fbpx

Pizza Margherita

Den bedste opskrift på Pizza Margherita lavet med tomatsauce, ost og basilikum. En skøn kødfri pizza, som jeg toppede med vegansk ost.

Du kan lave pizzadejen selv (som jeg gjorde), det er en hurtig og nem pizzadej på kun 40 min. Men du kan også bruge en færdiglavet dej.

nem og hurtig opskrift på pizza margherita

Her er en af mine bedste pizzaopskrifter til dato. De blev så sprøde og lækre. Derudover så er opskriften ualmindelig nem at lave og man kan have pizzaer klar på cirka 40-50 min. Jeg brugte vegansk ost til opskriften her, men du kan bruge stort set hvilken som helst ost, som du ønsker.

En pizza margherita er ret nem og simpel at lave, da fyldet kun består af tomatsauce, hele tomater (kan udelades), ost, salt, peber og basilikum. Men du kan sagtens tilføje flere grøntsager eller anden tilbehør alt efter sæson.

Hvilke ost til Pizza Margherita?
Her kan du bruge lige den ost, som du ønsker! Jeg brugte en vegansk ost til opskriften her. Læg lidt revet vegansk ost i blød i lidt vand inden det kommer på (så smelter det bedre). Hvis du vil lave en vegetar pizza, så kan du bruge alt fra almindelig smelteost, mozzarella, cheddar eller andet godt ost.

Hjemmelavet Pizza Margherita

Antal: 2 x pizzaer
Forberedelse: 40 min. Tilberedning: 10 min

Her er min lækre opskrift på vegansk pizza margherita lavet med tomatsauce og vegansk ost. Hurtig og nem italiensk pizzaopskrift og pizzabunde.

Ingredienser:

  • Pizzadej:
  • 20g. Gær
  • 1,5 dl. Vand
  • 1 dl. Vegansk Yoghurt eller Creme Fraiche
  • 1/2 dl. Olie
  • 1,5 tsk. Salt
  • 200g. Durummel
  • 200g. Hvedemel
  • Fyld:
  • 4 dl. Tomatsauce
  • 2 håndfulde Ost (jeg brugte vegansk ost)
  • 2 Blommetomater
  • Basilikum
  • Salt og peber

Sådan gør du:

1

Rør gæren ud i en skål med vand. Tilsæt yoghurt (eller creme fraiche), olie og salt. Rør godt sammen og tilsæt melet lidt efter lidt. Form dejen til en kugle og lad den hvile i skålen i minimum 30 min.

2

Forvarm ovnen til 250°C varmluft. Læg en pizzasten i ovnen eller vend en bageplade om, så du har en glat overflade.

3

Rul dejen ud på et mel drysset bord. Del dejen i 2 lige store stykker og start med at rulle den ene ud til en rund passende pizzatørrelse ovenpå et stykke bagepapir. Tip: Vend gerne kanterne ind rundt i siden, så du får en tyk og sprød pizzakant hele vejen rundt (se billede nedenfor).

4

Skru ovnen ned på 230°C. Tilsæt 2 dl. tomatsauce, ost, 1 blommetomater i skiver, salt og peber på hver pizza.

5

Læg forsigtigt pizzaen ind på den varme bageplade og bag i 10-12 min (alt efter hvor kraftig din ovn er) eller indtil kanterne er gyldne.

6

Bag kun én pizza af gangen. Server pizzaerne med basilikum.

Pizza Margherita med hjemmelavet pizzadej:

Opskriften her er lavet med en hjemmelavet vegansk pizzadej. Den kan laves klar på allerede 40 min efter 30 min hævetid. Den er lavet med 20g. gær, hvilket gør, at du kan lave pizzaerne indenfor en time.

Du kan også lave en koldhævet pizzadej med 5g. gær, men det vil kræve lidt mere tålmodighed og hævetid, da den skal hæve over natten.

» Se også: Vegansk pizzadej – nem og hurtig opskrift her

vegansk pizzadej tomatsauce

Tomatsauce til pizza:

Jeg kan klart anbefale at lave en hjemmelavet pizzasauce til formålet. Hvis du får gæster og kan planlægge dig ud af det, så kan tomatsauce allerede laves et par dage i forvejen og sættes på køl på flasker. Den bliver kun bedre af at stå og trække lidt.

Men… Til denne opskrift bruge jeg en færdiglavet pizzasauce basilikum for nemhedens skyld. Der er mange gode på markedet både med krydderurter og uden. Selv brugte jeg en tomatsauce med basilikum i – og det kan klart anbefales!

pizza med tomat og ost

De her pizzaer kan i øvrigt både laves på grillen eller i ovnen. Hvis de bages i ovnen, så brug gerne en pizzasten og skru op på højeste varme gerne +250°C varmluft.

Et andet tip: Hvis du ikke har en pizzasten, så vend en bageplade om. Så har du en glat overflade, som pizzaen kan skubbes ind på. Det fungerer super fint som et alternativ, og du kan sagtens få sprøde og luftige pizzaer på den måde…

pizzasauce på italiensk pizza med basilikum

Jeg håber, at du kunne blive inspireret til en italiensk pizzaaften derhjemme!

PS – den her pizzadej kan sagtens fryses ned. Når du har formet den rund og den har fået lov at hæve i 30 min, så frys den ned lige efter. Så er den nemlig klar direkte fra fryseren til næste pizza aften. Perfekt til travle hverdage, så man kan lave lækre hjemmelavede pizzaer på ingen tid.

Giv opskriften på pizza margherita stjerner her

5/5 (1 Review)

4 thoughts on “Pizza Margherita”

  1. Pingback: Vegansk pizzadej – Min bedste opskrift til nem og hurtig pizza

  2. Pingback: Vegansk kartoffelpizza – Opskrift på pizza med kartoffel og grøn pesto

  3. Pingback: Hvad er vegansk mad? – Nem vegansk mad og opskrifter

  4. Pingback: Pizza på pitabrød på 20 min. – Opskrift på pita pizza ala minipizza

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top