Her er min bedste opskrift på luksus tofu grillspyd. De er lavet med den bedste marinade – som jeg har har delt opskriften på lige nedenfor.
Serveret med naanbrød, hummus og salat.
Der findes utrolig mange opskrifter på grillspyd, og de kan næsten laves i et utal af variationer alt after sæson.
Hvilken tofu skal man bruge? Jeg vil anbefale at bruge “firm” eller “extra firm” tofu. Ikke den der hedder “silken / smooth”, for så faldet den helt sammen under stegning. Til de her spyd bruge jeg den her tofu fra urtekram, men denne her tofu fra biogan er lidt billigere og mindst ligeså god.
Jeg elsker at eksperimentere med fyldet på dem, og har glædet mig de sidste par måneder til at grillsæsonen endelig kom frem. Jeg har nemlig en del opskrifter på de lækreste spyd, som skal afprøves meget meget snart.. En helt perfekt opskrift her når foråret rigtig er i gang og til de næste måneder med sommer, sol og grillaftener.
Grillspyd med tofu
Her er min bedste opskrift på luksus tofu grillspyd. Med grill marinade, hummus, fladbrød og salat. Få inspiration til sommeren og vegansk grillmad her.
Ingredienser:
- 400g. tofu
- Marinade:
- 1 dl. olie
- 2/3 dl. tomatsauce
- 3 spsk. eddike
- 2/3 dl. løg (ca. 1/2 løg)
- 5 spsk. ahorn sirup (eller sukker)
- 3 tsk. karry
- 1/2 tsk. peber
Sådan gør du:
Marinade: Hak løget fint. Bland de hakkede løg med de resterende ingredienser grundigt, smag til og tilsæt mere styrke hvis nødvendigt. Hæld marinaden i et glas og sæt i køleskabet indtil brug.
Tofu: Læg tofuen i et klæde eller stykke køkkenrulle, og dup vandet ud af tofuen.
Skær tofuen i firkanter og start med at stege dem på en almindelig pande i lidt olie. Steg dem på alle sider, så de får en sprød og gylden farve.
Herefter puttes de på grillspyd og pensles godt med marinade. Læg alle spyd på grillen i 10 min. til de er gyldne og grillede på alle sider.
Server dem sammen med ekstra grill marinade på toppen, fladbrød, hummus og sommersalat.
Marinade til grillspyd:
Jeg lavede en omgang af mit favorit grill marinade (fordi den var tom). Og den fungerede fantastisk sammen med de her spyd .. Den er lavet med olie tomatpuré, hakkede løg, eddike, ahorn sirup, karry og friskkværnet peber. Super lækkert!
» Opskrift her: Den nemmeste og lækreste Grill marinade
Tofu grillspyd – forslag til servering ↓
- Server dem sammen med en kold, grøn kartoffelsalat med pesto
- Lav dem i små bidder og put dem i pitabrød
- De her tofu stykker med marinaden kan virkelig også anbefales at spises sammen med falafler og hummus
- Læg dem på toppen af lune hjemmelavede fladbrød (som også kan laves over bål om sommeren)
- Spids dem som de er, sammen med en lækker kold dressing
Jeg serverede selv mine grillspyd sammen med grøntsager, salat, en god hjemmelavet hummus og lækre fladbrød. Et perfekt måltid til sommeren med inspiration fra mellemøstens skønne køkken.
Hvis du laver opskriften, så er du mere end velkommen til at tagge mig på her på Instagram under @micadeli_. Jeg vil elske at se jeres sommer grill resulater.
Pingback: Grill marinade – Super nem opskrift på grillmarinade og dressing
Pingback: Jordbærsalat – Salat med jordbær, feta, avocado og spinat på 10 min.
Pingback: Karamelliseret Tofu – Sprød, marineret vegansk tofuopskrift til aftensmad