De her lækre citronpandekager er et hit til både morgenmad, brunch, eftermiddagssnack eller dessert. Serveret med flormelis og blåbær.
Min favorit pandekager med et lækkert strejf citron.
Jeg tror, at de her citronpandekager er blevet min absolut yndlingsopskrift på pandekager! Oh yes. Og jeg tvivler faktisk på, om jeg nogensinde kommer til at lave andre pandekager end dem her.. Ej pjat. Selvfølgelig gør jeg det. Men de her ryger altså direkte ind på førstepladsen!
Det syrlige fra citronen og det søde fra ahorn sirup giver virkelig den bedste kombination. Hvert fald for mine smagsløg, som ikke er til det, der er alt for sødt.
Serverings tip: Jeg serverede citronpandekagerne med lidt blåbær, flormelis og friske små citronskiver. Og selvfølgelig lidt ahorn sirup. Så smukt at anrette og virkelig lækkert. En skøn opskrift til alt lige fra en luksus morgenmad, til brunch buffet eller som lækker eftermiddags- eller aften snack!
Opskriften både pandekagerne er vegansk, da jeg ikke har brugt æg i opskriften.
Citronpandekager
De her citronpandekager er et hit til både morgenmad, brunch, eftermiddagssnack eller dessert. Serveret med flormelis og blåbær.
Ingredienser:
- 2 dl. hvedemel
- 1,5 tsk. bagepulver
- 2 tsk. vanilje
- 2,5 dl. havremælk
- 1 banan, moden
- Saften + skallen fra 1/2 citron
- Et nip salt
- Plantesmør til stegning
- Til servering:
- Lidt citronskiver
- Flormelis
- Blåbær
- Ahorn sirup
Sådan gør du:
I en stor skål blandes mel, bagepulver og vanilje. Start med at røre de tørre ingredienser godt sammen.
Tilsæt mælk til dejen. Mos en moden banan med en gaffel og kom også bananen op i skålen. Riv skallen fra 1/2 citron ned i dejen + saften derfra.
Tilsæt et lille nip salt og rør dejen godt sammen. Den skal være fugtig og flydende – men stadig lidt tyk i konsistensen. Lad gerne dejen trække i 15 min.
Kom lidt smør på en varm pande og lad det brune af. Tilsæt 1-2 spsk. pandekagedej til en tyk pandekage. Vend den først når den er gylden og let sprød på den ene side. Fortsæt sådan med resten af dejen, til du cirka har 8 pandekager.
Server de lune citronpandekager med flormelis, blåbær, citronskiver og lidt ahorn sirup.
Opskrift på pandekager med citron.
Pandekagerne er super nemme at røre sammen. I en stor skål blander jeg egentlig bare først de tørre ingredienser: Mel, bagepulver og vanilje.
Bagefter tilsætter jeg mælk til dejen. Mos også gerne en moden banan ud med en gaffel og kom med op i skålen. Riv skallen fra 1/2 citron ned i dejen + saften derfra til du har en dej, der ser nogenlunde sådan ud:
Jeg lader dejen trække i 10-15 min. inden jeg steger pandekagerne. Så får dejen lige lov at hvile lidt og jeg synes resultatet på citronpandekagerne bliver bedre, mere fyldige og luftige.
Steg pandekagerne i smør eller plantesmør på en varm pande. Dejen er lavet til, at passe til formen som amerikanske pandekager. Men du kan lave dem i helt den størrelse, som du synes!
Jeg elsker virkelig citron for tiden. For jeg har lige lavet den her citronkage, og jeg har også en lækker opskrift på citroncookies på vej! Jeg er bare virkelig vild med citron for tiden, det må jeg ærligt indrømme. Måske det er forårsvejret, der gør det.
Citron giver altid søde opskrifter en frisk fornemmelse, synes jeg, og ja… Så smager det bare drøngodt..
Servering: Jeg pyntede mine citronpandekager med flormelis, blåbær og lidt citronskiver på toppen. Og en anelse ahorn sirup. Så lækkert!
Jeg håber, at du kunne bruge opskriften! Skriv endelig nedenfor hvis du har spørgsmål, eller hvis du laver opskriften. Jeg vil elske at høre, hvad i synes om dem!