Denne opskrift på vegansk paprikagryde med grøntsager – er fyldt med aubergine, rød peberfrugt, svampe og sprød tofu. En af de bedste gryderetter jeg har lavet. Serveret med lune ris og fladbrød.
Retten kan nemt laves med andre grøntsager end dem her i opskriften. Kog risene imens gryderetten simrer – og retten er klar på ca. 30 min.
Selvom vi er slut i juli måned, så viste vejret sig ikke fra sin bedste side, og jeg fik lyst til en varm vegansk gryderet. Målet blev derfor, at lave den bedste udgave af vegansk paprikagryde. Og det synes jeg bestemt, at den levede op til.
Normalt er en paprikagryde lavet med alt lige fra cocktailpølser, bacon, chorizo, mørbrad stykker, pølser mm. Men denne udgave er lavet helt uden kød og er perfekt at servere som en vegansk eller vegetarisk paprikagryde. Serveret med ris og fladbrød. Passer også skønt til det indiske køkken, og kan nemt spices op med chili eller andre stærke krydderier.
Video: Se hvordan jeg laver paprikagryde her ↓
Udover at gryderetten er fyldt med både aubergine, rød peberfrugt, svampe og sprøde tofu stykker… Så er den også lavet med en cremet tyk paprika sauce, fuld af smag og krydderier. Jeg ved, at nogle ikke er så glade for tofu – men jeg kan virkelig anbefale det her i retten. Du kan sagtens undlade det (fordi der er masser af grøntsager), men tofuen giver den lækreste sprøde konsistens og smag til retten.
» Prøv også: Min nemme opskrift på hjemmelavede naanbrød her
Vegansk paprikagryde på 30 min.
Den bedste opskrift på vegetarisk eller vegansk paprikagryde fyldt med grøntsager og sprød tofu. Sund og nem gryderet. Klar på kun 30 min.
Ingredienser:
- 200g. tofu
- 2 små løg
- 3 fed hvidløg
- 100g. svampe
- 1 aubergine
- 2 røde peberfrugter
- 2,5 tsk. sød paprika
- 1/2 tsk. røget paprika (eller sød paprika)
- 140g. tomatpuré
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 dl. grøntsagsbouillon
- 3 dl. sojafløde
- salt og peber
- Tilbehør:
- Ris
- Fladbrød
- Basilikum eller persille
Sådan gør du:
(Se evt. opskrift video længere oppe) Dup tofuen med et viskestykke, så vandet presses ud. Skær tofuen i aflange firkanter eller smuldre den groft med fingrene. Steg stykkerne på panden i lidt olie i 4-5 min indtil tofuen er helt sprød og gylden på alle sider. Hæld stykkerne fra panden over i en skål og gem til senere.
Skyld og skær svampe, aubergine og rød peberfrugt i små tern. Hæld lidt ekstra olie på panden og steg finthakket løg og hvidløg. Hæld grøntsagerne med op på panden. Lad det stege sammen et par minutter.
Tilsæt tomatpuré og godt med paprika, og lad det simre sammen med grøntsagerne.
Tilsæt hakkede tomater sammen med 1 grøntsagsbouillon blandet med 1 dl. vand. Rør grundigt sammen og hæld sojafløden i lidt efter lidt. Drys godt med friskkværnet peber.
Lad simre i 10 min under middel varme og smag til med paprika, salt og peber undervejs. Tilsæt lidt ekstra vand, hvis konsistensen bliver for tyk. Kog risene imens.
Til sidst hældes tofuen i. Server paprikagryden med lune ris, fladbrød og frisk basilikum eller persille.
Sund paprikagryde opskrift og tilbehør:
Opskriften er som sagt fyldt med grøntsager, og det gør allerede retten ret sund. Men her er nogle tips til, hvordan at du kan gøre retten endnu sundere:
- Tilsæt flere grøntsager: Du kan sagtens putte flere grøntsager i retten. Gryderetter er den perfekte måde at “gemme” grøntsager både til børn og voksne. Prøv fx med selleri, gulerødder, pastinak, eller friske blade af spinat.
- Brug fuldkorn: I stedet for hvide ris, så server retten med bulgur, fuldkornsris, brune ris, couscous eller quinoa. Det er sundere alternativer, med mere protein og mætter bedre.
- Fløde alternativer: Jeg brugte en sojafløde til opskriften (som fungerer ligeså godt som almindelig fløde). MEN du kan også bruge mandemælk, havremælk, rismælk eller kokosmælk. Bare sørg for at retten ikke bliver for vandet.. Så tilsæt lidt af gangen og hold øje med konsistensen.
Derfor skal der tofu i gryderetten:
Jeg elsker bare veganske retter med ris. Og muligheder er så mange i det grønne køkken. Sammen med de mange grøntsager, så giver tofuen et perfekt element til opskriften. Skær tofuen i små firkantede aflange stykker, og steg først på panden i lidt olie. Steg stykkerne indtil de er helt sprøde og gyldne på alle sider.. Til sidst tilføjes stykkerne i den færdige gryderet lige inden servering.
Tofuen giver en konsistens ala kylling eller kød. Og fordi stykkerne er sprøde, så er det perfekt sammen med de varme grøntsager. Hvilket også gør, at eventuelle kødglade gæster vil elske denne ret lige så meget – da man slet ikke vil mangle konsistensen af hverken kød eller kylling.
Derudover så er tofu jo fyldt med proteiner – og det mætter super godt.
Opskrift på vegetarisk paprikagryde:
Til jer der ikke ønsker en vegansk paprikagryde, men en vegetar paprikagryde i stedet.. Så er det heldigvis ret nemt. Her kan du nemlig bare nøjes med at bruge almindelig fløde til retten i stedet for sojafløde. Men det er også den eneste forskel. Så uanset om paprikagryden skal være vegansk eller vegetarisk, så er begge dele ret nemme at lave.
» Se også andre veganske gryderetter: Denne populære Sri Lanka gryderet fyldt med grøntsager, eller prøv denne opskrift på vegetarisk ristaffel (som også lige så vel kan laves vegansk). Eller denne lækre blomkålscurry på kun 20 min.
Lækre veganske gryderetter på 30 min.
Hvis du gerne vil have inspiration til endnu flere gryderetter uden kød, så har jeg samlet alle mine nemme opskrifter på gryderetter til aftensmad her.
Og så kan de laves på under 30 min!
Naanbrød med hvidløg
Stort set alle veganske og vegetar gryderetter passer godt sammen med hjemmelavede naanbrød.
De her naan er lavet med smag af hvidløg og drysset med persille. En super nem opskrift på den populære indiske naanbrød.
Jeg håber, at du kan bruge opskriften! Husk, du også kan følge med under @micadeli_ på Pinterest eller Instagram.
Pingback: Vegansk Tikka Masala – Opskrift på indisk gryderet klar på 25 min.
Pingback: Vegansk gryderet – Super nem opskrift med kokosmælk på 30 min
Pingback: 10 mættende vegetaropskrifter – Inspiration til vegetarretter
Eeeej, har cravet paprikagryde så meget og ledt længe efter en uden kød og som også er lidt sundere! Har du et bud på hvor meget mandeldrik man ville skulle bruge, hvis jeg bruger det i stedet for soyafløde – har ikke kunne finde det i supermarkederne længe….
Hej Amanda! Jeg bruger næsten also denne Soya Cuisine (kan fås i mange forretninger Super Brugsen, Føtex, Irma osv). https://www.med24.dk/mad-og-drikke/madvarer/plantebaseret-floede/naturli-soya-cuisine-oe-250-ml Så den burde du kunne finde..
Hvis du hellere vil bruge mandeldrik, så brug også 3 dl. her. Så længe der er tomatpuré i også, så skal det nok blive tykt alligevel 😉
Håber at det smager! Bedste hilsner,
Pingback: Vegansk kartoffelmos – Opskrift på nem cremet mos med kartofler
Pingback: Veganske gryderetter – Mine BEDSTE opskrifter under 30 min.
Hej Michala,
Hvor køber du tofu henne?
Mvh.Alka
Hej Alka,
Det er meget blandet. Alt lige fra netto, føtex, de små udenlandske grønthandlere og nogen gange online.
Jeg vælger altid dem, som er “firm” eller “super firm”, og ikke dem som er “silken”.
Bedste hilsner
Kan denne ret laves dagen før? 🙂
Hej Maria,
Ja den kan den sagtens! Jeg ville nok vente med at lave tofuen og hælde den i retten. Så når du varmer retten op dagen efter, så hæld lav tofuen der og hæld den i inden servering. Så bliver den mest sprød og smager bedst. 😉
Bedste hilsner,
Dejlig opskrift! Måske kunne man holde tofuen for sig og drysse den over portionerne ved servering… Jeg laver som regel mad til to dage ad gangen, og så holder tofuen sig sprød… det må afprøves 🙂
Lige præcis Anne! Hvis du gerne vil have tofuen så sprød som mulig (også på 2. og 3. dag), så skal den ikke med op i retten.
Du kan også lave stege den hurtigt på panden lige inden servering, så er den helt frisk, sprød og lækker.
Bedste hilsner ♥
Pingback: Soeren Lundsgaard
Pingback: Suppe med risnudler – Opskrift på nem suppe med nudler under 30 min.
Hej Mica,
Jeg er stor fan af din hjemmeside, og har lavet en del af dine opskrifter. Kan denne paprikagyde-ret fryses ned?
De bedste hilsner
René
Hej René
Tusinde tak skal du have!
Ja, det kan den i hvert fald! Hvis du varmer den op igen i en gryde, så kan det dog være, at du lige skal tilsætte 1/2-1 dl. væske.
De bedste hilsener 🌟
Tak for dig og dine opskrifter. Endelig har jeg fundet et sted på nettet som indeholder lækre veganske opskrifter der er nemme, plus at hvis man er ret dårlig som kok bliver man også guidede af en video…det kan ikke gå galt og til sidst…super lækre opskrifter og jeg er glad hver gang jeg laver en sund ret uden mishandlede dyr i. Kæmpe tak…vil kun bruge din side fremover🥇🎖🎖🏅🏅🏅⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Kære Helle,
Tusinde tak for din søde hilsen! Hvor blev jeg bare rørt og glad – så dejligt at du kan bruge mine opskrifter her på siden!
Det betyder alt, at de gavner hos jer! 😍
De bedste hilsner fra Michala
Jeg brugte 2 timer og det endte med at smage som havde jeg opvarmet en dåse hakkede tomater. Øv.
Hej Kenneth
Øv, det er jeg ked af at høre.
Bedste hilsner herfra