fbpx

Vegansk kartoffelmos

Opskrift på klassiske vegansk kartoffelmos med kogte kartofler, plantesmør, mandelmælk, salt og peber. Super nem opskrift og god som tilbehør.

En skøn cremet opskrift til simretter og gryderetter til efterår og vinter.

vegansk kartoffelmos nem opskrift

Tips til kartoffelmos:

Brug gerne melede kartofler – de giver den bedste og blødeste smag! Hvis du fx bruger nye danske kartofler (typisk dem om sommeren), så får mosen ikke samme cremede konsistens.

Hvis du ikke har en håndmixer, så kan du også bruge et kartoffeljern eller en gaffel til at mose de kogte kartofler med. Det tager lidt længere tid, men resultatet kan blive mindst lige så lækkert.

Kog kartoflerne 15-20 min. indtil de er helt møre og bløde.

Vegansk kartoffelmos.

Antal: 3-4 personer
Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 20 min.

Min bedste opskrift på cremet vegansk kartoffelmos. Nemt tilbehør til aftensmad lavet med mandelmælk, plantesmør og timian.

Ingredienser:

  • 1 kg. Kartofler
  • 1,5 dl. Mandelmælk
  • 80g. Plantesmør
  • Salt og peber
  • Frisk timian

Sådan gør du:

1

Skyl kartoflerne, skær dem i små stykker og kog i usaltet vand til de er helt kogte og møre (bestem selv om du vil beholde skrællen på).

2

Hæld vandet fra de varme kartofler, og hæld dem op i en skål sammen smør. Pisk kartoffelmosen med en elpisker, og tilsæt mælken lidt efter lidt til konsistensen er cremet og blød. Smag til med salt og peber.

3

Server kartoffelmosen med lidt frisk timian og friskværnet peber på toppen.

Kartoffelmos med eller uden skræl?

Skær gerne kartoflerne ud i små stykker (så skal de ikke koge så længe). Du vælger selv om du vil beholde skrællen på. Der er mange gode vitaminer i skrællen, så på den måde vil mosen være “sundere”, hvis du beholder skrællen på. Men mosen kan også blive lidt “grovere” ved det og ikke lige så lys.

Jeg beholdte skrællen på mine, fordi jeg godt kan lide at spise skrællen på kartofler. Men det er en smagssag – du kan begge dele!

mos med kartofler til simreretter

Vegansk kartoffelmos med mandelmælk.

Jeg elsker kartoffelmos og især denne udgave som nemt kan laves vegansk. Det er nemlig super nemt at lave vegansk kartoffelmos. Du skal bare skifte almindelig mælk ud med mandelmælk og almindelig smør ud med plantesmør.

Hvilken type af plantemælk? Her kan du bruge hvilken som helst plantemælk.
Men jo sødere – jo bedre. Jeg brugte mandelmælk, da den er lidt tykkere i det. Og det synes jeg giver det bedste, meste cremede og det blødeste resultat.

kartoffelmos opskrift med plantesmør og mandelmælk

Hvad kan jeg servere kartoffelmos med?

Her er det jo kun fantasien der sætter grænser. Men hvis du skal lave aftensmad, så har jeg givet nogle bud nedenfor:

vegansk kartoffelmos nem opskrift

Jeg serverede kartoffelmosen med lidt lun smeltet smør på toppen, salt, peber og frisk timian. En super tiltalende måde at servere mosen på sammen med andre retter. Du kan også drysse med muskatnød eller persille på toppen!

Giv opskriften på kartoffelmos stjerner her 

5/5 (1 Review)

3 thoughts on “Vegansk kartoffelmos”

  1. Pingback: Vegansk gullash – Opskrift på ungarsk gryderet med kartoffelmos

  2. Pingback: Julefrikadeller – Veganske frikadeller med svampe og nødder til jul

  3. Pingback: Vegansk Brændende Kærlighed – Min bedste opskrift med kartoffelmos

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top