fbpx

Mango ispinde

Super lækre, nemme, hjemmelavede og sunde mango ispinde til fryseren. Veganske ispinde med kun 3 ingredienser: Mango, kokosmælk og en anelse sirup.

En lækker kold forfriskning til sommerens varme dage ☀️

opskrift på sunde mango ispinde

Jeg vil tillade mig at kalde dem for “sunde mango ispinde”. Eller, de er i hvert fald “sundere” end mange andre is med tilsat sukker eller fløde. For 90% af isen består nemlig af lækker moden og sød mango. Så med mindre at man også vil undgå frugtsukker, så er de her et godt bud på sundere sommer is.

3 ingredienser du skal bruge til mango is:

  1. Mango – Her skal du bruge 1 stor mango eller 2 små (cirka 200g.) Husk at bruge en moden mango, da det er altafgørende for smagen. Jo mere moden din mango er, jo sødere (og bedre) bliver smagen på isen.
  2. Kokosmælk – Tilsæt gerne 1-2 spsk. kokosmælk, da det er med til at give en cremet konsistens og smag. Men vær forsigtig, for der skal ikke meget kokosmælk i, da smagen af kokos er meget fremtrædende. Du kan godt udelukke kokosmælk helt eller erstatte med lidt mælk eller vand.
  3. Sirup – Hvis din mango er super moden, så er det slet ikke sikkert, at du behøver sirup. Men 1 spsk. sirup giver lidt et perfekt touch og ekstra sød smag, og så hjælper det til at undgå krystallisering (fx som en isterning). Du kan bruge alle slags sirup. Lys sirup, mørk sirup, ahorn sirup, agave sirup osv.

Antal: Opskriften er vegansk og giver cirka 8 små ispinde.

Mango ispinde opskrift.

Antal: 8 ispinde
Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 3 timer

Hjemmelavet mango is. Opskrift på søde og sunde mango ispinde med mango smag. Skøn og sund sommer is til fryseren.

Ingredienser:

  • 1 stor moden mango eller 2 små (ca. 200g.)
  • 1-2 spsk. kokosmælk
  • 1 spsk. sirup

Sådan gør du:

1

Skær den modne mango i tern og kom det i en blender (du kan også bruge en minihakker). Start med at tilsætte kun 1 spsk. kokosmæk + 1 spsk. sirup. Blend det til en cremet og enstartet smoothie konsistens.

2

Smag til og tilsæt evt. mere sirup, hvis den mangler sødme.

3

Fordel smoothien ned i dine isforme. Jeg brugte en silikoneform med plads til 8 ispinde.

4

Stik træ ispinde i enden og kom isene i fryseren i mindst 3-4 timer (gerne endnu længere) til de er helt kolde.

5

Tip: Kan gemmes i en lufttæt beholder med lidt madpakke papir indimellem, så er de nemmere at få op frem for isformen.

Mango ispinde – sådan gør du

Start med at skære den modne mango i små tern. Kom det i en blender og tilsæt 1 spsk. kokosmælk + 1 spsk. sirup.

Blend det til en super cremet og tyk smoothie konsistens. Smag gerne til og tilsæt ekstra kokosmælk eller sirup, hvis du synes ↓

hjemmelavet mango is sund opskrift

Hæld nu mango smoothien i små isforme. Her kan du bruge alle slags isforme – store og små, runde eller firkantede. Min konsistens er helt cremet og ensartet, men hvis du godt kan lidt frugtstykker i isen, så kan du sagtens gennem lidt mango tern, og fordele dem i ispindene til sidst.

Jeg bruger en silikone form som giver runde ispinde og her er der plads til 8 styk. Sæt ispinde i binden af isen og nu er den klar til at komme i fryseren i minimum 3-4 timer (gerne endnu længere).

sunde ispinde med mango smag

Sund mango is til varme dage.

Mums, det er altså bare lækkert at have hjemmelavede mango is i fryseren til sommerens helt varme dage. De sidste 3 dage har jeg haft dem liggende i fryseren og jeg har minimum spist 2 is om dagen.

hjemmelavet mango is

Servering og toppings: Hvis du vil dekorere isene, så er de også lækre med smeltet mørk chokolade, hvis chokolade eller lidt knas – fx nødder eller pistacie.

sunde mango ispinde vegansk opskrift

Du kan også prøve min opskrift på jordbær ispinde som jeg dekorerede med frysetørret jordbær, og de er altså bare en fin måde at serverer dem på.

gule ispinde med mango smag

Jeg håber, at du vil afprøve de her sunde og nemme mango is. Skriv endelig hvis du har nogle idéer til andre is, jeg skal lave. Jeg overvejer at afprøve chokolade is, lakrids is (jeg elsker virkelig lakrids), eller måske noget med hindbær..

Skriv endelig en kommentar nedenfor, hvis du har nogle spørgsmål til opskriften 🌸

Giv mangoisen stjerner her

0/5 (0 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top