Bløde lækre græskarpandekager med kanel, kardemomme og vanilje. En skøn efterårsopskrift til både morgenmad, snack og dessert.
Lavet med cremet græskarpuré.
Vinteren og julen er lige om hjørnet, men inden da, så vil jeg lige dele mine sidste efterårsopskrifter! For mens det stadig er græskarsæson og man kan finde de store populære orange hokkaido rundt omkring, så vil jeg dele min opskrift på de lækreste græskarpandekager. Og tro mig, de her pandekager overgår altså alligevel alle andre pandekageopskrifter, som jeg har lavet (!)
Pandekager med græskarpuré:
Min pandekagedej minder rigtig meget om basic pandekagedej (som jeg altid bruger). Men herudover, så har jeg kogt lidt græskar i 10-12 minutter som jeg herefter blender til en helt cremet puré. Og det er simpelthen SÅ lækkert for resultatet. Den kogte græskar gør, at pandekagerne bliver super bløde, fugtige, luftige og svampede. Helt sprøde på ydersiden og bløde indeni.
» Se også min opskrift på nem græskar dahl her
Græskarpandekager opskrift.
Lækre og luftige veganske græskarpandekager uden sukker. Skøn efterårsopskrift med cremet og blød græskarpuré.
Ingredienser:
- Pandekager:
- 200g. græskar inkl. skræl
- 2 dl. hvedemel eller havremel
- 1,5 tsk. bagepulver
- 2 tsk. vanilje
- 2,5 dl. havremælk eller andet mælk
- Saften + skallen fra 1/2 citron
- Et nip salt
- Plantesmør til stegning
- Til servering:
- Ahorn sirup og dadelsirup
- Flormelis
- Smør eller plantesmør
Sådan gør du:
Græskarpuré: Skyl og skær græskaren i små stykker. Koges i en gryde med vand i 10-12 minutter til helt møre. Hæld den kogte græskar i en blender og blend til en cremet og ensartet masse. Lad køle af et par minutter.
Pandekager: I en stor skål blandes mel, bagepulver og vanilje. Start med at røre de tørre ingredienser godt sammen.
Tilsæt mælk og den lune græskarpuré i dejen. Tilsæt et lille nip salt og rør dejen godt sammen. Dejen skal være flydende – men stadig lidt tyk i konsistensen. Tilsæt gerne ekstra mælk, hvis du synes at dejen er for tyk. Lad gerne dejen trække i 15 min.
Kom lidt smør på en varm pande og lad det brune af. Tilsæt 1-2 spsk. pandekagedej til en tyk pandekage. Vend den først når den er gylden og let sprød på den ene side. Fortsæt sådan med resten af dejen.
Server de lune pandekager med en klat smør, flormelis, og sirup.
Græskarpandekager med hokkaido græskar i sæson.
Jeg laver altid mine pandekager uden æg, da jeg som regel plejer at lave mine pandekager med en most banan. Det gør, at dejen bliver sammenhængende og kan stege til flotte runde pandekager. Da jeg bruge den hjemmelavede græskarpuré til opskriften på græskarpandekager, så undlader jeg bananen.
Revet græskar eller græskarpuré?
Hvis du vil spare lidt tid, så kan du sagtens rive græskaret groft på et rivejern (uden skræl) og komme revet græskar ned i dejen. Her skal du dog nøjes med at bruge omkring 50-100g. afhængig af hvor meget græskar, du ønsker i dejen.
Opskrifter på veganske pandekager:
Hvis du vil have inspiration til flere lækre veganske pandekager uden æg, så har jeg samlet nogle af mine opskrifter nedenfor 🤎
Prøv fx mine lækre tynde pandekager her – perfekt med flormelis, syltetøj, sukker eller nutella. Ellers så har jeg mine klassiske tykke bananpandekager her i amerikansk version. Og hvis man er til det syrlige, så er den her opskrift på citronpandekager virkelig også værd at prøve (min egen personlige favorit).
Min plan er stadig at lave en opskrift på spinatpandekager, måske endda kålpandekager eller pandekager med revet gulerødder.
Det er så nemt, hvis man har en rest grønt, at komme det med op i en dej til pandekager eller vafler. Så bliver serveringen kun endnu sundere, især når den gemmer på grøntsager.
Hej 🙂
Hvor meget græskar bruger du?
Hej. Kan man udskifte mel med f.eks. havregryn?
Det kan du sagtens! 😄
Bedste hilsner
Hvor står der græskar pure i opskriften?
Den gemte sig længere nede, men jeg har opdateret opskriften nu. I opskriften skal man bruge 200g. græskar inkl. skræl.
Bedste hilsner 🌸