fbpx

Bananpandekager med mørk chokolade

de bedste veganske pandekager bananLuftige, nemme veganske pandekager:

Jeg har længe tænkt, at jeg skulle få lavet en god opskrift på sunde, luftige bananpandekager. Og her er den så! Jeg blev overrasket sidste weekend af mine to bedste veninder, som kom forbi med vin og blomster. Netop som jeg var i gang med at piske pandekagedej.. Og mon ikke, at vi også fik tid til at spise en god omgang pandekager. De havde nemlig regnet godt ud, at jeg havde tænkt mig at lave pandekager. Så vi endte i sofaen med pandekager i den ene hånd og hvidvin i den anden. Lige præcis som alle søndage burde være.

Den her opskrift på bananpandekager, blev mere luftige end jeg nogensinde har lavet dem før. Det skyldes nok, at jeg både at tilsat majsstivelse og bagepulver. Det giver virkelig en fluffiness til pandekagedejen. Med banan så giver det en virkelig sød smag og sødme. Jeg plejer som regel, at tilsætte banan i dejen til pandekager. Simpelthen fordi jeg synes, at det både giver en ekstra god tykkelse, konsistens og smag. Hvis du bruger bananer, så husk endelig at bruge modne bananer. Her er både smag og konsistens meget bedre, end hvis de er for friske.
Jeg håber, at kunne give dig inspiration til en god og nem omgang Bananpandekager – find opskriften lige nedenfor.

Bananpandekager med mørk chokolade

Antal: 3-4 personer
Forberedelse: 1 time Tilberedning: 15 min.

Den bedste opskrift på bananpandekager – Luftige sunde pandekager uden æg. Vegansk opskrift med banan og mørk chokolade. Find opskriften lige her.

Ingredienser:

  • 90g mel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 3 tsk. ahorn sirup
  • 1 tsk. æblecidereddike
  • 1 tsk. majsstivelse
  • 1 tsk. olie
  • 200 ml. mælk (jeg brugte mandelmælk)
  • 2 moste bananer
  • 1/2 tsk. kardemomme

Sådan gør du:

1

Mix alle ingredienser til en tyk og cremet konsistens. Lad gerne dejen hvile på køl en halv eller hel times tid. (Men du kan også sagtens lave pandekagerne med det samme, hvis du ikke kan vente.)

2

Find en pande frem og varm op med 1 spsk. smør. Når panden er varm, så fordel dejen på panden med 2-3 lige store pandekager - cirka på størrelse med traditionelle amerikanske pandekager. Lad dem varme et par minutter på hver side, og fortsæt til dejen er brugt.

3

Server pandekagerne med friske bananskiver og smeltet lun chokolade. Velbekomme.

Den bedste mørke chokolade:

Vegansk chokolade er et helt område for sig, som jeg kunne forklare om i timevis. Det vil jeg nu ikke kede jer med. Jeg vil blot fortælle, at her i opskriften bruger jeg de fantastiske produkter fra det finske mærke Goodio Chocolate. Generelt er det den bedste mælkefrie chokolade, jeg har prøvet. Faktisk bedre end de fleste overhovedet…! De findes i mange forskellige udgaver: Med kaffe, tranebær, mørk, kokos, salt, karamel osv. osv. De kan både bruges til bagning, men er også virkelig en delikatesse at spise fra pakken. Chokoladen er lavet med naturlige ingredienser, intet hvidt sukker og med en lav temperatur under produktionen sikrer det en rig smag, som bevarer den gode kakao smag. Og ja, så er det vegansk – altså uden tilsatte mælkeprodukter. Varm mørk chokolade er bare en vinder sammen med bananer.

Bananpandekager
– Jeg håber, at du kan bruge opskriften. Hvis du ønsker en lidt sundere version af traditionel varm chokolade, så er denne hjemmelavede nutella opskrift også til at finde, og smager helt fantastisk som toppings til kager, desserter og pandekager.

Giv opskriften en vurdering her ↓

0/5 (0 Reviews)

2 thoughts on “Bananpandekager med mørk chokolade”

  1. Pingback: Amerikanske pandekager – Nem og hurtig pandekageopskrift

  2. Pingback: Veganske Pandekager - Nemme brunchpandekager uden æg

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top