Her er min bedste guide på de lækreste pomfritter i airfryer. Super sprøde udenpå og bløde indeni. Og så er de klar på kun omkring 20 minutter.
Opskrift kan laves både i airfryer og actifry.
Pomfritter der laves i en airfryer, er nogle af de nemmeste pomfritter man kan lave. Du får et sprødt og super ensartet resultat – og så skal de kun stege i 10-15 minutter afhængig af, hvor stor en portion du laver.
Derfor skal du lave pommes frites i airfryer ↓
- Ensartet resultatet – Pomfritter i airfryer giver dig de hurtigste, lækreste og mest ensartede fritter (det er svært i ovnen)
- Minimal olie – Du kan bruge helt ned til 1 tsk. olie til en hel portion – og mange vælger også helt at undlade olie
- Du sparer tid – Du sparer en del tid med airfryen fremfor at bruge ovnen, da airfryeren kan lave fritterne klar på helt ned til 10 minutter.
- Bruger mindre strøm – En airfryer er bruger mindre strøm end en ovn, og er derved (ofte) mere energibesparende at bruge.
- Mange variationer – Du kan både lave sprøde tynde pomfritter, runde kartoffelskiver eller kartoffelbåde i en airfryer – blot vær opmærksom på ekstra stegetid
Jeg har selv denne model → airfryer fra OBH Nordica 4,2 liter til 999 kr.
Her sparer man 750 kr. som COOP medlem. Jeg har selv købt og betalt min airfryer – og udvalgt den på baggrund af mine egne behov. Men linket indeholder et reklamelink. 😊
Læs hele guiden her: Airfryer guide – alt du skal vide, før du køber »»
Vigtigt: 5 steps skal du vide, før du begynder ↓
- Vælg en kartoffelsort, som anbefales til pomfritter (alle kartofler kan bruges, men store bagekartofler fungerer godt).
- Sørg for at kartoflerne snittes, så de er ensartede i størrelsen.
- Drys pomfritterne godt med salt og dæk dem til med kogende vand i 10-15 minutter (essensielt for et godt resultat!)
- Sørg for at pomfritterne ikke ligger for klemt, men har luft omkring sig i airfryeren. Sådan får du det bedste resultat (se billeder nedenfor).
- Bag pomfritterne på 200ºC i 10-12 minutter. Kig til dem og vend dem efter 5 minutter.
Pomfritter i airfryer.
Guide til de bedste pomfritter i airfryer eller actifry. Opskrift på sprøde, nemme og hjemmelavede pommes frites i airfryer.
Ingredienser:
- 2 bagekartofler
- 1 spsk. olie
- Salt
- Krydderier:
- 1 tsk. paprika, sød
- Friskkværnet peber
Sådan gør du:
Start med at skære kartoflerne i helt tynde pomfritter. Bestemt selv størrelsen og tykkelsen. NB: Det vigtigste er bare, at pomfritterne er ensartede i størrelse.
Læg pomfritterne i en skål og drys dem godt med salt. Hæld kogende vand henover, så de er dækket til. Lad pomfritterne blive i det varme salte vand i 10-15 minutter. Læg gerne en plade eller låg henover, så vandet holdes varmt.
Hæld pomfritterne igennem en si, og herefter i et viskestykke. Tør pomfritterne grundigt.
Bagefter hældes pomfritterne tilbage i skålen, vend dem i 1-2 spsk. olie (afhængig af hvor meget du ønsker at bruge). Tilsæt krydderierne og vend det hele godt rundt.
Sprøde pomfritter: Fordel alle pomfritterne i airfryeren med så meget luft i mellem dem som muligt. Bages i 15 minutter til de er helt sprøde, mørke og gyldne i farven. Kig til dem efter hvert 5. minut og vend dem godt rundt undervejs.
Ekstra sprøde pomfritter - kræver god tid: Fordel pomfritterne i airfryeren ved siden af hinanden, så de har luft omkring sig (se billeder nedenfor). Bages i 8-10 minutter, men kig til dem efter hvert 4-5. minut og vend dem undervejs (dette kræver at man bager pomfritterne over flere gange).
Hjemmelavede pomfritter i Airfryer – sådan gør du ↓
1. Pomfrit størrelse: Start med at skære kartoflerne i helt tynde pomfritter. Bestemt selv størrelsen og tykkelsen. Det vigtigste er bare, at de er ensartede i størrelse.
2. Salt + kogende vand: Læg pomfritterne i en skål. Drys godt med salt og hæld kogende vand henover. Lad pomfritterne suge i det varme salte vand i 10-15 minutter. Læg gerne en plade eller låg henover, så vandet holdes varmt.
Hvorfor kogende vand? Vandet fjerner det overskydende stivelse, så fritterne bliver sprøde. I stedet for koldt vand så bruger jeg gerne varmt vand til at koge kartoflerne lidt. Dette giver den “dobbeltstegte” effekt.
3. Tør pomfritterne: Hæld pomfritterne igennem en si, så alt vandet fjernes. Herefter tørres pomfritterne i et viskestykke.
4. Krydderier: Hæld pomfritterne tilbage i skålen, vend dem i 1-2 spsk. olie (eller mindre) og tilsæt de ønskede krydderier. Jeg brugte friskkværnet peber og paprika. Vend det hele godt rundt.
Tyndt lag af pomfritter – med luft ↓ Ved at stege pomfritterne i ét lag ad gangen med masser af luft omkring – så fik jeg det bedste resultat (!). Dog tager det længere tid at stege pomfritterne, da du skal stege dem over flere omkring eller har brug for en airfryer med flere riste.
Tykkere lag af pomfritter – uden luft ↓ Vælger du at ligge pomfritterne mere ovenpå hinanden, så får man et godt – men et mindre sprødt resultat. Jeg oplevede at pomfritterne var en smule mindre sprøde – men resultatet var stadig lækkert.
Frosne pommes frites i airfryer?
Mange mener faktisk, at de bedste pomfritter laves ud af frosne pommes frites. Så har du lækre pomfritter, bølgefritter, små kartoffelbåde eller andet i fryseren, så benyt min guide nedenfor til frosne pommes i airfryer.
NB! Du kan både lave de her frosne pommes frites i actifry og i airfryer
- Frosne pomfritter 300-400 g. (standardtykkelse på 10 mm x 10 mm) = skal have cirka 15-18 minutter. Vendes halvvejs og rystes lidt rundt.
- Frosne pomfritter 700-800 g. (standardtykkelse på 10 mm x 10 mm) = skal have cirka 20-25 minutter. Vendes halvvejs og rystes lidt rundt.
- Frosne kartoffelbåde 300-500 g. = skal have cirka 20-22 minutter på 200ºC. Vendes halvvejs og rystes lidt rundt.
- Frosne kartoffelbåde 700-800 g. = skal have cirka 27-28 minutter på 200ºC. Vendes halvvejs og rystes lidt rundt.
Tip: Bestem selv om du vil bruge lidt olie undervejs eller holde dem helt oliefri.
Dips og dressinger: Server de her sprøde fritter til alt hvad fantasien tillader. Ketchup, mayo, remoulade, dild dressing eller andre dressinger. Jeg servede mine sprøde fritter med min hjemmelavet vegansk ketchup og min 5 minutters opskrift på super nem vegansk mayo.
Er du til hvidløg og aioli, så har jeg også lavet en opskrift på vegansk hvidløgsmayo.
Inspiration til pomfrit krydderier:
- Klassisk pomfrit krydderi – her kan du også lave din egen ud af salt, aromat, sukker, basilikum og paprika.
- Krydderurter – som tørret basilikum rosmarin eller oregano
- Sour cream and onion – kan fås som krydderi og er super lækkert på pomfritter
- Spicy – lav en stærk udgave ud af chili, røget paprika, cayennepeber eller andre lækkerier.
- Trøffel + parmesan – en blanding af lækker trøffel krydderi og lidt revet parmesan på toppen
Inspiration til grønne retter: Jeg vil anbefale at serverede de sprøde airfryer pomfritter sammen med veganske panerede fredsfisk, de her hjemmelavede sprøde BBQ blomkålsnuggets, hjemmelavede burgere eller luksus club sandwich. Men de er også lækre sammen med en frisk salat, sprøde grøntsager, vegetar nuggets eller hvad du ellers har lyst til.