Sprøde, lækre efterårs frikadeller med græskar. Så bliver det vidst ikke mere efterårsagtigt. Opskriften her kan både laves vegetarisk og vegansk og er klar på ca. 25-30 min.
Opskriften er også lavet med majs for og gør frikadellerne ekstra sprøde og knasende ..
Endnu en frikadelle opskrift. Ja, du læste rigtigt. For jeg elsker virkelig frikadeller, det må jeg bare indrømme. Både de klassiske frikadeller og alle dem, som man kan lave med grøntsager.
Frikadellerne er, som opskriften antyder, lavet med revet græskar. Men jeg tror nærmest ikke, at man ville gætte der var græskar i, hvis man ikke vidste det. Så det kan jo både være en fordel for alle der gerne vil spise mere af de grove efterårsgrøntsager og græskar-skræmte folk. Steger man frikadellerne i smør så bliver de sprøde, lækre og saftige. Og så giver resultatet af revet græskar frikadellerne en smuk orange farve!
» Prøv også: Nuggets med græskar – nemme og sprøde veganske nuggets
Græskar frikadeller.
Skønne lækre græskar frikadeller. Min opskrift på deller med revet græskar er vegansk. Perfekt til efterårs aftensmad, klar på 30 min.
Ingredienser:
- 2 spsk. Hørfrø (kan erstattes med 1 æg)
- 7 spsk. Vand
- 250g. Revet græskar, hokkaido
- 2 fed Hvidløg
- 1,5 dl. Mel
- 1 tsk. Bagepulver
- 1 tsk. Paprika
- 1/2-1 tsk. Chili (kan udelades)
- 1 spsk. Ahorn sirup
- 1 dl. Majs
- Salt og peber
- Smør til stegning
Sådan gør du:
Bland hørfrø med vand i en lille skål og sæt til side (dette er erstatning for 1 æg).
Brug 250g. hokkaido græskar (svarer til cirka 1/2 hokkaido). Skær skrællen fra og riv det groft på et rivejern.
Bland revet græskar i en skål sammen med presset hvidløg, mel, bagepulver, paprika, chili og ahorn sirup (her kan du også bruge honning). Tilføj også hørfrø-blandingen til farsen sammen med majs. Drys godt med salt og peber, og bland det hele godt sammen. (Farsen skal være lidt våd og klistret).
Varm en pande godt med smør eller olie, så det dækker hele panden. Form frikadellerne ca. 1 spsk. per frikadelle og læg dem på panden. Steg dem i 3-4 minutter på lav/middel varme, og vend dem når de har fået en sprød og gylden skorpe.
Lad dem dryppe af – og nyd dem mens de er varme. Evt sammen med ovnbagte kartofler, salater, en chili dressing eller andet lækkert tilbehør.
Sådan gør du ↓
Først blander du hørfrø kernerne med vand. Dette kan man bruge som et bindemiddel, hvis du ønsker at frikadellerne skal laves æg. (Hvis du hellere vil lave en vegetar version, så kan du sagtens tilsætte 1 æg i stedet for hørfrøblandingen, som jeg har lavet her.)
Skær skrællen fra ca. 1/2 græskar, og riv det groft på et rivejern. (Lad dig ikke snyde af de små græskar på billederne, det er bare pyntegræskar, og meget mindre end hokkaido græskar).
I en skål blandes alle ingredienserne til en våd men sammenhængende fars ↓
Her kan du se min færdige frikadelle “græskar fars” ↓
Græskar frikadeller lavet med hokkaido græskar.
Du skal cirka bruge 1/2 hokkaido græskar til opskriften. Det kommer selvfølgelig an på hvor stort et græskar, som du køber ind. Men jeg brugt et gennemsnitligt mellem hokkaido græskar, og her svarer det cirka til 1/2 størrelse.
Medmindre du selvfølgelig laver en dobbelt portion.. Og det kan jeg i den grad anbefale! For de her små deller er væk på ingen tid. Så du kan sagtens lave en stor portion og fryse dem ned, hvis du vil gøre aftensmaden nemmere til resten af ugen.
Derfor er majs er gode i frikadeller.
Efter jeg lavede ➝ de her sprøde veganske majsfrikadeller, der gik det op for mig, hvor lækkert det er at bruge majs i dellerne. For det er som om, at frikadellerne bliver mere sprøde, lidt mere søde og får en lækker konsistens.
Hvis du ikke er til majs, så kan du altså sagtens undlade at komme majs i. Frikadellerne er super lækre i sig selv. Men det er altså ikke fordi, at majsene fjerner fokus eller smag fra græskaret. De er kun med til at give endnu mere struktur til opskriften.
Hjemmelavet paprika/chili dressing:
Jeg serverede frikadellerne med en hjemmelavet chili dressing. Her brugte jeg 2 dl. creme fraiche, saft fra 1/2 lime, 1 tsk. paprika, 1/2 tsk. chili, salt og peber + et par friske stilke timian. Rør det hele sammen og smag til så det matcher dine smagsløg. En hurtig hjemmerørt dressing, som passer super skønt med alt lige fra frikadeller, salater, i burger, som dip til fritter eller som dressing til pitabrød.
Jeg håber, at du kan bruge opskriften! Følg endelig med under @micadeli_ på Instagram hvor jeg også ugentligt deler nye opskrifter.
Pingback: Veganske frikadeller – De BEDSTE opskrifter på frikadeller uden kød
Pingback: Vegansk julefrokost – Opskrifter til vegetar eller vegansk frokost her
Kan det passe at der skal 7 spsk vand til 2 spsk hørfrø? Jeg kan slet ikke få mit til at blive til slim i de mængde forhold 🤔
Hej Josefine,
Ja jeg bruger altid 7 spsk. vand til 2 spsk. hørfrø. Husk at det skal trække i mindst 10-15 min (gerne mere) inden man bruger det i frikadeller.
Og hvis du synes, at det ikke er “slimet” nok, så kan du sagtens tilsætte 1-2 spsk. vand ekstra. 🤎
Bedste hilsner
Er det ikke chia frø som bliver til gele og ikke hørfrø? Har aldrig hørt om det før
Hej Betina
Både chiafrø og hørfrø bliver til en slags “gele”. Men da chiafrø ofte bruges i desserter, så bruges hørfrø ofte i det salte køkken – og meget oplagt i alle former for frikadeller, hvor man ikke bruger æg. Hørfrø fungerer nemlig som et slags bindemiddel, og er en super erstatning for æg.
Jeg har lavet en guide, der fortæller mere om magien ved hørfrø her: https://micadeli.dk/horfro-aeg-sadan-gor-du/
Bedste hilsner!
Græskarfrikadellerne smager rigtig godt. Tusind tak for opskriften. (Jeg krydrer lidt ekstra)
Hej Gitte
Hvor lyder det dejligt! Og lækkert med lidt ekstra krydderier 😄
Bedste hilsner
Skal prøve dine lækre græskarfrikadeller i aften. Mon ikke man kan erstatte hokaido med fx butternut?
Og hvis man undlader majs( ingen kan lide det her desværre), skal det nok erstattes med noget andet ift. den øvrige mængede. Hvad kunne man fx erstatte med?
Tak for at dele så lækre opskrifter☺️