddressingen heldigvis til det meste!

» Se også: Alle mine bedste opskrifter på veganske nuggets og frikadeller

Giv dilddressingen stjerner her ↓

0/5 (0 Reviews)
Scroll to Top