Svampesuppe med ris

Lækker og nem svampesuppe med kantareller til efterår og vinter. En vegansk opskrift – alt i én gryde – og kan laves klar på 30 min.

svampesuppe med ris vegansk opskrift

Svampesuppen er slags one pot – alt samlet i én gryde. Den er lavet med lækre kantareller i sæson, gulerødder i tern, lidt porre, løg og hvidløg – og krydderier.

Jeg elsker at lave mine supper med kokosmælk, da jeg synes, at det giver den bedste og mest cremede smag. Det er også oplagt i veganske supper i stedet for at bruge mælkeprodukter. Og så er kokosmælk jo også en rimelig sund måde, at lave en cremet suppe på. Men for en vegetarisk suppe version, der kan du sagtens erstatte kokosmælken med fløde.

Jeg serverede suppen med vilde ris og surdejsbrød – og et drys af rosmarin. Men du kan også servere med flüte, hvidløgsbrød, fladbrød eller sprøde croutoner.

Svampesuppe med ris.

Serves: 3-4 personer
Prep Time: 10 min. Cooking Time: 20 min.

Super nem vegansk opskrift på svampesuppe med ris. Opskriften på suppe er lavet med ris og kantaraller. Vegansk aftensmad på 30 min.

Ingredients

  • 2 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 200g. gulerødder
  • 1 stilk porre
  • 200g. svampe, fx kantareller
  • 1 grøntsagsbouillon
  • 800 ml. vand
  • 1 dåse kokosmælk, 400 ml.
  • 1,5 dl. ris
  • 1 tsk. spidskommen
  • 2 tsk. rosmarin
  • Salt og peber
  • Saft fra 3/4 citron
  • Tilbehør:
  • Brød

Instructions

1

I en stor gryde steges finthakkede løg og hvidløg i lidt olie.

2

Skyl og hak gulerødder og porrer i små tern (skær toppen og bunden fra porren). Hæld grøntsagerne i gryden.

3

Skyl svampene grundigt og hak i mundrette stykker (hvis du bruger små kantareller, behøver du ikke at skære dem i tern). Hæld svampene med op i gryden og lad simre et par minutter. (Gem evt lidt kantareller til serveringen)

4

Tilsæt 800 ml. vand + grøntsagsbouillon og kokosmælken. Skyld risene grundigt, og hæld med op i gryden.

5

Tilsæt spidskommen, rosmarin og saften fra citronen (lad gerne resterne fra citronen koge med i suppen). Drys med sort peber, og kog suppen under lav/middel varme i 15-17 min indtil at risene er færdigkogt.

6

Smag suppen til inden servering, og server sammen med brød og et drys rosmarin.

↓ Hvis du kun ønsker at lave suppen, så kan du sagtens servere retten uden ris.

opskrift på nem svampesuppe med kokosmælk

Svampesuppe med kantareller.

I denne årstid er det oplagt at bruge svampe som kantareller. Men hvis du ikke kan finde kantareller selv, så kan du sagtens bruge portobello svampe eller fx karl johan svampe.

Hvis svampene er store, så skær dem i små tern (undgå at skære for meget af svampen, men brug så meget du kan). Og hvis det ikke er sæson for svampe her i danmark, så kan du også sagtens bruge almindelige brune svampe eller champignon.

suppe med ris og kantareller

Vegansk suppe med/uden ris.

Jeg elsker at tilsætte lidt ris til mine supperetter, fordi at det er super lækkert som fyld! Supper som er klare og cremede, er skam også lækre. Men jeg synes, at lidt ekstra fyld og tilbehør er med til at gøre retten mere mættende. Desuden, så giver risene en risotto-agtig fornemmelse – hvilket er virkelig lækkert.

For andet slags fyld kan du også tilsætte kikærter, andre efterårs grøntsager, bønner eller fx røde linser. Og du kan også sagtens undlade ris helt fra retten.

cremet suppe med kantareller

Husk: Når man bruger kokosmælk, så er det vigtigt at huske, at krydre suppen godt! Det gælder desuden både suppe, gryderetter og andre simreretter. Koskosmælk har det nemlig med at få suppen til at smage meget cremet, og kan godt tage lidt smag fra de resterende ingredienser. Så hold dig ikke tilbage med både friske og tørrede krydderier. Her brugte jeg spidskommen og rosmarin, salt og peber. Jeg tilføjede også grøntsagsbouillon – og endnu vigtigere: Citron.

Citronsaften er vigtigt, og giver en perfekt smagsnuance til kokosmælken, og holder kokos smagen lidt tilbage. Herudover, så fremmer citronsaften også suppens andre naturlige smage fra både svampe, porrer og gulerødder.

vegansk suppe med svampe og brød

Jeg håber, at du bliver inspireret til at lave opskriften her mens alle de gode danske svampe er på markedet. Følg endelig ➝ @Micadeli her på Pinterest også, hvor jeg ugentligt deler opskrifter, og hvor du nemt kan gemme dine egne favoritter.

Giv svampesuppen stjerner her ↓

5/5 (1 Review)

1 thought on “Svampesuppe med ris”

  1. Pingback: Vegansk farsbrød – Opskrift på farsbrød i ovn med grøntsager og linser

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.