Vegansk Tikka Masala – klar på 25 min.

Opskriften på vegansk tikka masala er en nem og lækker indisk opskrift til både hverdag og weekend. Klar på kun 25 min.

vegansk tikka masala opskrift

Jeg har forsøgt at gøre denne opskrift så nem som overhovedet muligt. For en lækker cremet indisk Tikka Masala kræver faktisk ikke de store armbevægelser – og heller ikke hvis den er vegetarisk eller vegansk.

Istedet for kylling så lavede jeg retten med stegt tofu. Når tofu skæres i firkanter eller trevles groft med hænderne, så får de samme konsistens som kylling. Og derfor er tofu ideelt at bruge til både vegetar eller vegansk masala.

Flere grøntsager: Hvis du gerne vil fylde retten med grøntsager for ekstra fylde og mæthed udover tofustykkern, så kan gryderetten sagtens bære det. Jeg blev her inspireret af Mia Sommer og hendes lækre opskrift på gryderet med kikærter og spinat, som er et godt eksempel på at man nemt kan tilsætte spinatblade, svampe eller kikærter for ekstra fyld til gryderetten. Hun har i øvrigt mange opskrifter til vegansk aftensmad på hendes madblog her. Nemt og lækkert!

Du kan også tilsætte skiver af peberfrugt, aubergine, squash eller små tern af gulerødder. Og hvis du ønsker flere toppings så prøv med sesamfrø, hakkede mandler, fladbrød eller avocado.

Tikka Masala på 25 min.

Serves: 2-3 personer
Prep Time: 15 min. Cooking Time: 10 min.

Opskrift på vegansk tikka masala lavet uden kylling, men med sprød tofu. Nem vegetar eller vegansk aftensmad klar på kun 25 min.

Ingredients

  • 400g. tofu
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 tsk. ingefær
  • 3 tsk. gurkemeje
  • 3 tsk. garam masala
  • 1 tsk. chili (kan udelades)
  • 1 dåse tomatpuré (140g.)
  • 2 dåser kokosmælk (800 ml.)
  • Til servering:
  • Ris
  • Lime
  • Creme Fraiche, soja
  • Frisk persille eller andre krydderurter

Instructions

1

Dup tofuen med et viskestykke, så vandet presses ud. Skær tofuen i små firkanter eller du kan smuldre den groft med fingrene. Steg stykkerne på en pande i lidt olie i 5-7 min indtil stykkerne er helt sprøde og gyldne på alle sider. Hæld stykkerne fra panden over i en skål og gem til senere.

2

Snit løg og hvidløg, og steg på panden i lidt olie. Tilsæt ingefær, gurkemeje, garam masala og chili og lad krydderier varme godt op.

3

Tilsæt tomatpuré og hæld kokosmælken på. Rør godt rundt og lad det langsomt tykne under middel varme. Smag til og tilsæt mere styrke hvis nødvendigt.

4

Kog risene imens.

5

Hæld tofu stykkerne op i masala saucen og lad det simre kort under lav/middel varme. (Her kan du sagtens tilsætte flere grøntsager, færdigkogte linser eller kikærter i retten, hvis du ønsker mere fyld).

6

Server retten med det samme med kogte ris, lime skiver, soja creme fraiche og krydderurter.

Først duppes tofuen, så størstedelen af væsken kommer ud. Skær tofuen i stykker og steg dem på panden til de er sprøde og gyldne på alle sider. Lav dernæst Tikka Masala saucen og hæld de sprøde tofu stykker i lige inden servering ↓

tofu til tikka masala indisk gryderet

Hvad er Tikka Masala?

Tikka Masala laves ofte som en Chicken Tikka Masala, som navnet antyder oprindeligt er lavet med kylling. Men I Indien kan den også laves med lam eller fisk. Hvis retten laves med kylling, så laves den med stegte kyllingestykker, som vendes i en krydret gryderet / curry, og gryderetten er ofte kendt ved den flotte og dybe gule/orange farve.

Efterhånden laves den populære indiske ret også som en vegetar masala eller som en vegansk udgave hele verden over. For man kan nemlig sagtens lave en lækker Tikka Masala uden kød. Nogen udtaler også retten for en taki masala, og navnet masala kommer af det fantastiske krydderi garam masala. Et helt fantastisk krydderi, som man bare ikke må undvære her i opskriften.

PS. Garam masala er ikke stærkt, så du kan sagtens tilsætte krydderiet, hvis den skal være børnevenlig. Start med 1-2 tsk og smag retten til. Du kan dog vælge at undlade chili (for en børnevenlig version) og nøjes med at servere chili ved siden af.

vegansk tikka masala opskrift

Indisk gryderet – lavet som nem vegansk aftensmad:

Der er mange af de klassiske mellemøstlige og danske gryderetter, som sagtens kan laves både som vegetar eller vegansk udgave. Du kan næsten altid erstattet kødet med fx finthakkede grøntsager, tofu eller andet. Og hvis det skal være en vegetar gryderet, så er stegt halloumi virkelig også lækkert at bruge.

Jeg har delt nogle af mine mest populære veganske gryderetter her:

opskrift på indisk tikka gryderet uden kylling klar på 25 min

Jeg håber, at du kan bruge opskriften! Hvis du laver opskriften, så tag mig endelig under @micadeli_Pinterest eller Instagram, hvor jeg også deler opskrifter og inspiration.

Giv opskriften på Vegansk Tikka Masala stjerner her ↓

5/5 (2 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.