fbpx

Pulled jackfruit tacos

Super lækre pulled jackfruit tacos med BBQ sauce, spinat, mango og lækker dressing. En luksus vegetarisk og vegansk taco opskrift til mexicansk aften.

Opskrift klar på cirka 30 minutter.

opskrift på pulled jackfruit tacos

De her tacos er ideelle at lave, hvis du er VILD med klassisk pulled pork, men gerne vil lave en grøn vegetarisk / vegansk version. “Pulled jackfruit” er nemlig en kødfri udgave og lavet på den populære tropiske frugt jackfruit 🌮

Hvad er jackfruit?
Jackfruit eller “jackfrugt” er, som navnet antyder, faktisk en frugt. Det ligner til forveksling pulled pork, når man tilbereder det – og fordi det trevler meget, så er konsistensen også meget tæt på pulled pork. Derfor er det oplagt at bruge i det vegetariske og veganske køkken. Dog er jackfruit en anelse blødere og smager ikke af meget, hvis ikke man tilbereder det med smag og krydderier. Man køber ofte jackfrugten på dåse og kan fås i alle større forretninger (ofte ved det asiatiske hjørne) og i asiatiske butikker.

Dressing: Du kan bruge hvilken som helst dressing til de her pulled jackfruit tacos. Fordi min pulled jackfruit var lidt spicy, så lavede jeg en naturlig kold og rolig dressing af neutral vegansk yoghurt, lidt lime, sirup, salt og peber. Men alt lige fra dilddressing, creme fraiche dressing, kold hjemmelavet tzatziki eller andre neutrale dressinger kan også anbefales til!

NB – Opskriften passer cirka til 2 personer og 5-6 små mexicanske pandekager. Jeg brugte små majspandekager, men du kan bruge alle slags mexicanske pandekager – både med og uden fuldkorn.

Jackfruit taco opskrift.

Antal: 2 personer
Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 15 min.

Luksus opskrift på vegansk og vegetarisk pulled jackfruit tacos med bbq sauce. En nem kødfri udgave af pulled pork.

Ingredienser:

  • Jackfruit:
  • 1 stilk forårsløg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 tsk. paprika, asød
  • 1 tsk. chili, stødt
  • 1 tsk. spidskommen, stødt
  • 1 tsk. ingefær
  • 1 spsk. tomatpuré
  • 1 dl. vand
  • 225g. jackfruit, svarer til 1 dåse
  • BBQ:
  • 1 dl. ketchup
  • 1 spsk. brun farin
  • 1 spsk. sojasauce
  • 1 tsk. løgpulver
  • Saft fra 1/2 lime
  • Salt og peber
  • Herudover:
  • 5-6 pandekager
  • Håndfuld spinat, finthakket
  • 1/2 mango
  • Lime skiver
  • Valgfri lys neutral dressing

Sådan gør du:

1

Jackfruit: På en varm pande steges finthakkede forårsløg og hvidløg i lidt olie. Tilsæt krydderierne og lad det varme godt igennem. Tilsæt herefter tomatpuré og 1 dl. vand til en sauce. Lad simre et minuts tid til saucen er tyk og cremet.

2

Hæld vandet fra dåse med jackfruit og kom det op i en skål. Skær evt. store stykker af jackfruit i mindre stykker og hiv det fra hinanden så det trevler. Kom herefter jackfruiten op i gryden og bland det godt sammen med saucen under middel varme.

3

BBQ: Hæld alle ingredienserne til bbq saucen op i en skål. Bland det godt sammen og smag til. Juster og tilsæt evt. mere sukker eller lime, hvis du synes.

4

Når jackfruiten har suget alt væsken til sig, og fået en flot orange farve, så tilsættes 3/4 af bbq saucen. Vend det godt rundt og sluk herefter helt for varmen.

5

Servering: Lun pandekagerne kort på en varm pande, så de bliver let gyldne. Læg dem herefter mellem 2 glas, så de køler af og får en buet form (du kan også sagtens bruge pandekagerne kolde som de er).

6

Skær mango i tern og hak spinaten groft. Server de lune pandekager med spinat, den lune BBQ jackfruit, små mango tern og en valgfri lys neutral dressing. Drys med salt, peber og det sidste af BBQ saucen, hvis der er mere tilbage. Server de lune tacos med det samme.

Pulled jackfruit tacos opskrift.

Her er nogle af ingredienser, som du skal bruge. Jeg har hældt vandet fra jackfruiten og trevlet det til små stykker i en skål. Til forveksling ligner det lidt kylling og har også lidt den samme konsistens.

Herudover har jeg gjort krydderier klar, lidt spinat, mango og de små majspandekager.

majspandekager jackfruit og mango

På panden: Her har jeg stegt forårsløg, tomatpuré og krydderierne på en varm pande. Tilsæt lidt vand, så du får en tyk sauce – og hæld herefter jackfruit op på panden. Ladd det simre nogle minutter til at jakcruten har suget saucen til sig og har fået en flot orange farve.

BBQ sauce: I mens laves den lækre BBQ sauce. Når jackfruiten har suger alt på panden til sig, så skrues der helt ned for varmen og bbq saucen tilsættes. Her kan du evt. gemme lidt af bbq saucen til servering.

bbq jackfruit

Hvilke type pandekager?
Jeg bruger ofte de helt små “majspandekager”. De har en god størrelse og er nemme at arbejde med. Men du kan bruge alle slags mexikanske pandekager. Store og små, de helt lyse eller dem med fuldkorn. Det er alt efter smag og behag.

Sådan får pandekagerne en buet form:
Lun pandekagerne på en varm pande én efter én, de skal kun blive let gyldne i siderne. Tag dem af panden og læg dem til afkøling mellem 2 glas, så siderne buer opad. Så får de den fine form og er nemme at spise.

vegansk pulled jackfruit tacos

Flere opskrifter med jackfruit:

Hvis ikke du har prøvet at lave en opskrift på jackfruit endnu, så vil jeg virkelig anbefale dig at prøve! Det er noget af det lækreste, kødagtige, man kan forestille sig. Jeg har allerede lavet flere opskrifter med jackfruit tilberedt på forskellige måder – og jeg har delt lidt nedenfor.

Gryderet med jackfruit og kartoffelmos – den lækreste gryderet med grøntsager og jackfruit. Serveret med varm og fløjlsbrød kartoffelmos, som er perfekt på de overskyede dage.

Mexicanske avocado med jackfruit fyld – super skønne små fyldte avocado med fyld af bbq jackfruit og lidt sprøde tortilla chips.

vegetariske tacos med jackfruit

Jeg håber, at i kunne bruge opskriften og fik inspiration til en vegansk / vegetarisk taco opskrift. Jeg vil love, at det er en opskrift, som selv glade kødelskere vil kunne lide.

PS – mit næste move med pulled jackfruit er helt klar en pulled jackfruit burger med coleslaw og bbq sauce. Mums, det glæder jeg mig til at dele med jer 🧡

Giv opskriften op jackfruit tacos stjerner her ↓

0/5 (0 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top