fbpx

Vegansk toast med squash og æble

vegansk toast opskrift

De her veganske toast er fyldt med æble, squash, timian og smeltet vegansk ost. Nemme og lækre, som tager en traditionel toast opskrift til et helt nyt niveau.

Den her opskrift på vegansk toast med æble og squash lyder måske ikke umiddelbart som den bedste kombination. MEN.. Det er faktisk en af mine bedste toast-opskrifter so far.

Herudover.. Så er det faktisk ikke svært at lave gode og lækre vegetariske eller veganske toasts. Hvis du har rester af grøntsager eller frugt, så skær det i tynde skiver og tilføj mellem 2 stykker toast, surdejsbrød eller andet brød. Husk lidt ost imellem og så er de klar til at blive varmet.

Jeg varmer altid mine toasts på panden et par minutter på hver sin side. Du kan også bruge en toaster eller panini maskine. Bare husk lidt olie eller smør på de yderste sider, for et perfekt gyldent resultat. Du kan selvfølgelig udelade fedtstof for en mere sund version, men det giver det bedste og sprødeste resultat.

» Prøv også: Vegansk toast med svampe og avocado

Vegansk toast med squash og æble.

Antal: 2 x Toasts
Forberedelse: 5 min. Tilberedning: 5 min.

Opskrift på vegansk toast med æble og squash og vegansk ost. Nem opskrift til morgenmad eller eftermiddagssnack. Lavet med vegansk ost.

Ingredienser:

  • 1/2 Æble
  • 1/4 Squash
  • 2 spsk. Ost (jeg brugte vegansk ost)
  • 1 tsk. frisk Timian
  • 2 tsk. Plantesmør
  • Salt & peber

Sådan gør du:

1

Skær æblet og squash i tynde skiver. Skær 4 stykker toastbrød.

2

Læg æble og squash skiver på det ene stykke brød. Drys med ost, timian, salt og peber. Luk toasten med det anden brød. Gør sådan med den anden toast og smør begge toasts på ydersiderne med plantsmør eller olie.

3

Læg begge toasts på en varm pande med den fedtede side nedad. Varm begge toasts et par minutter og vend dem. Lad dem stege indtil toast brødet er gyldent og osten er smeltet. Skær begge toasts over på midten og server mens de er varme.

Vegansk toast med frugt og grøntsager:

Jeg har på det seneste eksperimentet ret meget med toasts… Og jeg har virkelig fundet ud af, at sødmen fra mange frugter giver den perfekte balance til de grove grøntsager og den smeltede ost. Normalt planlægger jeg ikke særlig meget, hvordan min toast skal laves. Jeg snitter, og “hælder” bare i dem, hvad jeg lige har. Men jeg synes altid at de er ret vellykkede, og derfor vil jeg fremover dele opskrifter her også. Jeg kan nemlig love jer for, at veganske toast er alt andet end kedelige toasts på kedeligt hvidt brød.

squash og æble toasts med vegansk ost

Med toast opskrifter er der SÅ mange forskellige variationer man kan lave. Og selv rugbrød kan give den bedste (og fedtede) smag. Perfekt til tømmermændsmad, kan jeg skrive under på. Prøv 2 stykker rugbrød med en håndfuld ost (jeg bruger vegansk ost), spinat, tomater og basilikum. Steg på panden på begge sider. SÅ nemt, lækkert og sprødt. Og det gælder uanset om det serveres til brunch, som en frokostsnack eller til alle de skønne (og dovne) søndage foran fjernsynet.

veganske opskrifter på toast

Hvis du laver opskrifter på æble-toasts med squash og vegansk ost, så tag mig endelig  på Instagram – vil elske at se jeres resultater!

Kunne du lide den her opskrift på Vegansk Toast? Giv den stjerner her ↓

5/5 (1 Review)

2 thoughts on “Vegansk toast med squash og æble”

  1. Pingback: Margherita Toast – Opskrift på nem vegansk sandwich med tomat

  2. Pingback: Toast med nektarin og spinat – Sommer toasts med 4 ingredienser

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top