fbpx

Vegansk Brændende Kærlighed

Her er min bedste opskrift på vegansk brændende kærlighed. En opskrift helt uden kød, lavet med svampe, soltørrede tomater, rødbeder og kartoffelmos.

En lækker og hyggelig opskrift til vegetarisk eller vegansk aftensmad.

vegansk brændende kærlighed opskrift

I en traditionel dansk brændende kærlighed er jo fyldt med bacon i tern. Og her har jeg blot skiftet bacon ud med stegte svampe, løg og soltørrede tomater i tern. De får nemlig en super lækker konsistens på panden, og smager skønt som en vegetar / vegansk udgave, til alle der vil undgå kød.

Jeg elsker simreretter som disse, og selvom den her klassiske danske opskrift faktisk kun tager ca. 30 min at lave, så synes jeg stadig, at den hører ind under hyggelige simreretter. Den er oplagt at lave både til hverdag og weekenden, og især i de kolde måneder om vinteren, hvis man får gæster. Da retten er lidt tung i det, så mætter den utrolig godt.. Og så er simreretten næsten født med et glas vin ved siden af.

Tip: Opskriften er lavet til 2 personer, men kan nemt laves i en dobbelt portion.

Vegansk Brændende Kærlighed.

Antal: 2 personer
Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 20 min.

Min bedste opskrift på vegansk brændende kærlighed. Uden kød, og lavet med svampe, soltørrede tomater, rødbeder og kartoffelmos.

Ingredienser:

  • Kartoffelmos:
  • 500 g. kartofler
  • 1/2 dl. mandelmælk
  • 3 spsk. plantesmør
  • Salt og peber
  • Fyld:
  • 2 spsk. plantesmør
  • 2 løg
  • 250g. brune champignon
  • 1 dl. soltørrede tomater i tern
  • 1 tsk. chili (valgfri)
  • 1 tsk. revet muskatnød
  • Salt og peber
  • Tilbehør:
  • Rødbeder, syltede og skåret i tern
  • Frisk persille, finthakket
  • Frisk purløg, finthakket

Sådan gør du:

1

Kartoffelmos: Skyl og skræl kartoflerne og skær i mindre stykker. Kog i usaltet vand i 10-12 min. til de er helt kogte og møre. Hæld vandet fra de varme kartofler, og hæld dem op i en skål sammen smør. Pisk kartoffelmosen med en elpisker, og tilsæt mælken lidt efter lidt til konsistensen er cremet og blød. Smag mosen til med salt og peber.

2

Fyld: Hæld plantesmør på en varm pande og steg finthakkede løg deri. Tilsæt brune champignon skåret i tern og tern af soltørrede tomater. Lad simre 5 minutter og tilsæt revet muskatnød, salt, lidt chili (valgfri), og drys godt med friskkværnet peber.

3

Server den bløde kartoffelmos sammen med svampene, frisk persille, purløg, rødbeder og friskkværnet sort peber.

Vegansk brændende kærlighed med kartoffelmos.

finthakkede svampe løg og soltørrede tomater på panden

Der findes næsten ikke noget bedre end fløjlsblød kartoffelmos. Og det hører sig bestemt også til en vegansk brændende kærlighed. Jeg laver altid den her udgave af vegansk kartoffelmos. Smager skønt med plantesmør og mandelmælk – da den bliver endnu mere blød i smagen, synes jeg. Det er så nem at lave, og altid min go-to, da jeg stort set kan opskriften i søvne.

kartoffelmos opskrift med plantesmør og mandelmælk

Andre opskrifter med kartoffelmos.

simreret brændende kærlighed med rødbeder

Simreret og opskrift med grøntsager

I stedet for bacon, så brugte jeg svampe, soltørrede tomater og løg. Det synes jeg giver den bedste konsistens i en ret, som traditionelt set er lavet med kød (og som gerne må ligne lidt på udseendet). Men hvis du fx lægger inde med aubergine, squash, gulerødder eller andre grøntsager, så kan de sagtens finthakkes og komme med på panden.

brændende kærlighed uden kød til vegetar aftensmad

Her er det også lækkert med fx små stykker af kapers, valnødder eller lidt oliven for at give en ekstra syrlig og dyb smag.

Jeg har forsøgt at gøre opskriften så nem og overskuelig som muligt, og derfor er ingredienslisten også rimelig simpel. Det er til gavn for alle, og så gør det også retten rimelig billig og budgetvenlig. Og det er jo altid skønt.

vegansk brændende kærlighed opskrift

Jeg håber, at du kan bruge denne klassiske kødfri brændende kærligheds opskrift. Hvis du laver retten, så tag mig endelig under @micadeli_Pinterest eller Instagram.

Giv opskriften på vegansk brændende kærlighed stjerner her ↓

0/5 (0 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top