fbpx

Vegansk thai suppe – på 30 min.

Stærk vegansk thai suppe med nudler og grøntsager. En nem og hurtig opskrift på thaisuppe, lavet med en peanutbutter sauce og kokosmælk.

Suppeopskrift klar på kun 30 min.

vegansk thai suppe med nudler

Denne thai suppe med nudler er både sød, stærk og fyldt med smag. Peanut butter saucen gør suppen super cremet og lidt sød i smagen sammen med ahorn sirup. Men den stærke thai red curry paste giver suppen et spark, som går super godt sammen med peanutbutter. Da suppen er lavet med kokosmælk, så kan du nemt tilsætte flere krydderier og fx chili. Men smag endelig til undervejs, så suppen får den ønskede styrke. Jeg tilsatte kun 1 spsk. rød curry paste, men du kan sagtens tilsætte mere.

Suppen er lavet med rød peberfrugt, svampe, forårsløg, hvidløg, lime og spinat. Men du kan tilsætte stort set hvilke som helst slags grøntsager i suppeopskriften. Herudover, så er den fyldt med små stykker af sprød tofu, som er stegt på panden inden. Du kan servere retten både som vegetar og vegansk suppe.

» Prøv også: Vegansk opskrift på linsesuppe – klar på 30 min.

Thai suppe på 30 min.

Antal: 3-4 personer
Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 20 min.

Stærk vegansk thai suppe med nudler og grøntsager. En nem thaisuppe med sprød tofu, peanut butter sauce og kokosmælk på 30 min.

Ingredienser:

  • 2 røde snackpeber
  • 200g. svampe
  • 2 stilke forårsløg
  • 2 fed hvidløg
  • 900 ml. vand
  • 1 grøntsagsbouillon
  • 1 dåse kokosmælk, 400 ml
  • 3/4 dl. sojasauce
  • 2 spsk. ahornsirup
  • 3 spsk. peanut butter
  • Saft fra 1/2 lime
  • 1-2 spsk. thai red curry paste (alt efter styrke)
  • 200g. tofu
  • 200g. nudler
  • Håndfuld spinat
  • Til servering: Sesam frø, frisk koriander og lime.

Sådan gør du:

1

Skyl og skær snackpeber, svampe og forårsløg i små tern.

2

I en stor gryde steges grøntsagerne sammen med finthakket hvidløg i lidt olie.

3

Tilsæt 1 grøntsagsbouillon, 900 ml. vand og 1 dåse kokosmælk. Hæld derefter sojasauce, peanut butter, limesaft og 1-2 spsk. thai red curry paste (alt efter hvor stærk du ønsker suppen). Lad suppen simre på middel varme i 10 min.

4

Imens lægges tofuen i et klæde eller stykke køkkenrulle, og dup vandet ud af tofuen. Skær tofuen i små firkanter og steg dem på en pande i lidt olie, så alle siderne bliver sprøde og gyldne.

5

Hæld nudlerne i suppen og lad dem koge med de sidste 5 min. Tilsæt en håndfuld spinat og de sprøde tofustykker (gem evt. nogle til servering).

6

Server suppen i skåle sammen med sesam frø, koriander og lime skiver.

Thai suppe – sådan gør du

  1. Start med at skylle og hakke grøntsagerne i små tern.
  2. Steg grøntsagerne på panden sammen med hvidløg og olie.
  3. Tilsæt vand, grøntsagsbouillon, kokosmælk og krydderier. Når det har simret så tilsættes nudlerne.
  4. Hæld spinaten i kort før servering.
thai suppe sådan gør du

Det er faktisk først gang, at jeg har lavet thai suppe, da jeg udviklede opskriften til den her. Og jeg troede faktisk, at det var mere besværligt, end det var. (Spørg mig ikke hvorfor). Men det var jo overraskende nemt at lave. Og så er jeg ekstra vild med, når man kan bruge stort set alle grøntsager i sæson eller rester fra køleskabet!

vegansk thaisuppe med grøntsager og nudler

Thai suppe med nudler og stegt tofu:

Jeg synes, at nudler er fantastisk i suppe! De giver en fylde og mæthed – og så er det super lækkert at spise nudlerne, når de er kogt sammen med suppen og får ekstra smag. De får nærmest en tyk, dyb, bouillon-agtig smag, som de ellers ikke ville få, hvis de bare var kogt i almindeligt vand og hældt i suppen efterfølgende. Jeg brugte fuldkornsnudler – men du kan bruge både glasnudler, æggenudler eller andre nudler, alt efter ønske!

Du kan lave den som en stærk thai suppe opskrift, eller en mildere udgave med ekstra smag af kokosmælk. Smag endelig til undervejs, så suppen ikke bliver for stærk.

vegansk thai suppe med nudler

Thai suppe til vegetar eller vegansk aftensmad:

Mange vil måske lave deres thai suppe med rejer eller kylling. Men denne er lavet med grøntsager og sprøde tofu stykker, som er stegt på panden. Jeg synes selv, at det giver en kylling-agtig konsistens og smager skønt sammen med de bløde nudler!

stærk suppe med nudler og peanutbutter sauce

Desuden har jeg lavet opskriften, så du både kan servere den som vegetar thai suppe med grøntsager – eller som vegansk thaisuppe. Forskellen er bare, at jeg har brugt ahorn sirup (du kan også bruge honning til en vegetar udgave). Og så har jeg brugt kokosmælk, hvor du ellers også kan bruge fløde eller sødmælk.

Hvis du vil have mere inspiration, så følg endelig med på → Pinterest under @micadeli, hvor jeg også ugentligt deler opskrifter!

Giv opskriften på vegansk thai suppe stjerner her ↓

4.4/5 (5 Reviews)

5 thoughts on “Vegansk thai suppe – på 30 min.”

  1. Pingback: Broccolisuppe – Vegansk opskrift på nem, sund suppe med broccoli

  2. Pingback: Grøntsagssuppe – Opskrift på suppe med grøntsager

  3. Pingback: Veganske supper – Alle mine bedste suppe opskrifter på 30 min.

  4. Pingback: Veganske gryderetter – Mine BEDSTE opskrifter under 30 min.

  5. Pingback: Vegansk Pad Thai – Opskrift på nem thai ret på kun 25 min.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top