fbpx

Veganske rabarbermuffins med rabarber frosting

Søde, svampede og sommerlige veganske rabarbermuffins med hvid chokolade og mandler. Dekoreret med flot og lækker rabarberfrosting.

En perfekt sød snack til eftermiddagskaffe eller som dessert.

opskrift på veganske rabarbermuffins nemme

De her muffins med rabarber, er de sødeste, mest svampede, lækreste og fineste små kager her til sommer månederne. Og de er så hyggelige at lave, når man stadig kan finde friske rabarber i sæson. Dog kan du sagtens lave opskriften med frosne rabarber. Det er en vegansk muffinopskrift og kan også meget nemt laves glutenfri.

Glutenfri rabarbermuffins:
I min opskrift har jeg selv brugt 3 dl. almindelig hvedemel, men dette kan sagtens skiftes ud med glutenfri alternativer. Prøv fx med mandelmel eller havremel, som begge har en naturligt sødme og er lækkert at bruge i muffins. Fremgangsmåden er helt den samme.

Forslag til servering:

  • Som en eftermiddagssnack i solen med en kop kaffe eller en kold iskaffe
  • Dessert med en kugle vaniljeis eller hakkede pistacienødder
  • Med i madpakken som en sød dessert (både til børn og voksne)
  • På picnic turen eller strandturen er de skønne at have med (de kan sagtens holde et par timer uden køletaske)

Rabarbermuffins opskrift.

Antal: 10-12 styk
Forberedelse: 50 min. Tilberedning: 25 min.

De bedste veganske rabarbermuffins. Super nemme muffins med rabarber og den lækreste rabarber frosting på toppen.

Ingredienser:

  • Rabarbermuffins:
  • 3 dl. mel
  • 1,5 dl. sukker
  • 3 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. salt
  • 1,5 dl. havremælk (eller andet plantemælk)
  • 1 dl. neutral olie
  • 1 dl. vegansk creme fraiche eller neutral yoghurt
  • 150g. rabarber, frisk eller fra frost
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 50g. hvid chokolade
  • 50g. mandler
  • Rabarber frosting:
  • 50g. rabarber
  • 150g. smør eller plantesmør, stuetemp.
  • 100g. flormelis
  • 1 spsk. citronsaft + skallen derfra
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 150g. vegansk flødeost / creme cheese, stuetemp.

Sådan gør du:

1

Forvarm ovnen til 200ºC almindelig varme.

2

I en skål blandes de tørre ingredienser sammen: Mel, sukker, bagepulver og salt. Tilsæt havremælk, neutral olie og vegansk creme fraiche (eller yoghurt) og vend det godt sammen med en dejskraber.

3

Skær rabarberen i små stykker og hæld med op i dejen sammen med vaniljesukker, hakkede mandler og hvid chokolade. Vend dejen godt sammen.

4

Gør 10-12 små muffinsforme klar og sprøjt dem evt. med lidt fedtstof (så sikrer du dig, at dejen ikke hænger fast). Fordel dejen i muffinsforme indtil dejen når op til kanten. Jeg fik 11 fyldte muffinsforme.

5

Bages i 20-25 min til de er flot gyldne over det hele. Hold gerne øje med dem efter 20 min og stik gerne i dem, så du kan se, om de er færdige. Mine muffins skulle have cirka 24-25 min. Lad dem køle helt af på en rist, før du putter frostingen på.

6

Rabarber frosting: Skær rabarber i bittesmå tern. Hæld det i en lille gryde og lun rabarberen under omrøring i 5-10 min. Rabarberen skal ligne en kompot og være helt blød og udkogt. Lad herefter køle helt af i køleskabet.

7

I en skål tilsættes smør i mindre tern. Sørg for at smørret har stuetemperatur (det må ikke være koldt). Tilsæt flormelis og pisk kort med en elpisker til smørret er helt cremet og blødt.

8

Tilsæt citronsaft + skal og vaniljesukker. Tilsæt også vegansk flødeost (eller creme cheese) som også SKAL have stuetemperatur ligesom smørret. Pisk blandingen kort til en ensartet smørcreme.

9

Til sidst tilsættes den afkølede rabarber lidt efter lidt. Vend forsigtigt rabarberen sammen i frostingen med en dejskraber, så cremen får en flot lyserød farve. Du kan også tilsætte lidt rød frugtfarve eller hindbær marmelade, hvis du vil have mere farve. Smag frostingen til og tilsæt mere citron eller vanilje, hvis du synes. Sæt frostingen køl i 20 minutter, så er den nemmere at arbejde med.

10

Kom frostingen i en sprøjtepose med en stjerne tylle og pynt alle muffins. Serveres med det samme eller opbevares i køleskab.

Muffins med rabarber og hvid chokolade.

Sådan gør du:
Opskriften tager cirka 1,5 times tid – så jeg vil anbefale at sætte god tid af, så frosting kan nå at køle ned.

Start med at lave muffins. Bland det hele i en stor skål og vend det hele godt sammen til en muffins-dej ↓

dej til muffins med hvid chokolade og mandler

Jeg lavede de her rabarbermuffins med hvid chokolade og mandler. Men mørk chokolade og andre typer af nødder passer også skønt til.

Hæld dejen i små muffinsforme. Jeg hælder dem altid i smurte forme, for så er jeg sikker på, at dejen ikke sidder fast på papiret ↓

muffins klar til ovnen

Rabarber frosting – sådan gør du:

Her er alle ingredienser til rabarberfrosting, og jeg har lige skrevet lidt ord om hvert enkelt del ↓

  • Rabarber = Brug lidt friske rabarber og rør dem sammen til en hurtig kompot. Har du allerede en rest hjemmelavet rabarberkompot, så brug endelig det. Du kan også sagtens bruge rød frugtfarve, hindbær eller hindbærmarmelade, hvis du synes det er nemmere. Det er mest for farvens skyld, da rabarber-smagen ikke trænger meget igennem.
  • Plantesmør = Her bruger jeg den faste Naturli “blok plantesmør”. Du kan ikke bruge naturli smørbart (den med låg), da den vil få din frosting til at smelte.
  • Flormelis = Bruges til at regulere sødmen og giver en fluffy frosting
  • Citronskal + saft = Gerne en økologisk, hvor du kan bruge skallen. Jeg elsker selv min frosting meget syrlig, men det afhænger lidt af ens smagsløg, så smag selv til undervejs, så den rammer dine smagsløg
  • Vaniljesukker = Her bruger jeg de fint mørkt vaniljesukker, men du kan også sagtens bruge almindelig vaniljepulver.
  • Flødeost = Flødeost er måske ikke noget man forbinder med veganske kager. Du kan også sagtens lave din frosting som en smørcreme. Men jeg brugte en vegansk cream cheese fra Violife, som var meget fast i det og perfekt til formålet.
ingredienser til frosting

Frosting med stuetemperatur:

Start med at mikse det bløde stuetempererede smør med flormelis. Tilsæt citron, vaniljesukker og flødeost.

Vigtigt: Både smør og flødeost skal have stuetemperatur – ellers kan du opleve, at frostingen skiller.

Til sidst tilsættes rabarberkompotten lidt af gangen, til du har den ønskede flotte pastel farve. Rabarber giver ikke meget farve fra sig, så du kan også tilsætte lidt hindbærmarmelade eller rød frugtfarve, hvis du vil have mere pang på farven.

vegansk frosting til kage og muffins

Jeg brugte en stjerne tylle størrelse 13 til at pynte kagerne med. Men du kan sagtens smøre frostingen på med en kniv eller dejskraber. Eller blot bruge en pose med hul i, hvis du synes, det er nemmere ↓

vegansk frosting til muffins
Flere veganske rabarber opskrifter ↓

Hvis du vil have mere rabarber inspiration, så kan du også prøve min opskrift på vegansk rabarbertærte med det flotte mønster af rabarberstænger.

Ellers, har jeg også lavet de her rabarbersnurrer eller min nye opskrift på lækker og nem vegansk rabarber crumble. Overvejer selv at prøve at lave en tærte næste gang med det her flotte flet-mønster, for synes det ser så indbydende ud.

muffins med rabarber og hvid chokolade og mandler

Variationer af rabarber muffins:
Hvis du vil tviste dine muffins, så er det også populært at lave muffins med rabarber og marcipan. Marcipanen er nemlig vildt lækkert sammen med den lidt syrlige rabarber, og især også hvis man (som jeg), ikke har fået brugt alt marcipanen fra december måned (trust me, det sker for mig hvert år).

Ellers har jeg også set opskrifter på muffins med rabarber og kokos, som jeg helt klart tænker, er værd at prøve kræfter med. Måske det bliver næste projekt!

muffins med frosting af rabarber og citron

Ellers så håber jeg, at du kunne bruge min opskrift på de her rabarber muffins med hvid chokolade. De er helt perfekt til eftermiddagskaffen i solen, som en lækker dessert med vaniljeis – eller som en sød snack til kollegaerne på arbejdet.

Giv opskriften på rabarber muffins stjerner her ↓
5/5 (1 Review)

Leave a Comment

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top