fbpx

Rødkålssalat

Nem og skøn opskrift på rødkålssalat med appelsin, granatæbler, æble og sprøde mandelsplitter. En skøn farverig salat til hele vinteren.

Rødkålssalaten kan laves klar på ca. 10-15 min.

rødkålssalat opskrift med appelsin

Server denne salat med rødkål sammen med frikadeller, andre hovedretter eller små retter og tilbehør. Selv til rester som lasagne eller vinter gryderetter, smager den skønt. Men den er også lækker at spise, helt som den er!

Rødkålssalaten er også oplagt som salat til menuen selve juleaften eller som tilbehør til en julefrokost.

» Server med: Veganske frikadeller – se mine bedste opskrifter her

Rødkålssalat.

Antal: 2-3 personer
Forberedelse: 5 min. Tilberedning: 5 min.

Nem opskrift på rødkålssalat med æble appelsin og granatæblekerner. Lækker og sund salat med rødkål til efterår, vinter og jul.

Ingredienser:

  • 300g. rødkål
  • 1 appelsin
  • 1 æble
  • 100 g. granatæblekerner (svarer til ca. 1 granatæble)
  • Mandelsplitter eller hakkede mandler
  • 3 spsk. ahornsirup
  • Salt og peber

Sådan gør du:

1

Skyl og snit rødkålen i små, tynde strimler og anret på et fad.

2

Skyl og skær æble og appelsin i runde skiver og fordel ud over salaten.

3

Drys med granatæblekerner, mandelsplitter eller hakkede mandler.

4

Fordel ahornsirup jævnt over salaten, og drys med salt og peber.

Rødkålssalat med æble og appelsin.

Salat med rødkål kan laves i mange variationer. Traditionelt set er der mange der laver den med granatæblekerner, æble og appelsin som her. Og det er virkelig også lækkert. Men du kan nemt lave dine egne udgaver, og tilsætte de grøntsager og frugter, som er i sæson.

Du kan også tilsætte strimler af spidskål, grønkål, grapefrugt eller blodappelsin. især grape og blødappelsin, vil være flot til også med de rødelige farver.

rødkålssalat opskrift med appelsin

Server endelig en salat som denne med nødder. Det er næsten ligemeget om det er valnødder, mandler, mandelsplitter (som dem her), hakkede hasselnødder eller andre slags. Det giver bare en utrolig knasende og lækker vinter-agtig smag til salaten. Og så gør det også, at salaten fylder og mætter lidt ekstra.

salat med rødkål, æble og appelsiner

Jeg hældte lidt ahornsirup over rødkålen også. Det synes jeg, giver en dejlig sødme til de syrlige appelsiner og den grove rødkål. Jeg bliver aldrig træt af efterårs og vinterfarverne, som man kan lave de mange farverige salater ud fra… Jeg håber, at du kan bruge opskriften!

Giv rødkålssalaten stjerner her ↓

0/5 (0 Reviews)

3 thoughts on “Rødkålssalat”

  1. Pingback: Vegansk julefrokost – Opskrifter til vegetar eller vegansk frokost her

  2. Pingback: Veganske brunede kartofler – Opskrift på brune kartofler med plantesmør

  3. Pingback: Vegansk julemad – De bedste opskrifter til vegansk julemiddag

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top