fbpx

Kikærtesuppe

Varm, skøn og utrolig nem opskrift på kikærtesuppe. En stærk og varm suppeopskrift perfekt til de kolde måneder. Serveret med lune fladbrød.

Suppen er vegansk er klar på kun 25 min.

kikærtesuppe med grøntsager

Suppen er en slags marokkansk kikærtesuppe fyldt med styrke, varme og mæthed. Den er nem at lave og kan serveres hvis du er veganer, vegetar, eller bare ønsker en kødfri varm suppe indimellem. Den er lavet med gulerødder, kartofler og kikærter – og serveret med lune og sprøde fladbrød, som er varmet på panden.

Du kan selv justere styrken med ekstra chili eller harissa krydderi, hvis du vil have den ekstra stærk. Og hvis suppen også skal være børnevenlig, så kan man sagtens bevare den dybe smag med paprika, salt og friskkværnet peber.

Kikærtesuppe.

Antal: 3-4 personer
Forberedelse: 5 min. Tilberedning: 20 min.

Sund, nem og stærk suppe med kikærter. Denne kikærtesuppe er lavet med gulerødder og kartofler og kikærter. Klar på 25 min.

Ingredienser:

  • Kikærter:
  • 250g. kikærter, udkogte og udblødte (eller 1 dåse)
  • 1 tsk. paprika
  • 1/2 tsk. chili eller harissa krydderi
  • Suppe:
  • 2 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 2 tsk. paprika
  • 1/2 tsk. chili eller harissa krydderi
  • 200g. gulerødder
  • 200g. kartofler
  • 1 spsk. tomatpuré
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 800 ml. grøntsagsbouillon
  • Servering:
  • Fladbrød eller madpandekager
  • Persille

Sådan gør du:

1

Kikærter: Fordel de kogte kikærter på en varm pande og tilsæt paprika og chili (eller harissa krydderi). Lad kikærterne riste i 5-6 min. indtil de er sprøde og knasende. Vend dem rundt på panden undervejs.

2

Suppe: I en gryde tilsætte en spiseske olie, finthakket løg og hvidløg. Tilsæt paprika, chili eller harissa krydderi og lad simre et par minutter.

3

Tilsæt hakkede gulerødder og kartofler i tern, tomatpuré, hakkede tomater og grøntsagsbouillon. Drys med salt og peber, og lad det hele simre under låg i 10-12 min. til kartoflerne er møre. Rør undervejs.

4

Servering: Hæld halvdelen af kikærterne ned i suppen. Server suppen med det samme med ristede fladbrød eller madpandekager. Drys resten af de sprøde kikærter og frisk persille på toppen.

Super nem suppe med kikærter på 25 min.

Yes, suppen tager ikke meget længere tid end 25 min. Heldigvis er mange af mine suppeopskrifter ret hurtige og nemme at lave, og passer derfor fint til travle hverdage, hvor man ikke gider at stå i køkkenet i flere timer.

» Supper: Se alle mine opskrifter på suppe under 30 min her

Her ristes kikærterne med paprika og lidt chili krydderi. Her kan du også sagtens bruge harissa krydderi, lidt garam masala eller andre stærke favoritter  ↓

ristede sprøde kikærter

Hæld halvdelen af kikærterne i suppen inden servering, og halvdelen drysses på som topping sammen med persille og fladbrød ↓

» Prøv også: Hjemmelavet opskrift på fladbrød med 4 ingredienser

suppe med bælgfrugter og grøntsager med fladbrød

Kikærtesuppe med grøntsager.

Suppen er et godt vegansk og vegetarisk aftensmads tip og kan nemt varieres med mange flere grøntsager som squash, aubergine, rødbede, søde kartofler, græskar, ærter, grønne bønner eller friske tomater i sæson. Af bælgfrugter kan man nemt tilføje også hvide bønner, kidney bønner, linser eller butterbeans sammen med kikærterne.

kikærtesuppe med grøntsager

Kan kikærtesuppen fryses ned?
Suppen kan sagtens fryses ned i en lufttæt beholder eller pose. Lav gerne kikærterne klar lige inden servering. De smager nemlig bedst inden for et par timer, hvor de stadig er sprøde. Kikærtesuppen kan også sagtens holde sig i køleskabet 4-5 dage.

vegetar og vegansk suppe med bælgfrugter

Hvis du afprøvede suppen, så vil du gøre mig meget glad ved at give stjerner nedenfor! Og hvis du deler på Instagram eller pinterest, så må du gerne tagge mig på @micadeli_ så jeg kan se jeres lækre supperesultater!

Giv kikærtesuppen stjerner her ↓

0/5 (0 Reviews)

1 thought on “Kikærtesuppe”

  1. Pingback: Veganske supper – Alle mine bedste suppe opskrifter på 30 min.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top