fbpx

Pasta med butternut squash

Cremet opskrift på lækker pasta med butternut squash lavet som puré. En lækker og simpel efterårsopskrift til nem aftensmad for både børn og voksne.

Opskriften kan laves både vegetarisk og vegansk. Klar på ca. 25 min.

pasta med butternut squash

Jeg elsker nemme og simple opskrifter. Og jeg elsker pasta. Så den her kombination bliver vidst ikke meget bedre. Pastaen er lavet med en lækker, blød og cremet puré med butternut squash. Men du kan faktisk også lave opskriften med fx hokkaido græskar. Processen er helt den samme. Så brug endelig hvad der er i sæson eller hvad du lige har i køkkenet.

Puréen kan også serveres sammen med fladbrød, som en dip til grøntsager, i wraps, i pitabrød eller med hjemmelavede chips eller rugbrødscroutoner.

» Server med: Grønkålschips – sprøde nemme chips med grønkål

Pasta med butternut squash.

Antal: 2 personer
Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 15 min.

Simpel og lækker opskrift på pasta med butternut squash lavet med en cremet puré. Nem vegansk og vegetar aftensmad på 25 min.

Ingredienser:

  • 200g. pasta, efter eget valg
  • 1 butternut squash
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. sojafløde eller mandelmælk
  • Salt og peber
  • Toppings:
  • Finthakket forårsløg
  • Græskarkerner
  • Sorte sesamfrø

Sådan gør du:

1

Skær butternut squash i små tern og fjern alt skrællen. Hæld dem i en lille gryde sammen med vand, så de er dækket. Kog i 15 min. indtil at stykkerner er helt bløde og møre.

2

I en anden gryde koges pastaen imens, efter anvist på pakken.

3

Hæld vandet fra butternut squash og kom dem op i en minihakker eller lille blender. Tilsæt gurkemeje, sojafløde (eller mandelmælk), hvidløg, salt og peber. Blend indtil du har en lækker og cremet puré. Smag til med salt og peber.

4

Hæld vandet fra pastaen og server i skåle. Hæld butternut squash puréen ovenpå.

5

Pynt med græskarkerner og finthakket forårsløg.

Pasta med butternut squash puré ↓

  1. Her er den kogte butternut squash skåret i tern. Hæld den ned i en minihakker eller blender og blend det sammen med hvidløg, gurkemeje og lidt fløde (jeg brugte sojafløde).
  2. Blend indtil du har en lækker og cremet puré.
sådan laves butternut squash pure creme

Opskrifter med grøntsagspuré.

Jeg elsker virkelig puré, for man kan bruge det til utrolig mange ting. Hvis jeg fx har grøntsager liggende, som (virkelig allerede) bør være blevet spist, så kan man nemt koge dem og blende dem til en lækker puré med lidt krydderier.

cremet butternut-squash opskrift til efterår vegansk mad

Du kan også lave denne pastaopskrift med andre grøntsager som en puré. Alt efter hvad der er i sæson. Prøv fx græskar, jordskokker, gulerødder, kartofler, rødbede, søde kartofler eller andre rodfrugter.

butternut squash lavet om til puré

Nem vegansk eller vegetarisk aftensmad.

Jeg lavede opskriften på ca. 25 minutter, så det er en super nem opskrift til efterårets eller vinterens travle hverdage. Men du kan også servere den til gæster i weekenden og peppe den op med andre sprøde toppings. Prøv fx med rugbrødscroutoner, små stykker af saltet ovnbagt grønkål, hakkede mandler, ristede pinjekerner eller andre nødder.

Det vil helt sikkert være et hit – især hvis den skal laves til børn også. Hvis den skal serveres til voksne, så kan du også tilsætte lidt cayenne peber eller chili. Det er super lækkert sammen med den bløde butternut squash.

pasta penne opskrift vegansk aftensmad

Jeg håber, at du kunne bruge opskriften på simpel pasta med butternut squash. Det er simpelthen bare med at bruge både dem og græskar nu her, hvor de er i sæson. Ellers kan puréen også sagtens laves i store portioner og fryses ned!

Giv pastaopskriften stjerner her ↓

4.7/5 (3 Reviews)

1 thought on “Pasta med butternut squash”

  1. Pingback: Butternut squash suppe – Vegansk sund suppe med butternut squash

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top