fbpx

Risret med sorte bønner

Ovnbagt risret med sorte bønner og grøntsager. En super lækker og anderledes må at lave en ris ret på. Krydret med timian, paprika og chili.

Nem og lækker aftensmad, som både laves som en vegansk og vegetarisk ret.

nem risret med grøntsager og sorte bønner

Jeg er vild med at lave ovnbagte retter, og jeg eksperimenterer altid med hvordan man fx kan bage gryderetter og panderetter i ovnen. Fx denne ovnbagte pasta med grøntsager. For lige så meget som jeg elsker ris serveret med en klassisk gryderet, så elsker jeg også variationen, hvor man kan bage dem i et fad i ovnen.

Revet ost: Jeg brugte vegansk ost til opskriften her. Det fungerer super godt, og du kan sagtens få en “smeltende” fornemmelse med vegansk ost. Jeg bruger som oftest revet ost fra pose eller denne original block fra Violife. Hvis du selv river osten fra en block, så kan et trick være, at du river det groft, lægger det i blød i lidt varmt vand et par minutter, indtil det er blevet helt blødt. Pres alt vandet ud af osten, når du skal bruge det. Så får det nemlig den bløde og fine oste-konsistens. Men ofte bruger jeg vegansk revet ost, som allerede er revet i pakken – og her behøver du ikke at ligge det i blød.

Inden servering pyntede jeg retten med avocado skåret i tern, timian, lidt citronsaft, salt og peber.

» Prøv også: Grøntsagsfad med ris og broccoli bagt i ovnen

Risret med sorte bønner.

Antal: 2 personer
Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 30 min.

Nem og skønt risret med sorte bønner og grøntsager. Opskriften er vegansk, men ksn også laves som vegetar aftensmad. Klar på 45 min.

Ingredienser:

  • 2 dl. hvide ris eller fuldkorn
  • 2 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 1 rød peberfrugt, ca. 150g.
  • 1/2 aubergine, ca. 100g.
  • 2 tsk. paprika
  • 1/2 tsk. chili (kan udelades)
  • 70g. tomatpuré
  • 3 spsk. rød pesto, efter eget valg
  • 2 dl. sorte bønner, kogt (ca. 1/2 dåse)
  • Saft fra 1/3 citron
  • Salt og peber
  • 1 håndfuld revet ost (jeg brugte vegansk ost)
  • Olie til stegning
  • Til servering:
  • Frisk timian
  • Avocado, skåret i tern

Sådan gør du:

1

Forvarm ovnen på 200°C varmluft.

2

Start med at koge risene som anvist på pakken.

3

Brug en ovnfast pande og steg finthakkede hvidløg og løg i lidt olie. Tilsæt små tern af rød peberfrugt og aubergine, samt paprika og evt. chili. Lad det stege et par minutter til grøntsagerne er møre, har fået farve men de stadig har lidt bid.

4

Tilsæt herefter tomatpuré, rød pesto og 2 dl. vand. Hæld også de færdigkogte sorte bønner i retten. Drys med salt, peber, saft fra 1/3 citron og lad stege et par minutter til.

5

Tip: Hvis du bruger vegansk ost fra en blok, så kan det være en god idé at lægge en håndfuld i blød i lidt varmt vand, inden at du bruger det. Så smelter den meget bedre! Bruger du vegansk revet ost fra en pose, så skal du ikke ligge det i blød.

6

Hæld vandet fra risene, og kom risene med op på panden sammen med grøntsagerne. Vend det hele godt sammen.

7

Drys retten med revet ost på toppen og sæt panden ind i ovnen. Bag retten i ca. 10 min. indtil at osten er smeltet og toppen er let gylden.

8

Server den ovnbagte risret med frisk timian, avocado tern, salt, peber og evt. ekstra chili, så den passer til dine smagsløg.

↓ Her er grøntsagerne, som jeg brugte. Rød peberfrugt, aubergine, løg, hvidløg, timian, salt og peber. Og selvfølgelig sorte bønner.

grøntsager til risret på ris ret

↓ Her er grøntsagerne stegt på panden. De sorte bønner og de færdigkogte ris er tilsat + paprika og chili. Nu skal der ost på, og så skal retten bages i 10 min i ovnen.

sorte bønner og grøntsager med ris på panden

Risret med grøntsager og sorte bønner.

Du kan bruge stort set hvilke som helst grøntsager i den her risret. Så hvis du ikke har ovnestående, som jeg har brugt, så kan du altså sagtens bruge alternativer! Du skal bare være opmærksom på tilberedningen.. Hvis du fx bruger blomkål, broccoli, søde kartofler, gulerødder, græskar, rødbede eller andet, så skal de helst koges kort eller bages lidt forinden, for at blive rigtig bløde.

ovnbagt ris ret med grøntsager

Nem og sund ris ret til hverdagen.

Risretten kan nemt proppes med grøntsager. Af stort set alle slags. Så for at gøre retten endnu sundere, kan du sagtens fylde retten med grønkål, spinat, spidskål, selleri, broccoli eller andre grønne grøntsager.

Hvis du vil gøre retten endnu sundere, så kan du sagtens udelade osten på toppen. Osten er med til at give retten den bløde skorpe, som smager skønt når den smelter i ovnen. Men hvis vil undgå de ekstra kalorier, som osten jo har med sig, så kan du sagtens bruge en helt anden (og mere kalorielet) ost, du kan fx bruge hytteost – eller helt undlade ost på toppen.

avocado serveret på en gryderet med ris

For at få en sprød og lækker skorpe, kan du drysse lidt rasp på toppen og også gerne bruge lidt gærflager – som er lækkert i det veganske køkken. Begge kan godt give lidt smag og fornemmelse af ost, og giver en sprød skorpe. Jeg håber, at du kunne bruge opskriften på risret med sorte bønner og grøntsager! Skriv endelig nedenfor, hvis du har nogle spørgsmål.

Giv opskriften på ovnbagt ris ret stjerner her ↓

3.6/5 (59 Reviews)

16 thoughts on “Risret med sorte bønner”

  1. Pingback: 10 mættende vegetaropskrifter – Inspiration til vegetarretter

  2. Pingback: Vegansk farsbrød – Opskrift på farsbrød i ovn med grøntsager og linser

  3. Lækker risret med sorte bønner, og rimelig let at gå til, når man er ny i det grønne køkken -Tak for opskrift!
    Liselotte

    1. micadeli_dk

      Hej Liselotte
      Hvor er det skønt at høre! Dejligt at du følger med her på siden,
      Bedste hilsner

  4. Simon, Anne Mette og Morten

    God opskrift, men vi har nogle kritikpunkter

    Her nogle af de ting vi ikke bryder os om:
    – auberginer og peberfrugter dominerer for meget. Mængden der er angivet i opskriften virker overdrevet.
    – vegansk ost er simpelthen ikke det værd. Alt det hurlumhej med at lægge det i blød, blot for at det skal agere som almindelig ost – NEJ!
    – der bør være flere bønner i opskriften.

    Vi har andre ting vi støtte ind i i forbindelse med at lave maden, men overordnet er vi glade for retten.

    Håber at du fortsat vil uploade gode opskrifter.

    Venlig hilsen Simon, Anne Mette og Morten

    1. Simon, Anne Mette og Morten

      Vi synes også at det er mærkeligt at du/i ikke skriver hvor længe og hvor varmt man skal tilberede de forskellige ting. Auberginerne viste sig at være meget besværlige at ha at gøre med, da de jo skal koges gennem før de er spiselige. Det fremgår ikke af opskriften.

      Hilsen Simon, Anne Mette og Morten

    2. Hej Simon, Anne Mette og Morten
      Tak for jeres feedback!

      Grøntsager – det er jo meget forskelligt, hvad man synes. Jeg er selv meget glad for ekstra grøntsager i retten + at jeg har stor erfaring med, at de skrumper meget ind under stegning.
      Grunden til min korte angivelse på stegning, er fordi, at aubergine og peberfrugt ikke skal steges særlig længe. Jeg har blot skrevet “Lad det stege et par minutter.”. Aubergine skal bestemt ikke koges, da de så vil blive meget bløde og nærmest uspiselige. Så jeg anbefaler at stege det på panden et par minutter til grøntsagerne er gyldne og gennemstegte. Så bliver de bløde og gennemstegte – men har stadig bid og smag. 😉
      Se evt. min video på paprikagryde her, hvor jeg også steger aubergine og peberfrugt

      Vegansk ost – køber du ost, der er revet, så brug det gerne, som man bruger helt almindelig revet ost. Det med “iblødsætning” er hvis man køber en ost i en “block”, hvor man selv skal rive det 😉

      Bønner – kan være noget som nogen synes bliver meget “melede” i en ret. Jeg synes selv, at 2 dl. er meget passende her – men man kan jo sagtens tilføje mere, hvis man er vild med de sorte bønner eller andre slags bønner!

      Tak for jeres feedback! Jeg har lige tilføjet og rettet diverse, for at gøre det endnu tydeligere.
      Dejligt i følger med her på siden! Bedste hilsner ☀️

      1. Jeg er vild med denne ret, og overvejer derfor at lave den til vores campingferie. Derfor er jeg nysgerrig på at høre, om du har erfaring med at fryse retten. Jeg overvejer at forberede det hele, med undtagelse af sidste step hvor den skal drysses med ost og ind i ovnen. Istedet vil jeg hælde den i nogle fade og fryse den ned. Tror du det vil blive en succes at varme den op i en ovn efterfølgende?

        1. Hej Mette
          Jeg beklager mit sene svar – jeg har ikke prøvet at fryse retten, da jeg ikke plejer at fryse retter med ris. Men hvis du har gjort det, så er du meget velkommen til at skrive, hvordan det gik. Umiddelbart tror jeg godt, at det kan lade sig af gøre – både med og uden ost. 🌸
          Bedste hilsner

  5. Elsker denne 😍 laver den tit og sidst igår aftes. Her brugte jeg squash i opskriften, kan virkelig også anbefales

  6. Helle Hagemann

    Virkelig lækker ret😊jeg brugte linser istedet for sorte bønner og havde ingen chili så brugte røget paprika..

  7. TAK for en virkelig lækker aftensmad. Jeg bidrog lidt ristede pinjekerner, lidt tomat og et skvis creme fraiche. Min mand sad ved siden af med en kæmpe bøf, smagte mit mad og “Det laver du lige igen til os begge” – bare fordi jeg havde en dåse sorte bønner og googlede, hvad jeg kunne bruge dem til 😊

    1. Hej Gitte
      Tak for din søde hilsen og besked! Det lyder så lækkert – dejligt du kunne bruge opskriften! (og det lyder til din mand var lidt misundelig) 😍
      Jeg laver også tit denne risret og varierer den efter sæsonens grøntsager og hvad jeg lige har på lager!
      Bedste hilsner Michala

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top