Hvad skal jeg lave til aftensmad? Her er mine idéer og bud på 10 x sunde og mættende vegetaropskrifter, som du kan lave til hele familien.
Alle retterne kan også laves veganske – så de passer både til dig der er veganer og vegetar. Men også hvis du spiser fisk og kød – og ønsker et par kødfrie dage indimellem.

Herudover, så er opskrifterne både nemme og billige retter, som ikke behøver at vælte budgettet – men som stadig er mættende og fulde af proteiner. Og så er det idéer til vegetarmad og veganske retter, som er ideelle til både børn og voksne.
Mange af opskrifterne kan nemt laves i større portioner. Så har du nem, hurtig mad til flere dage – eller kan gemme retterne til frokost dagen efter.
10 vegetaropskrifter og veganske retter til aftensmaden ↓
1. One Pot Pasta med squash og svampe

→ One pot pasta med svampe, squash og krydderier. Klar på kun 20 min. En sund og nem kødfri opskrift til travle dage – og kan nemt laves i større portioner.
Retten er også vegansk.
2. Nem blomkålscurry – klar på 20 min.

→ Min favorit opskrift med blomkål er denne blomkålscurry! Så nem at lave og en ren vinder både i hverdagen og weekenden. Serveret her sammen med ris og fladbrød.
Retten er også vegansk.
3. Dahl – klar på 25 min.

→ Nem vegansk dahl – Opskrift på en klassisk indisk dahl fyldt med smag. En gryderet lavet med røde eller grønne linser, serveret med ris, fladbrød og avocado.
Retten kan både laves vegetarisk og vegansk.
4. Lasagne med grøntsager

→ Vegansk lasagne. Opskrift på en klassisk italiensk grøntsagslasagne fyldt med grøntsager – og lavet med cremet hjemmelavet lækker lasagne sauce!
Retten kan både laves vegetarisk og vegansk.
5. Risret med sorte bønner

→ Ret med ris og sorte bønner – Opskrift på en lækker, anderledes og hurtig gryderet. Lavet med ris, grøntsager og sorte bønner på panden, og herefter dækket med ost og bagt i ovnen.
Retten kan både laves vegetarisk og vegansk.
6. Vegetarisk ristaffel med toppings

→ Vegetarisk ristaffel serveret med alle de bedste toppings: Ris, æble, ananas, peanuts, kokosflager, forårsløg og rosiner. Nem og billig mad til både frokost og aftensmad.
Retten kan også laves vegansk.
7. Vegansk paprikagryde – klar på 30 min.

→ Min favorit opskrift på paprikagryde! En lækker nem vegansk og vegetarret, som er hurtig at lave både til hverdag og weekend. Serveret sammen med ris og fladbrød.
Retten kan både laves vegetarisk og vegansk.
8. Nuggets med søde kartofler

→ Nuggets med søde kartofler. Sprøde, små nuggets lavet med søde kartofler. Herefter vendt i rasp og bagt i ovnen. Derfor er det en sundere udgave, da de ikke er stegt i olie eller friture.
Retten er også vegansk.
9. Burger med kikærtebøffer

→ Sprøde kikærtebøffer! Nemme og lækre bøffer lavet af kikærter. Perfekt både til vegetar eller vegansk burger. Serveret med sprød salat, hjemmelavede burgerboller og hvidløgsdressing.
Retten er også vegansk.
10. Linselasagne fyldt med proteiner

→ Lækker lasagne fyldt med linser serveret med en lækker vegansk ostesauce. Du kan både lave retten med almindelig revet ost eller vegansk smelteost. Virkelig lækkert ret med protein og grøntsager både til hverdag og weekend.
Retten er også vegansk.
Se også: Mine bedste opskrifter på veganske frikadeller ↓

Her kan du finde alle mine opskrifter på grøntsagsfrikadeller. Find gode opskrifter på majsfrikadeller, linsefrikadeller, frikadeller med kikærter, squash frikadeller og deller med kål. Spis dem med kartoffelsalat, en let salat eller som fyld i pitabrød, wraps eller madpandekager.
» Find dem her: Veganske frikadeller – alle opskrifter samlet
Jeg håber, at du kan bruge nogle af de her 10 mættende vegetaropskrifter til din næste vegetariske eller veganske aftensmad! Det er hvert fald nogle mættende vegetaropskrifter som er et hit hjemme hos mig. Både som hverdagsmad eller gæstemad. Og så er det mad, som får de fleste børn til at spørge om en portion mere – og de voksne til at spørge om opskriften.
Kunne du lide min inspiration til vegetarretter? Så vil jeg nemlig lave flere opskriftsamlinger som den her. Du kan også følge med på Instagram → @micadeli_ og på her på Pinterest. Vil elske at se jeres resultater.
Vegetar retter ☺
Pingback: Blomkålscurry – klar på 20 min. – Curry gryderet med blomkål på 20 min.
Meget inspirerende. Jeg vil ønske du havde skrevet en bog. Har du?
Nej desværre ikke endnu!
Men forhåbentlig en dag vil jeg meget gerne 🙂
Dejligt du følger med!
Kh Michala
Min vestjyske håndværker af en kæreste er virkelig også svær at imponere, specielt når man nævner mad og uden kød i samme omgang, men det lykkedes faktisk med denne ret, han syntes den var lækker og “SAVNEDE FAKTISK IKKE KØDET”!! 😱🥳💃😂
Wow, sikke en dejlig besked! 😍
Hvor lyder det bare skønt! Tak for at dele og dejligt, at han kunne imponeres!
Bedste hilsner
Kan ikke anbefales. Mine jyske forældre på 300 kilo hver blev i hvert fald ikke mætte, hvilket jeg heller ikke gjorde, men nu er jeg jo også lige stoppet med at ryge
Det lyder da ærgerligt! Men det er altså heller ikke nemt at imponere det jyske folk 😉
Virkelig mange gode opskrifter! Tak for lækker inspiration! 😄
Tusinde tak Sarah! Dejligt du følger med 😀
Har i dag prøvet din opskrift på grøntsagsgryde med kartoffelmos.
Det var simpelthen så vellykket. Velsmagende og fantastisk.
Herhjemme er vi vild med dahl opskriften 😀 vi må også prøve det andre opskrifter 🙂
Det lyder vel nok skønt! Dejligt at dahl opskriften er et hit!
Bedste hilsner
Jeg bruger din hjemmeside meget til dagligt – Har efterhånden prøvet rigtig mange af retterne og de er virkelig lækre 😊 og nemme at gå til 👍
Ej hvor dejligt at høre Sara! Det er jeg glad for.
Dejligt at du følger med her på siden! ♥
Jeg læste lige et par af kommentarerne, og tænkte på at hvis man nu ikke bliver rigtigt mæt af fx den paprika gryde, ville det så være totalt åndssvagt, at man puttede en smule stegt kyllingebryst i, hvis altså man er sådan en “liberal” vegetar eller hvad man kan kalde det ? Jeg ved da at nogle vegatarer spiser fisk og kylling, samt æg, ost og drikker mælk 🙂 – Dog i begrænsede mængder
Det kan man gøre, helt som man har lyst til! Men jeg vil nu sige, at den mætter virkelig godt med både grøntsager og tofu 😉
Bedste hilsner
Jeg er kæmpe fan af disse retter! Der er særligt nogle af dem, der er rigtig børnevenlige, da de både har en god konsistens og ikke tager lang tid at lave! Tusind tusind tak! 🙏❤️🤗
Ih hvor er det dejligt at høre Mia! Tusinde tak! ❤️
Bedste hilsner og glædelig jul herfra!
hej mange gode retter men jeg vil rigtig gerne vide hvordan man laver veganske lasagneplader de fleste jeg har fundet er der æg i