fbpx

Taco fyld uden kød – klar på 30 min.

Her er min opskrift på vegansk taco fyld uden kød. En opskrift lavet med svampe, linser og finthakket blomkål. Fuld af grøntsager og masser af smag.

Serveret med madpandekager, salsa, lime og salat. Opskrift klar på 30 min.

vegansk taco fyld uden kød nem opskrift på 30 min

De her lækre og smagfulde tacos uden kød er lavet med vegansk taco fyld – fyldt med linser og grøntsager. En super nem kødfri version af de klassiske tacos.. Især hvis du ønsker inspiration til, hvordan du laver dem uden kylling, svinekød eller oksekød. Så er det her fyld perfekt til veganske eller vegetariske tacos.

Spis det veganske fyld helt som du vil spise traditionelt taco fyld. Fx i madpandekager, sprøde taco skåle, i en taco bowl eller som fyld ovenpå ovnbagt nachos med ost. Og så er de i øvrigt super lækre sammen med sprød salat, agurk, majs, peberfrugt, sorte bønner, salsa – og alle dit andet yndlings tilbehør til hjemmelaver tacos.

Tip: Ingredienserne til fyldet er rimeligt budgetvenligt, og du kan nemt skifte grøntsagerne ud med hvad du ellers har i køleskabet. Og fyldet kan bruges til alle slags tacos, madpandekager eller andre mexicanske retter.

Taco fyld uden kød.

Antal: 5-6 styk
Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 20 min.

Vegansk taco fyld uden kød. Lækker opskrift på tacos uden kød til vegetar eller vegansk tacos, tortilla og madpandekager.

Ingredienser:

  • 1/2 blomkål
  • 240g. kogte linser (svarer til 1 dåse)
  • 200g. brune svampe
  • 2 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 2 tsk. spidskommen
  • 3 tsk. paprika
  • 1 tsk. chili flager
  • 3 spsk. tomatsalsa
  • Salt og peber

Sådan gør du:

1

Skyl og hak blomkål, svampe, løg og hvidløg meget fint.

2

Hæld vandet fra linserne og skyl dem grundigt.

3

Hæld lidt olie på en panden og steg finthakket løg og hvidløg. Tilsæt spidskommen, paprika og chil og lad simre simre et par minutter.

4

Tilsæt grøntsager, linserne, salsa og drys med salt og peber. Rør grundigt og lad simre i 10-15 min. indtil fyldet har fået farve og er godt tilberedt.

5

Smag til med chili, salt og peber. Server fyldet med madpandekager, tacos, mexicanske chips og andet tilbehør.

Vegansk taco fyld med grøntsager og linser.

Du kan lave opskriften på kødfrit taco fyld til både vegansk og vegetariske tortillas. Opskriften er lavet med svampe, hvidløg, løg, finthakket blomkål og linser. Altså en masse grøntsager som er finthakket og stegt på panden.

Når det hele finthakkes får det nemlig konsistensen lidt ligesom kød – som vi kender det fra hakket oksekød.

vegetar fyld til madpandekager og tortillas

Jeg tror, at de fleste elsker tacos, tortilla og madpandekager. Det er så nemt og lækkert at servere på travle dage, eller de dage hvor man bare ønsker at lave noget velkendt – og kan have klar på ingen tid.

tacos og madpandekager uden kød vegetar og vegansk taco

Ingredienser og tips til veganske tacos:

Hvis du vil lave de her tacos uden kød og uden linser, så kan du sagtens lave fyldet kun med finthakkede grøntsager. Stort set alt fra køleskabet kan bruges, så længe at du finthakker det.. (Så steger det bedre, bliver mere sprødt og kød-agtigt).

  • Soltørrede tomater, finthakket
  • Hakkede tomater eller friske tomater
  • Finthakket aubergine, squash, gulerødder
  • Finthakket spinat, kål eller spidskål
  • Bønner og bælgfrugter (linser, sorte bønner, kidney bønner osv.)
  • Spice fyldet op med frisk chili, chili flager, cayenne peber, harissa krydder
  • Server sammen med stærk salsa dip, guacamole eller creme fraiche
vegetar tacos og tortillas uden kød

Bønner eller linser?
Som nævnt kan du både bruge grønne og røde linser (alt efter hvad du bedst kan lide eller hvad du har i køkkenskabene). Men hvis du har kidneybønner, sorte bønner eller andre bønner, så passer det også super lækkert til fyldet. Og så mætter bønner i øvrigt super godt!

Jeg servede det hjemmelavede taco fyld uden kød sammen med mexicansk salsa, lime skiver, madpandekager, salat og majs.

vegansk taco fyld uden kød nem opskrift på 30 min

Jeg håber, at du fik lidt inspiration til at afprøve de her veganske og vegetariske madpandekager uden kød. Husk, at du også kan følge med hos mig under @micadeli_ på Pinterest eller Instagram. Og skriv endelig en kommentar nedenfor, hvis du har nogle spørgsmål!

Giv opskriften på veganske tacos stjerner her 

0/5 (0 Reviews)

1 thought on “Taco fyld uden kød – klar på 30 min.”

  1. Pingback: Taco bowl – Inspiration til mexi bowl uden kød klar under 30 min.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top