fbpx

Klar asiatisk suppe på 20 min.

Super nem suppeopskrift – klar på kun 20 minutter. En klar asiatisk suppe fyldt med sunde og lækre grøntsager og fuldkornsnudler.

Serveret med koriander, chili sauce og lune naanbrød 🍜

klar asiatisk suppe med grøntsager og nudler

Den her lækre klare asiatisk-inspirerede suppe er nok noget af den nemmeste hjemmelavede aftensmad, man kan lave!

Til opskriften brugte jeg forårsløg, løg, gulerødder, de asiatiske bok choy kål, selleri, brune svampe og bambusskud. Men du kan også bruge andre typer kål, spinat, grønkål, peberfrugt, squash, aubergine, ærter, sukkerærter, søde kartofler, butternut squash.. ja, jeg kunne blive ved! Der er næsten ingen grænser for, hvilke grøntsager du kan bruge.

Nudler: Jeg brugte helt klassiske fuldkornsudler til opskriften. Men du kan også bruge tykke nudler, helt tynde nudler, lyse, fuldkorn eller ramen nudler.

Opskriften er super nem at lave, kan laves meget billig og budgetvenlig, den er fyldt med sunde grøntsager – og suppen kan serveres til både børn og voksne.

Klar asiatisk suppe.

Antal: 2 personer
Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 10 min.

Super nem klar asiatisk suppe på kun 20 min. En nem suppeopskrift fyldt med grøntsager og fuldkorns nudler og koriander.

Ingredienser:

  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 100g. gulerødder
  • 2 stilke forårsløg
  • 2 stilke selleri
  • 100g. brune champignon
  • 1 tsk. tørret basilikum
  • 1 bokchoy kål
  • 1 dl. bambusskud, evt. fra dåse
  • 1 liter vand + 2 bouillon terninger
  • 150 g. fuldkornsnudler (eller andre nudler)
  • Olivenolie til stegning
  • Til servering:
  • Koriander, chili sauce og naanbrød

Sådan gør du:

1

Steg finthakkede løg og hvidløg i en høj gryde i lidt olivenolie. Tilsæt hakkede gulerødder, forårsløg, selleri, brune champignon og tørret basilikum. Lad simre et par minutter.

2

Tilsæt store stykker af bokchoy kål, bambusskud og grøntsagsbouillon. Hæld også nudlerne i retten og lad simre på høj varme i 2-3 minutter eller til nudlerne er kogt.

3

Server suppen i skåle og anret med friske koriander, chili sauce og lune naanbrød.

Opskrift på klar asiatisk suppe med grøntsager.

Selvom det er en klar suppe, så er der fyldt med sunde grøntsager og fuldkornsnudler. Så suppen mætter altså en del mere, end man lige skulle tro! Jeg har efterhånden utrolig mange suppeopskrifter herinde. For jeg elsker virkelig suppe. Det er så nemt at lave til en hurtig aftensmad, det smager altid godt – og så er det bare super lækkert her i de kolde måneder.

nudler i klar suppe med grøntsager

Jeg har allerede fyldt op af suppeopskrifter, og har også tidligere delt den her guide med alle mine nemme supper under 30 min. Og det stopper nok ikke her. Er spændt på at se, hvor mange suppeopskrifter som kommer til at fylde derinde.

suppeopskrift klar asiatisk suppe med nudler

Server den lækre suppe med lune fladbrød – se fx den her hjemmelavede opskrift på naanbrød her. Og så lidt friske koriander og chili sauce (til dem som gerne vil have ekstra pang på smagen).

grøntsagssuppe klar suppe med koriander og fladbrød

Opbevaring: Suppen kan fint holde sig i køleskabet et par dage og blive genopvarmet på lav varme.

Jeg håber, at du kan bruge opskriften! Hvis du laver den, så vil jeg blive så glad for at høre din feedback nedenfor.

Rigtig god fornøjelse 🍁

Giv den klare suppe stjerner her ↓

4.2/5 (6 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top