Linselasagne

linselasagne vegansk opskrift micadeli

Vegansk opskrift på cremet linselasagne fyldt med linser, grøntsager og en lækker, nem hjemmelavet vegansk ostesauce.

Vegansk lasagneopskrift uden kød og ost, proppet med brune linser – og er derfor fyldt med gode proteiner. Et virkelig godt kødfri alternativ til traditionel italiensk lasagne. Den her opskrift er blevet en af mine absolut yndlingsopskrifter. Jeg elsker i forvejen lasagne ret højt….Men den her opskrift med linser blev så cremet og lækker, og sammen med oste saucen smagte det fuldstændig himmelsk … Også god at servere til kød glade gæster, da retten minder meget om kødsovs med linserne og de finthakkede grøntsager.

Den hjemmelavede ostesauce kan du også finde nedenfor i opskriften. Det er faktisk bare et alternativ til bechamel sauce eller mornay sauce.

Jeg synes den hjemmelavede smager mindst lige så godt (hvis ikke bedre).. Men du kan nemt skippe den hjemmelavede udgave og købe en færdiglavet lasagnesovs for nemhedens skyld!

» Prøv også: Veganske linsefrikadeller med røde linser

Linselasagne med ostesauce.

Serves: 4 personer
Prep Time: 15 min. Cooking Time: 1 time

Den BEDSTE opskrift på vegansk linselasagne fyldt med brune linser, grøntsager og ostesauce. Find flere kødfri opskrifter på vegansk mad her.

Ingredients

  • Lasagne fyld:
  • 2 små Løg
  • 3 fed Hvidløg
  • 1 Aubergine
  • 2-3 Gulerødder (200g.)
  • 250g. Linser, færdigkogte (cirka 1 dåse)
  • 2 tsk. Paprika
  • 2 tsk. Spidskommen
  • 1 dl. Grøntsagsbouillon
  • 2 dåser Hakkede Tomater
  • 1 dl. Vand
  • Omkring 10 x lasagneplader
  • Lasagne sauce:
  • 3 spsk. Plantesmør
  • 3 spsk. Mel
  • 4 dl Mælk (jeg brugte havremælk)
  • 1 håndfuld Vegansk Ost
  • 1 tsk. fintrevet Muskatnød
  • Saft fra 1/4 Citron
  • Salt og peber

Instructions

1

Lasagne fyld: Hæld lidt olie på en stor pande, og tilsæt finthakkede løg, hvidløg og svampe.

2

Hak gulerødder og aubergine meget fint – og tilsæt i gryden. Hæld de færdigkogte linser i sammen med spidskommen og paprika og lad simre et par minutter. Tilsæt de hakkede tomater og grøntsagsbouillon, og lad alle ingredienser simre godt og grundigt i 30-40 minutter på lav/middel varme. Rør en gang imellem, men lad det ellers passe sig selv. Hæld lidt vand undervejs hvis nødvendigt, og smag til med salt og peber.

3

Lasagne sauce: Tænd ovnen på 200°C varmluft og lav på saucen. Smelt smør langsomt i en gryde og pisk hurtigt hvedemel i til en melbolle. Bliv ved med at røre rundt, mens mælken hældes i. Pisk til saucen er jævn. Tilsæt ost og friskrevet muskatnød. Rør rundt til saucen er cremet og lækker. Smag til med citronsaft, salt og peber.

4

Smør er ovnfast fad med lidt olie eller smør, og hæld lidt lasagnefyld deri, herefter lasagneplader og til sidst lasagnesauce. Fortsæt sådan og slut af med lidt lasagnefyld og sauce på toppen. (du kan også tilsætte revet ost på toppen, men lasagnesaucen i sig selv, bliver også lidt ostet).

5

Sæt lasagnen i ovnen og bag i cirka 20-25 minutter på 200°C varmluft. Køl af før servering og pynt med frisk basilikum.

Start med at lave lasagne fyldet uden de hakkede tomater. På den måde får krydderierne virkelig lov til at sætte sig i fyldet og blive sprødt inden tomaterne hældes i ↓

vegetar kødsovs med linser

Linselasagne med hjemmelavet lasagne sauce ↓ 

Denne hjemmelavede sauce laver jeg hver gang, at jeg laver lasagne. Og det er faktisk den samme opskrift som her på grøntsagslasagne, som en del af jer allerede har prøvet. Man skal kun bruge mel, mælk, salt, peber, muskatnød og lidt citronsaft.

Hjemmelavet ostesauce uden ost

Lav linselasagnen i lag, som du normalt ville lave en lasagne. Jeg ligger altid et tyndt lag af “linse sovsen” nederst. Herefter lasagneplader – og til sidst den hjemmelavede ostesauce. Forsat sådan 2-3 gange og husk at det øverste lag helst skal være dækket af “linse sovsen” efterfuldt af ostesauce på toppen.

↓ Du kan også sagtens drysse med revet ost på toppen i stedet – men ostesaucen er virkelig lækker i sig selv.

Lasagne klar til ovnen

↓ Bag lasagnen 30-40 minutter i ovnen. Indtil den er gylden, saftig og osten er smeltet ligesom her.

færdig lasagne med linser
linselasagne vegansk opskrift micadeli

Mmmh. Der går ikke længe før at denne linselasagne skal laves igen! Jeg håber, at du kan bruge opskriften. Og husk, at du kan sagtens udskifte grøntsagerne med fx squash, soltørrede tomater, champignon, søde kartofler eller andet. Og hvis du laver denne som en vegetarlasagne, så kan en færdigkøbt mornay sauce også sagtens bruges.

Server den lune cremede lasagne sammen med en let salat, et stykke brød eller bare helt som den her. Jeg toppede til sidst med basilikumsblade og godt med salt og peber.

Giv opskriften stjerner her ↓

0/5 (0 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *