fbpx

Mexicanske avocado med fyld

De her mexicanske avocado er fyldte avocado-både med vegetarisk / vegansk mexicansk fyld af BBQ jackfruit, kikærter, dressing og nachos.

Perfekt som tilbehør til mexicansk aftensmad eller buffet.

mexicanske avocado med fyld

Søde, små og lækre avocado fyld med jackfruit – lavet lidt som pulled pork, og som smager helt utrolig godt! Selvom de små avocado både nok egner sig bedst som tilbehør til andre retter – så kan de også sagtens nydes, helt som de er!

Spis dem til en mexicansk aften som tilbehør til andre små retter – og ellers er de også gode som en mexicansk forret sammen med sprøde nachos og salsa. De er også super børnevenlige – og kan nemt laves uden chili og ingefær.

Fyld: Fyldet til opskriften her består af den populære jackfrugt vendt i en hjemmerørt BBQ sauce og kikærter. Herudover, så hældte jeg lidt friskhakket spinat i (som også nemt kan erstattes af spidskål eller andet grønt). Og til sidst pyntet med en simpel, lys og lækker lime-dressing.

Opskriften svarer til 6 x serveringer (6 x halve avocado).

Mexicanske avocado.

Antal: 6 x avocado
Forberedelse: 20 min. Tilberedning: 15 min.

De her mexicanske avocado er fyldte avocado-både med vegetarisk / vegansk mexicansk fyld af BBQ jackfruit, kikærter, dressing og nachos.

Ingredienser:

  • Fyld:
  • 1 forårsløg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk. paprika
  • 1 tsk. chili
  • 1 tsk. ingefær
  • 1 spsk. tomatpuré
  • 1 dl. vand
  • 225g. jackfruit (svarer til 1 dåse)
  • 100g. kikærter, kogte (ca. 1/2 dåse)
  • Olie til stegning
  • BBQ sauce:
  • 1 dl. ketchup
  • 1 spsk. brun farin
  • 1 spsk. soja sauce
  • 1 tsk. løgpulver
  • Salt og friskkværnet peber
  • Herudover:
  • 2 avocado, modne
  • 2 spsk. creme fraiche (jeg brugte en vegansk version)
  • 1 lime
  • Nachos (eller andre mexi chips)

Sådan gør du:

1

Jackfruit fyld: Steg finthakkede forårsløg og hvidløg på en pande i lidt olie. Tilsæt krydderierne og tomatpuré og lad det varme godt op.

2

Juster til middel-varme og tilsæt 1 dl. vand.

3

Hak jackfrugt i små stykker eller riv de store stykker fra hinanden med hænderne. Hæld vandet fra kikærterne og kom dem op på panden sammen med alt jackfrugten. Vend det hele godt sammen og lad simre i cirka 5 minutter.

4

BBQ sauce: Rør ingredienserne til BBQ saucen sammen i en lille skål. Vend saucen med fyldet på panden.

5

Servering: Skær avocadoerne i halve og fjern stenene. Fyld dem med det varme fyld og de sprøde nachos chips. Pynt med lidt creme fraiche på toppen og frisk limesaft. Drys med salt og peber og server dem med det samme.

Mexi fyld: Jackfruit, kikærter og spinat.

Her er jackfrugten stegt på panden. BBQ saucen er rørt sammen og vendes i den stegte jackfrugt ↓

jackfrugt på panden med bbq sauce

Okay, den her smagskombination af jackfruit vendt i BBQ sauce, lidt sprøde kikærter og finthakket spinat, er nok den bedste form for “fyld”, som jeg længe har prøvet. Men nu er jeg jo også blevet ret vild med jackfruit her i 2022. Især efter jeg lavede den her veganske vintergryde med jackfruit. For hold nu op, hvor smager det godt.

avocado halve som tilbehør

Og hvis du tænker, jamen hvor i alverden køber man jackfruit henne? Så bare rolig, man kan heldigvis købe det på dåse i de fleste større forretninger. Den gemmer sig ofte ved det asiatiske køkken eller ved konserves. Og det er altså kun et spørgsmål om tid, før der kommer endnu flere opskrifter herinde med jackfruit.. For jeg er virkelig blevet vild med den populære frugt. Tænker også snart at lave en pulled pork vegansk version, da jackfruit minder så meget om.

Her er de halve avocado fyld med fyldet. Til sidst toppet med lidt creme fraiche og bbq sauce ↓

bbq jackfruit med kikærter

Tip: Hvis du ikke har nachos chips, så kan du også pynte toppen med salat, sorte oliven eller tomater ligesom dem her. Og ellers så kan du også pynte med gule majs eller koriander.

fyldte avocado med jackfruit

Avocado tilbehør til mexi aften.

Jeg synes virkelig, at de her mexicanske avocado er oplagt til en mexicansk aften, med alt hvad der hører mexico til. Så hvis du er på jagt efter gode opskrifter til en mexicansk aften derhjemme, så er de her fyldte avocado virkelig værd at prøve.

mexicanske avocado med fyld
avocado med mexi fuld opskrift

Selv fyldet kan sagtens laves forinden og varmes op lige inden servering. Jeg vil dog anbefale først at anrette avocado-bådene lige inden servering, da avocadoen nemt kan blive brun, og chipsene vil miste deres sprødhed.

fyldte avocado mexi opskrift med sprøde tortilla chips

Ellers håber jeg, at du fik inspiration til at lave de her fyldte mexicanske avocado-både. Hvis du har nogle spørgsmål, så skriv endelig nedenfor.

Rigtig god mexi-aften ♡

Giv opskriften på de fyldte avocado stjerner her ↓

2/5 (1 Review)

Leave a Comment

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top