NEM opskrift på one pot pasta med svampe og squash. En fantastisk, simpel opskrift fyldt med grøntsager til travle hverdage. Klar på kun 20-25 min.
Kan både laves som vegetar og vegansk ret.
Opskrifter på one pot retter er populære for tiden. Og det er vidst med god grund! One pot pasta smager fantastisk og findes i utallige versioner: lavet med fløde, kylling, serrano eller som en masse vegetar udgaver lavet med champignon, tomater, broccoli, kål, spinat. Ja, det er kun fantasien, der sætter grænser.
Video: Se hvordan jeg laver one pot pasta her ↓
Fløde eller kokosmælk?
Jeg brugte kokosmælk i opskriften her – men du kan sagtens bruge almindelig fløde eller sojafløde. Alt efter om du ønsker en vegansk eller vegetarisk one pot pasta.
Pastaret til den nemme aftensmad:
One pot retter er utrolig nemme at lave, og så kan man selv justere og tilsætte ingredienserne alt efter sæson og hvad man lige har til overs i køleskabet. Jeg laver faktisk ofte one pot retter, når jeg har en masse grøntsager som skal bruges snart – og hvis jeg altså har en rest pasta. Det er en super måde at kunne bruge resterne i køleskabet. Ellers bliver resterne også ofte mixet sammen i en gryderet.
» Prøv også: Cremet pasta penne – nem hverdagsopskrift på kun 10 min.
One pot pasta med svampe og squash.
Min bedste opskrift på vegetar one pot pasta med squash, svampe, hvidløg og lækre pastastykker. Tilsæt grøntsagsbouillon og server retten med frisk parmesan.
Ingredienser:
- 350g. pasta efter eget valg
- 1 løg
- 3 fed hvidløg
- 200g. svampe
- 1 squash
- 1 tsk. basilikum
- 1 tsk. rosmarin
- 600 ml. grøntsagsbouillon
- 1 dl. kokosmælk, fløde eller sojafløde
- 50g. revet parmesan (jeg brugte en vegansk version)
- Salt og peber
- Pynt:
- Frisk basilikum
Sådan gør du:
(Se evt. opskrift video længere oppe) Hak løg, hvidløg, svampe og squash i tern. Kom det hele op i en stor gryde eller sauterpande sammen med pasta, grøntsagsbouillon, basilikum, rosmarin, salt og peber.
Sæt låg på og lad det koge op under middel varme i 8-10 minutter indtil pastaen er kogt. Rør herefter kokosmælk (eller fløde) i retten sammen med revet parmesan.
Smag til og server med frisk basilikum.
One pot pasta til vegetar eller vegansk aftensmad.
Pastaretter som denne er super nemme og velsmagende at lave, hvis du vil have en hurtig aftensmad, som er vegetarisk eller vegansk. Og som tidligere nævnt, kan du nemt skifte grøntsagerne ud med andre. Jeg brugte kokosmælk til min veganske udgave. Men her kan du sagtens bruge sojafløde eller almindelig fløde (for en vegetar pastaret).
Vil du lave en vegansk “ostet” one pot pasta?
Så vil jeg anbefale at bruge gærflager! Gærflager giver en skøn oste-smag og umami i saucen. De kan ofte købes billigere på nettet. Jeg bruger fx ofte de her økologiske gærflager fra Helsam.
One pot med lys pasta ↓
Hvilken type pasta skal man bruge?
Her kan der godt være lidt forskel hvis du vil lave en vegansk eller vegetarisk one pot pasta. I en vegetar one pot pasta der kan du bruge hvilken som helst type af tørret pasta, frisk pasta, båndpasta, spaghetti og andre pastatyper. Men hvis du vil lave en vegansk one pot pasta, så kræver det selvfølgelig vegansk pasta. Det meste pasta man køber i supermarkedet er dog vegansk og fri for spor af æg og mælk.
I videoen ovenfor brugte jeg en lys pasta – også kaldet pasta rigatoni. Her nedenfor har jeg brugt en klassisk budgetvenlig fuldkornspasta til opskriften, for at vise at du altså kan bruge hvilken som helst pastatype. Bare vær opmærksom på evt. længere kogetid.
One pot med fuldkornspasta ↓
Mængde af grøntsager og pasta i one pot retter:
Hvis du ikke ønsker 350-400g. pasta i retten, så kan du sagtens skifte 100g. ud med ekstra grøntsager.
De 350g. fuldkornspasta jeg har brugt i retten passer fint til mit behov af pasta (jeg er også en rigtig pasta-elsker). Og det er mere end rigeligt til 2-3 personer. Men juster endelig til, så mængden passer til dit behov.
Her er det færdige resultat ↓
Drysset med lidt parmesan på toppen. Jeg brugte en vegansk ost fra Naturli’. Men du kan bruge lige den slags ost, som du ønsker.
Denne opskrift på one pot pasta vegetar eller vegansk udgave, efterlader også rester til dagen efter (hvis man blot er 2 personer). Og skulle der være en god pasta rest, så gem endelig denne på køl fra og den vil gøre sig glimrende til frokosten dagen efter med ristet brød til eller blandet i en grøn salat.
Jeg håber, at du kan bruge opskriften! Blev selv inspireret af Jamie Olivers mange opskrifter på One-pan opskrifter. Det er så nemt at gå til og perfekte til travle hverdage.
One Pot Pasta – opdateret opskrift ↺
Opskriften på One Pot pasta med svampe og squash er opdateret og jeg har taget nye billeder inkl. en video til jer også. Det er en af mine mest populære hverdagsopskrifter til aftensmaden herinde på Micadeli – og jeg håber I fortsat vil have glæde af den!
Opskrifter på frikadeller uden kød ↓
Du kan også prøve nogle af mine bedste opskrifter på vegetar og veganske frikadeller. Og det er opskrifter, som også passer glimrende sammen med one pot pasta retter, salater, ovnbagte grøntsager, som fyld i pitabrød, wraps osv.
» Se også: Alle mine bedste opskrifter på frikadeller uden kød
Følg endelig også med her på Instagram under @micadeli_, hvor jeg dagligt deler opskrifter, og filmer hvordan jeg laver dem.
Pingback: 10 mættende vegetaropskrifter – Inspiration til vegetarretter
Pingback: Risotto med svampe – Opskrift på lækker svamperisotto
Pingback: Ovnbagt Gnocchi – Vegansk opskrift på gnocchi bagt i ovnen
Pingback: Pappardelle Pasta – Vegansk aftensmad opskrift på 10 minutter
Fint du har lagt et billede ud, for ellers ville jeg ikke vide hvordan jeg skulle gøre grøntsagerne klar til retten 🙂
Dejligt at høre Cecilie! Håber at det smagte 🙂
Kh Michala
Pingback: Vegansk one pot pasta – Med majs og soltørrede tomater på 25 min
Fordamper/koger ind – al vandet i din version?
Mvh Sarah
Hej Sarah,
Ja – ved at bruge den mængde vand og pasta, så koger stort set alt væsken ind. 🙂
Jeg har endda set mange andre one pot pasta opskrifter med 1 liters væske i.. Men det kommer dog også an på mængden af grøntsager og andet fyld.
Bedste hilsner,
Michala
Hvis jeg tilføjer kikærter, skal jeg så også tilføje mere væsk? 😊
Hej Caroline
Nej du behøver ikke ekstra vand, hvis det er færdigkogte kikærter. Hvis kikærterne ikke er færdigkogte, så kan du ikke putte dem direkte i. De kræver nemlig væsentligt mere kogetid. 😉
Bedste hilsner
Michala
Kan det fryses? 🙂
Ja, det kan det sagtens! Og du kan både genopvarme retten i gryde og mikroovn. 🙂
Kh Michala
Det er ikke en ret jeg vil lave igen. Vandet kogte ikke ind og squashne blev meget udkogte. Det var uspiselig. Udseendet var blegt og vandet.
Det er jeg da ked af at høre Linda. Jeg laver ellers ofte one pot pasta, men jeg vil da straks se på, om der skal gøres nogle væsentlige forbedringer på opskriften her.
Bedste hilsner
Den bedste ret jeg længe har smagt! Tak!
Jeg har aldrig været fan af svampe eller squash, men da jeg ville prøve mig med veganske retter stod denne på menuen. Jeg var så overrasket over hvor meget smag denne ret har trods det ikke ser ud af meget. Den er hermed en ny favorit i køkkenet og har givet mig et helt nyt syn på både svampe og squash! SÅ lækker!! 🙂
Tusinde tak Mette! Hvor er det skønt, når noget både er simpelt og bare samtidig smager mega godt!
One Pot Pasta er også en stor favorit hos mig herhjemme. Tak for din hilsen!
Bedste hilsner 🤎
Pingback: Bagt pasta – Vegansk pastaret med svampe, aftensmad på 30 min.
Super lækker opskrift, det er en vi vil komme til at bruge i vores dagligdag.
Men jeg synes det er lidt “falsk reklame” og skrive at forberedelses tiden er 10 minutter. Tænker man skal være en erfaren kok for at kunne rengøre og snitte grøntsagerne på 10 minutter. Jeg kan i hvert fald ikke nå det, selvom jeg er en erfaren “husmor” 🙂
Hej Elisabeth
Dejligt du synes om opskriften! Den er også fast på menuen hjemme hos mig.
Ja, det kan du have ret i med forberedelsen. Det er nok alt afhængig af, hvor hurtigt man snitter. Men jeg jo lige justere det. 😉
Rigtig god aften ☀️