Blommekompot

nem hjemmelavet blommekompot

Her er min nemme opskrift på hjemmelavet blommekompot – perfekt til både ristet brød, til ost, eller ovenpå yoghurt, skyr eller havregrød. En nem og lækker opskrift, klar på 25 minutter.

Du kan sagtens skifte blommerne ud med andre bær eller frugter som fx abrikoser, ferskner, figner eller bær til denne opskrift. Så længe du sørger for, at der ikke kommer for meget samlet væske i gryden. Til opskriften her brugte jeg omkring 3 spsk. Sukker til denne blommekompot, det giver en ret god balance mellem sødt og syrligt. Jeg kan personligt godt lide, hvis smagen er en smule syrlig. Men hvis du vil have en sødere marmelade smag, så tilføj blot 1-2 spsk. sukker til.

Prøv også: Lækker havregrød med mandelmælk serveret med syrlig blommekompot

Opskrift på blommekompot

Serves: 1 glas
Prep Time: 2 min. Cooking Time: 20-25 min.

Lækker og nem blommekompot lavet på kun 25 minutter. Søde og syrlige blommer, perfekt til rugbrød, ost eller ovenpå yoghurt og havregrød.

Ingredients

  • 300g blommer (omkring 5 styk)
  • 3 spsk. rørsukker
  • 1 tsk. kanel
  • 2 spsk. vand
  • Evt. 2 x stjerneanis, hvis du har

Instructions

1

Skær blommerne ud i mindre skiver, behold gerne skrællen på.

2

Kom op i en mindre gryde sammen med sukker, kanel, vand og evt. stjerneanis (du kan sagtens udelukke stjerneanis, men det giver en ekstra krydret smag). Lad simre i 20-25 minutter.

3

Herefter kan du vælge at blende den kort i 1-2 sekunder, for et mere cremet resultatet. Ellers hæld den færdig kompot på rene skoldede glas og sæt på køl. Kan holde sig en uges tid.

Blommekompot og andre opskrifter med blommer:

Jeg delte for kort tid siden et opslag på instagram med denne blommekompot ovenpå, og tænkte, at jeg selvfølgelig måtte dele opskriften her også. Blommer er helt ideelt til mange hjemmelavede ting, som jeg skal eksperimentere med her over sommeren. Fx blommetærte, bagte blommer eller blommeis. For ikke at glemme blommetrifili, blommechutney og blommegrød. Mmh.

opskrift med blommer

Blommerne jeg brugte her, var en rest af overmodne blommer som alligevel skulle smides ud. Derfor føles det også ekstra godt, når man så bruger dem i opskrifter, frem for at overlade dem som madspild. Det er i øvrigt helt ideelt at gøre med de fleste frugter og bær. Stort set alt kan bruges, så der er ingen grund til at smide ud! Jeg gør det tit både med overmodne bananer, fryser dem ned og blender til bananis. Eller med overmodne frugter og blender det til en hurtig kompot. Jeg nyder at lave opskrifter med sæsonens frugter og bær, og i denne opskrift er det derfor nemt at udskifte blommerne, så de passer til sæsonens råvarer.

5/5 (1 Review)

1 thought on “Blommekompot”

  1. Pingback: Æbleboller – Hjemmebagte boller med revet æble og kanel

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *