fbpx

Linsepandekager

De her lækre og nemme linsepandekager er sunde madpandekager med linser. Super mættende, sunde og smager fantastisk.

Perfekt til alle der vil have en sundere pandekageopskrift fyldt med proteiner.

linsepandekager med fyld sunde pandekager

Hvordan laver man linsepandekager?
Linsepandekagerne laves næsten helt som du ville lave traditionelle tynde pandekager! Du skal bare koge 200g. røde linser inden og komme dem med op i pandekagedejen. Rør det hele godt sammen og steg pandekagerne på en varm pande helt som med traditionelle pandekager.

Kan man smage linserne?
Selvom der er 200g. linser i opskriften her, så kan man stort set ikke smage, at der er linser i. Når de røde linser koges og røres i dejen, så smuldrer de og bliver mere som en slags mos. Dvs. du kan kun svagt se dem i pandekagerne – men hverken børn eller voksne ville kunne smage linserne i pandekagerne, hvis ikke man ved, der er linser i.

Tip: Du kan sagtens blende de kogte linserne helt til mos, hvis du ikke ønsker, at man kan se hele stykker i dejen.

Linsepandekager

Antal: 7-8 pandekager
Forberedelse: 40 min. Tilberedning: 15 min.

Lækre, mættende og nemme linsepandekager. Sunde madpandekager eller wraps med linser. En sundere pandekage opskrift med proteiner.

Ingredienser:

  • 200g. røde linser
  • 4 dl. mel
  • 6 dl. havremælk eller mandelmælk
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. salt
  • Evt. lidt sukker eller ahorn sirup
  • Plantesmør til stegning

Sådan gør du:

1

Skyl linserne grundigt og kog dem i 30-40 min efter anvist på pakken. Lad dem køle af.

2

Hæld linserne i en skål og bland sammen med mel, mælk, bagepulver og salt. Rør det hele godt sammen. Hvis du ikke vil have klumper fra linserne, så brug evt. en stavblender.

3

Varm en pande op og tilsæt 1 spsk. plantesmør til stegning. Hæld dejen godt rundt på panden så den er fordel. et tyndt lag. Steg på middel varme og vend den efter et par minutter først når de er lysebrune på den ene side (ellers vil de falde sammen).

4

Server som wraps med fyld eller som sunde pandekager.

Her kan man se, at dejen ligner en klassisk pandekagedej dog med de kogte linser i også. Linserne er ret godt kamufleret og skjules rigtig godt, så det er faktisk svært både at se dem og smage dem ↓

sund pandekagedej med røde linser

Mættende og sunde linsepandekager med fyld.

Madpandekager som de her er jo ikke fyldt med sukker og sødme, som vi kender det fra pandekager til morgenmad. Så linsepandekagerne her, kan bruges til stort set hvad som helst. Fx til frokost hvor de laves som wraps, eller en lækker aftensmad (ligesom man ville servere tortilla pandekager eller omelet wraps) – men de kan også sagtens serveres til en sund og mættende morgenmad.

sunde pandekager med linser

Er linsepandekagerne sunde?
Ja røde linser har et højt indhold af proteiner og kostfibre, så de holder dig mæt i mange timer. De er desuden et super godt alternativ til kød pga deres høje proteinindhold, og så er de super nemme at arbejde med. Linserne skal ikke lægges i blød inden. De skal bare skylles grundigt og så koges i ca. 30-35 min. (alt efter hvad pakken anviser).

tynde pandekager med røde linser

Du kan også sagtens koge dem op til 4 dage inden brug, så de er klar til når du skal lave pandekagerne.

Pandekager med fyld – perfekt til grøntager eller rester.

Jeg fyldte mine pandekager med grønkål, bagte søde kartofler, stegte svampe og stegt tofu, som jeg stegte i en lækker marinade – ligesom de her sprøde tofu nuggets. Men du kan virkelig fylde dem med hvad som helst! De er også oplagte at lave til hvis man har en masse rester og grøntsager i grøntsagsskuffen. For wraps og pandekager kan fyldes med næsten hvad som helst.

sunde wraps med linser og proteiner

Jeg har også lavet en opskrift her på kødfri taco fyld (som både ligner og smager lidt af kød) til alle der vil have inspiration til kødfri tacos og fyld inden i pandekager.

» Prøv også andre pandekageopskrifter her: Fx de her lækre kikærtepandekager ala omelet eller de her klassiske mexicanske madpandekager med fyld.

Giv linsepandekagerne stjerner her ↓

4.5/5 (4 Reviews)

8 thoughts on “Linsepandekager”

  1. Jeg synes linserne smagte meget tydeligt igennem, og konsistensen var ikke nær så god som normale pandekager. Så de ramte ikke lige i min families smag, og vi kommer ikke til at lave dem igen. Men de var ok, og det var spændende at prøve noget nyt, så tak for opskriften alligevel 🙂

    1. micadeli_dk

      Hvilken type af linser brugte du? Der kan nemlig stor forskel på linserne.
      Jeg synes ellers netop, at de har præcis samme konsistens som traditionelle pandekager – og man netop ikke kan smage linserne. Men det kan jo være smag og behag 😉
      Ellers kan det være en idé, at afprøve opskriften med færre linser i dejen, alt efter ens eget behov.

  2. Jeg synes de er VILDT gode! Og jeg kunne slet ikke smage linserne 😄😄
    Tak for gode opskrifter

  3. Fantastisk opskrift!
    Gør det en forskel om linserne er afkølede eller ej? (Hilsen den uforberedte der koger linser i sidste øjeblik😂)

    1. micadeli_dk

      Hej Michelle – Tusinde tak! Nej det tror jeg ikke gør nogen forskel. Ellers skyl linserne under koldt vandt i 1-2 min. Det var det, som jeg gjorde. Jeg koger også altid linser i sidste øjeblik 😀
      Bedste hilsner

  4. Lene Bræstrup Schmidt

    De pandekager er super gode , kan spises som madpandekager og med sukker hvis man vil det.
    Har lavet dem flere gange. Tak for opskriften.

    1. Hej Lene,
      Hvor er det dejligt at høre. Og god idé med ekstra sukker, hvis man er til det.
      Bedste hilsner ☀️

Leave a Comment

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top