fbpx

Broccolisuppe

Nem opskrift på vegansk broccolisuppe. Fyldt med sund, grøn broccoli og kartofler, løg, hvidløg og krydderier. Serveret med brødcroutoner.

Opskriften på suppen er vegansk. Klar under 30 min.

broccolisuppe vegansk opskrift

Jeg er vild med suppe for tiden, og har på det seneste haft lavet en del suppeopskrifter her på siden. Det er bare skønt, når det er koldt udenfor, at kunne hygge indendørs med en omgang varm suppe!

Den her broccolisuppe er super sund, og en nem hverdagsopskrift til hele efterår og vinter (eller hvornår man nu ønsker at spise suppe). Og så er den så fin med den smukke grønne farve.

» Serveret med: Sprøde hjemmelavede brødcroutoner

Broccolisuppe.

Antal: 3-4 personer
Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 20 min.

Cremet vegansk broccolisuppe. Opskrift med broccoli og kartofler og hjemmelavede croutoner. En nem kartoffel broccoli suppe.

Ingredienser:

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 500g. kartofler
  • 1 broccoli (ca. 500g.)
  • 1 tsk. rosmarin
  • 1 tsk. timian
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • 1 dl. vegansk fløde eller kokosmælk
  • Friskkværnet peber
  • Til servering:
  • Brødcroutoner

Sådan gør du:

1

Hæld lidt olie i en gryde og tilsæt finthakket løg og hvidløg. Skyl og skræl kartoflerne, hak dem i tern og kom med op i gryden. Tilsæt 1 liter grøntsagsbouillon (ca. 2 bouillon terninger), rosmarin og timian. Lad simre i 10 min.

2

Skyl og skær broccolien i små tern eller buketter. Kom med op i gryden (gem evt. lidt til servering).

3

Tilsæt 1 dl. vegansk fløde eller kokosmælk og friskkværnet peber. Lad simre i 10 min til grøntsagerne er møre.

4

Blend til suppe i en blender eller med en stavblender. Hvis du synes suppen er for tyk, så tilsæt lidt mere vand, mens du blender. Anret i skåle og pynt med broccoli buketter og sprøde croutoner på toppen.

Kartoffel broccoli suppe – sådan gør du  ↓

Skyld og skær broccoli, kartofler i små tern. Du kan her sagtens justere mængden af kartofler og broccoli – alt efter ønske og behov.

broccoli til suppe vegansk aftensmad

Her er alle ingredienserne samlet i gryden og tilsat 1 liter grøntsagsbouillon. Lad suppen koge i minimum 20 min. indtil alle grøntsagerne er møre ↓

suppe med broccoli og kartoffel

Efter suppen har kogt sammenlagt 20-25 min. så er den klar til at blive blendes. Brug her en hånd stavblender eller kom suppen op i en rigtig blender. Begge dele fungerer super fint. Blend til suppen har fået en fin grøn farve  ↓

cremet broccoli suppe sund vegansk aftensmad

Broccolisuppe – vegansk opskrift.

De flest suppeopskrifter er ret nemme at lave veganske. Det kræver nemlig ikke det store besvær at skifte evt. fløde ud med kokosmælk eller vegansk fløde (som efterhånden kan fås i de fleste supermarkeder).

Her til suppen er der brugt: Løg, hvidløg, broccoli, kartofler, rosmarin, timian, 1 liter grøntsagsbouillon, 1 dl. vegansk fløde og friskkværnet peber.

vegansk broccolisuppe med croutoner

I en traditionel broccolisuppe med kød, der vil man typisk tilsætte bacon, kylling eller andet. Men denne her er både vegetar venlig, skøn til veganere – eller til alle andre, som bare ønsker en kødfri suppe en gang imellem.

Du kan også sagtens tilsætte ristede kikærter på toppen eller skiver af tofu. Det gjorde jeg med denne veganske thaisuppe på 30 min. – og det gav lige lidt ekstra fylde og sprødhed til den cremede suppe.

croutoner til suppe og vegansk aftensmad

Suppe med hjemmelavede croutoner.

Jeg serverede suppen med hjemmelavede sprøde brødcroutoner. De gør virkelig en verden til forskel fra de brødcroutoner man køber færdige i supermarkedet!

Du kan bruge næsten hvilket som helt brød til croutoner. Skær dem i tern og bag dem i ovnen i 10-15 min. med lidt olie, salt og peber.

broccolisuppe vegansk opskrift

Giv broccolisuppen stjerner her ↓

5/5 (1 Review)

3 thoughts on “Broccolisuppe”

  1. Pingback: Croutoner – Opskrift på hjemmelavede brødcroutoner i ovn

  2. Pingback: Grøntsagssuppe – Opskrift på suppe med grøntsager

  3. Pingback: Veganske supper – Alle mine bedste suppe opskrifter på 30 min.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top