fbpx

Vegansk aioli

Opskrift på lækker hjemmelavet vegansk aioli dip – en mayoopskrift med skøn smag af hvidløg. Serveret med sprøde pommes frites.

Klar på kun 5-10 min.

vegansk aioli opskrift på hvidløgsmayo

Min opskrift på vegansk aioli er lavet med kun 6 ingredienser! Du skal nemlig kun bruge; Neutral olie, eddike, sennep, kikærtevand, salt – og hvidløg.

Hvor meget hvidløg skal man bruge? I opskriften har jeg skrevet 1-2 fed hvidløg. Det afhænger lidt af hvor hviløgs-stærk, du synes, den skal være. Jeg brugte 1 hvidløg og smagte til, hvorefter jeg synes den var stærk nok til mine smagsløg. Men hvis du elsker hvidløg, så skal du måske bruge 2 fed. Bare vær opmærksom på størrelsen af hvidløget – og smag hele tiden til undervejs. Smagen af hvidløg bliver også mere dominerende, efter den er lavet.

Opskriften er næsten identisk på min opskrift på vegansk mayo. Blot tilsat en masse hvidløg. Jeg har ikke lavet en video på aioli endnu, men jeg har linket til min video på mayo nedenfor, så du kan se, hvordan jeg blender ingredienserne sammen til en tyk konsistens.

Video: Se min videoopskrift på vegansk mayonnaise her!

Vegansk aioli opskrift.

Antal: 1 portion
Forberedelse: 5 min. Tilberedning: 5 min.

Opskrift på lækker vegansk aioli – en mayoopskrift med masser af hvidløg. Serveret med sprøde pommes frites.

Ingredienser:

  • 2 dl. neutral olie (fx solsikke, vindruekerne eller rapsolie)
  • 1/2 dl. kikærtevand (vandet fra en dåse kikærter)
  • 1 tsk. eddike
  • 1 tsk. sennep
  • 1 nip salt
  • 1-2 fed hvidløg, fintpresset

Sådan gør du:

1

Find et højt glas, en aflang beholder eller lignende frem. Hæld alt olien direkte i glasset og tilsæt alle de andre ingredienser heri. (Hvis du har lært, at du skal hælde olien i i en tynd stråle, imens du pisker – så glem alt om det for nu). Det hele skal hældes i.

2

Sæt stavblenderen helt ned i glasset, så den rører bunden. Tænd og blend, imens du holder stavblenderen stille ved bunden. Efter bare få sekunder vil din mayo blive helt tyk. Kør gerne blenderen lidt op og ned, indtil du får tyk og lækker konsistens.

3

Smag mayonnaisen til med salt og sennep. Du kan også tilsætte et nip karry, hvis du vil have en mere gul farve. Opbevar mayonnaisen i et rent glas i køleskabet.

Vegansk aioli til dip og dressing.

Selvom det er nemt at købe en færdiglavet mayo eller aioli, så er det altså næsten ligeså nemt at lave den selv. Først troede jeg at både mayo og aioli var mega svært, og krævede mange forsøg for at det lykkedes. Men så fandt jeg en nem metode, hvorpå man blot hælder alle ingredienserne sammen i et glas og blender.

Det er altså super lækkert at have stående i køleskabet til varme pommes frites, i hjemmelavede burgere, i diverse dressinger eller som dip til ovnstegte grøntsager!

pommes frites med hvidløgsmayo aioli

Holdbarhed: Hælder du aiolien i et rent skoldet glas, som er en lufttæt beholder, så kan den nemt holde sig en uges tid (eller hvor længe du selv synes, at den er frisk).

Hvis du gerne vil have endnu mere knald på din aioli, så kan du også tilsætte dild, persille, lidt chili flager, ekstra sort peber eller gurkemeje.

vegansk aioli opskrift på hvidløgsmayo

Jeg håber, at du kunne bruge min opskrift på hjemmelavet vegansk aioli! Hvis du laver opskriften eller har spørgsmål til den, så tøv endelig ikke med at skrive en kommentar nedenfor. Rigtig god fornøjelse!

Giv aioli opskriften stjerner her

4.3/5 (4 Reviews)

4 thoughts on “Vegansk aioli”

  1. Pingback: Vegansk Mayonnaise – Opskrift på vegansk mayo på 5 minutter

  2. Pingback: Jule bruschetta – Brød hapser til julefrokost eller juletapas

  3. Pingback: Ovnbagte grøntsager – Opskrift på blandede grøntsager med tzatziki

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top