fbpx

Rabarbertærte

Her er min bedste opskrift på rabarbertærte. En perfekt opskrift med rabarber til sommeren. Server med lækker kold creme fraiche eller vaniljeis.

Opskriften er en vegansk rabarbertærte og kan også nemt laves glutenfri. Læs flere tips og tricks herunder.

rabarbertærte og rabarberkage opskrift med rabarber

Jeg var så heldig, at finde flotte røde rabarber i supermarkedet den anden dag. For selvom rabarber sæsonen oftest hører til i april / foråret, så kan man godt være heldig, at de også findes i juli, august og september. Og så er det jo bare med at plukke eller købe dem, og lave en masse skønne opskrifter. Har længe gerne ville lave en tærte – og øvelse 2-3 gange kom jeg frem til denne superfine sommertærte!

Min bedste opskrift rabarbertærte – tips og tricks:

  • Tærten kan serveres både som middagskage eller dessert. Server tærten med alt lige fra creme fraiche, vegansk creme fraiche, vaniljeis, revet hvid eller mørk chokolade.
  • Opskriften er vegansk, da jeg brugte plantesmør til bunden.
  • Opskriften kan også nemt laves som glutenfri rabarbertærte. Erstat her mel med mandelmel til mørdejen.
  • Tærten er lidt anderledes end traditionel gammeldags tærte med de fine flotte linjer og et dekorativt mønster – hvilket helt sikkert vil imponere din familie eller gæster.
  • Perfekt tærte til gæster, da den kan laves i god tid i forvejen og stå på køl i køleskabet. Bag den først lige inden servering.
  • Tærten kan også fryses ned.

Ønsker du at lave en sund rabarberkage? I opskriften kan du sagtens undlade sukker i mørdejen og lave en mørdej uden sukker. Tilsæt her lidt ekstra mel eller erstat med en sundere udgave af sukker eller sødemiddel. Du kan også sagtens undlade rørsukker på toppen eller hælde lidt ahorn sirup udover.

TIP: Gå gerne i gang med tærten i god tid, da tærten tager minimum 1,5 time.

Rabarbertærte.

Forberedelse: 1 time. Tilberedning: 30 min.

Min BEDSTE opskrift på rabarbertærte. En smuk tærte med rabarber ala rabarberkage. En vegansk rabarber tærte med mørdej.

Ingredienser:

  • Mørdejsbund:
  • 220g. mel
  • 50g. rørsukker
  • 1/2 tsk. salt
  • 120g. koldt smør
  • 1/2 dl. iskoldt vand
  • Rabarber:
  • 500g. rabarber
  • 1/2 dl. sukker
  • 1 tsk. vanilje
  • 1 spsk. vand
  • Herudover:
  • 1 spsk. mandelsplitter
  • Rørsukker
  • Vaniljeis eller creme fraiche

Sådan gør du:

1

Mørdejsbund: I en skål blandes mel, rørsukker og salt. Skær smørret i bittesmå tern og kom med op i skålen. Vend det hele godt sammen med hænderne og tilsæt vand lidt efter lidt. Dejen skal være sammenhængende og formes til en rund kugle. Dæk den til med film eller i en plastikpose og kom den i fryseren i mindst 1/2 time.

2

Rabarber: Imens laves rabarbermønstret. Find et stykke bagepapir og lav en rund cirkel med 24 cm. i diameter (se billeder herunder). Fold papiret til det fylder 1/4 og brug denne som en guide. Skær rabarber i skiver, så det passer med papiret. Læg mønsteret til side på køkkenbordet og forsæt i alt 4 gange, så du har mønstret til hele kagen. (Husk at skære siderne til også, så du overholder de 24 cm.)

3

Lav en kompot med alle rabarber resterne både store og små (ca. 200g.). Skær dem i små stykker og kom dem i en gryde. Tilsæt sukker, vanilje og 1 spsk. vand. Kog i 10-15 min på lav/middel varme til en blød kompot. Køl af herefter.

4

Lav tærten: Drys lidt mel på et stykke bagepapir på køkkenbordet og rul den kolde mørdej ud herpå. Rul dejen ud så den måler ca. 30 cm i diameter og skær kanterne til.

5

Fordel den lune rabarberkompot på midten af mørdejsbunden, så den måler 24 cm. Flyt nu alle de skårede rabarberskiver ovenpå. Fold dejens sider forsigtigt indover tærten. Hvis der er hul i mørdejen et sted, så lap hullet med de små rester af mørdej.

6

Pynt mørdejens sider med mandelsplitter og drys hele toppen med rørsukker.

7

Bag tærten i 25-30 min på 200ºC varmluft. Lad tærten køle lidt af og server med kold vaniljeis eller creme fraiche.

Rabarbertærte opskrift – sådan gør du

1. Start med at lave mørdejen til din rabarbertærte og sæt den på køl.
2. Lav nu en rund cirkel af bagepapir, som måler 24 cm. i diameter. Fold den 4 gange, så du har 1/4 af bagepapiret.

bagepapir til rabarbertærtens bund

3. Skyl rabarber og læg dem ovenpå det kvarte stykke bagepapir. Skær stykkerne forsigtigt til så de passer helt til bagepapiret.

skær rabarber i skiver til mønster på kagen

4. Her er rabarberstykkerne skåret helt til, så de passer. Forsæt sådan i alt 4 gange ↓
(Lav herefter opskriften på kompot af alle rabarber resterne + sukker og vanilje)

rabarber skåret i skiver til en kvart

5. Rul den kolde mørdej ud på et stykke bagepapir, så den måler ca. 30 cm. i diameter. Fordel den lune kompot på bunden, så den måler ca. 24 cm. i diameter – dejen skal have luft i alle siderne.

tærtebund af mørdej vegansk opskrift uden æg

6. Læg nu forsigtigt alle rabarberstykkerne ovenpå, så de danner et flot mønster ↓

rabarber på tærte af mørdej

7. Til sidst foldes alle siderne ind så tærten “lukkes”. Pynt kanterne med mandelsplitter og drys godt med rørsukker på toppen. Bag nu tærten i ca. 25-30 min. indtil let gylden i siderne.

rabarberkage med rabarber og sukker

Gammeldags rabarberkage – lavet som moderne, vegansk rabarbertærte

Uanset om du er til en klassiske gammeldags rabarbarkage, en rabarbertærte med smuldredej eller andet, så er den her også et forsøg værd. Resultatet er nemlig en super smuk tærte med flotte røde (og søde) rabarber.

Hvis du ikke kan overskue de flotte vandrette og lodrette linjer, som jeg har lavet, så kan du også sagtens lægge dem i én lige linje. Ellers kan du også sagtens skære dem til en geometrisk tærte eller bare i små stykker og ligge dem på midten.

rabarber tærte opskrift på rabarberkage micadeli

Andre typer af rabarberkage:
Med rabarber er der næsten ingen begrænsninger. Man kan lave alt lige fra marmelade, kompot, saft, smoothie og ja så kommer alle desserterne og kagerne selvfølgelig.

Fx rabarberkage med smuldredej, svampet rabarberkage, rabarberkage med mandler, gammeldags rabarberkage eller en rabarberkage / crumble med marcipan eller måske marengs? Uh, mulighederne er mange. Det er vist ikke sidste gang i år, at jeg skal ud og finde rabarber med alle de lækre sommer opskrifter, man kan lave.

rabarbertærte og rabarberkage opskrift med rabarber

Hvis du er vild med vegansk rabarbertærte eller vegansk rabarberkage, så se alle mine veganske kageopskrifter her.

vegansk rabarbertærte med rabarber og vaniljeis eller creme fraiche

Jeg håber, at du synes om tærten og kan bruge den som inspiration til sommerens lækkerier og kager i solen. Jeg synes i hvert fald selv, at den er perfekt til gæster, fødselsdage, lune sommeraftener eller hvis man har god tid og vil lave en kage i sommerhuset.

Hvis du laver opskriften, så skriv endelig en kommentar herunder. Ellers kan du også tagge mig under @micadeli_ her på Instagram. Ville elske at se jeres resultater!

Giv rabarbertærten stjerner her

0/5 (0 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top