fbpx

Toast med grillet appelsin

Jeg har længe været fan af toast opskrifter. Og jeg synes faktisk, det er en af de bedste snacks, man kan lave. Men jeg mandlede en efterårs/vinter version. Så det blev den her opskrift på toast med grillet appelsin.

Måske tænker du, at appelsin i toast lyder skørt. Men den her opskrift på toast med appelsin, hummus og avocado er super lækker. Når ydersiderne af brødet bliver sprødt fra panden, er det en perfekt kombination med noget blødt, cremet og syrligt indeni. Og ja, resultatet af det blev altså de her små hapsere.

toast med grillet appelsin

Vegansk ost til toast:
Du kan selvfølgelig bruge hvilken som helst type af ost, som du ønsker. Men hvis du ønsker at lave dine toasts veganske (ligesom mine), så kan jeg anbefale at bruge revet ost fra Violife. Den fås også i de fleste store forretninger.
Tip: Læg osten i blød i lidt varmt vand, inden du bruger det. Så får det nemlig den blødhed og lækre elasticitet, som gør, at den smelter godt.

Hvis du ikke ønsker at bruge vegansk ost, så kan du bruge alt lige fra cheddar ost, gedeost, mozzarella eller en anden revet ost.

Toast med appelsin.

Antal: 2 x toasts
Forberedelse: 5 min. Tilberedning: 5 min.

Sprød og lækker opskrift på toast med grillet appelsin, avocado og hummus. Perfekt til efterår eller vinter, klar på kun 10 min.

Ingredienser:

  • 4 x skiver brød
  • 1 appelsin
  • 1 avocado
  • 2 spsk. hummus
  • Frisk basilikum
  • 2 håndfulde ost (jeg brugte vegansk ost)
  • Herudover:
  • Smør til stegning,
  • Salt og peber

Sådan gør du:

1

Opskrift til 2 toasts. Skær brødet i 4 halve skiver. Smør alle 4 skiver med smør på ydersiden.

2

Skær avocado og appelsin i skiver og fjern skrællen. På indersiden af brødene smøres med hummus. Læg skiver af avocado og appelsin på. Fordel med ost og frisk basilikum. Drys med salt og peber.

3

Luk alle 4 skiver sammen til 2 toasts så smørsiden vender udad.

4

Læg nu begge toasts på en varm varm pande. Lad dem stege et 2-3 minutter på hver side under middel varme. Pres dem evt. sammen med en ske og vend først når de er gyldne og sprøde. Drys evt. med lidt salt og på toppen og server med det samme.

↓  Skær appelsin og avocado i skiver og læg det på skiver af brød smurt med hummus. Læg basilikum på og drys med salt og peber.

Tip: Hvis du ikke har basilikum, så kan du bruge spinatblade i stedet.

appelsin og avocado og hummus på toasts

↓  Klap toasten sammen, og smør ydersiderne med plantesmør. Grill toasten på panden i 2-3 minutter på hver side indtil gyldne.

toast klappet sammen med fyld

Toast opskrifter året rundt.

Toast kan i min verden laves året rundt. Du kan lave så mange variationer og de kan fyldes med mange spændende grøntsager, frugter og andre ingredienser. Så der er rig mulighed for at prøve andre ingredienser af, end bare de klassiske med ost, tomat og skinke.

Brug frugt og grønt i sæson og put gerne altid lidt hummus eller pesto i, det giver en ekstra saftighed og smag sammen med den bløde ost.

sprøde toasts med ost og appelsin

5 andre opskrifter på veganske toasts her

  1. Toasts med svampe og squash
  2. Sprøde toasts med stykker af nektarin og spinat
  3. Klassiske Margherita toasts med ost, tomat og basilikum
  4. Toast med squash og stykker af æble
  5. Svampetoast med bløde stegte svampe
vegansk opskrift på toasts

Mmh. Ikke sidste gang at jeg laver dem her. Så sprøde og lækre.. Jeg håber, at du kunne bruge opskriften på de her efterårs/vinter toasts. Og skriv endelig en kommentar nedenfor, hvis du har nogle spørgsmål!

Giv opskriften stjerner her 

5/5 (2 Reviews)

3 thoughts on “Toast med grillet appelsin”

  1. Pingback: Svampetoast – Opskrift på den bedste toast med svampe på 10 min.

  2. Pingback: Hummus - Den bedste opskrift på nem, hjemmelavet hummus

  3. Pingback: Toast opskrifter – Idéer til vegansk og vegetar toast under 20 min.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top