fbpx

Salte mandler

De her salte mandler er virkelig blevet en favorit snack hjemme hos mig! Det er hurtigt og nemt – og så smager de helt fantastisk.

Opskriften på salt mandler er klar på ca. 45 min.

dette post kan indeholde sponsorerede links

opskrift på nemme salte mandler til snacks

Hvordan laver man saltede mandler? Det er heldigvis super nemt! Jeg har delt en video nedenfor, som viser udførligt hvad du skal gøre. Og hvis du har spørgsmål, så skriv endelig i en kommentar på YouTube eller nedenfor på siden.

VIDEO: Sådan laver du salte mandler

Salte mandler på panden:
Du kan både lave saltede mandler i ovn men du kan også sagtens lave dine saltede mandler på panden. Her hælder du mandler, vand og salt på en stegepande, og lad det koge ved høj varme, så vandet fordamper. Rør godt og jævnligt rundt, så salten ikke sætter sig fast på bunden, men på mandlerne som et tyndt hvidt lag. Fordel de varme saltmandler ud på et stykke på bagepapir og lad dem køle af.

Foretrækker du mandler uden skin?
Lad mandlerne ligge i kogende vand først, så skindet kan trækkes af. Put herefter mandlerne i kogende vand med salt og fortsæt herefter med opskriften helt på samme måde.

Salte mandler opskrift.

Antal: 1 portion
Forberedelse: 20 min. Tilberedning: 20 min.

Salte mandler er en favorit snack hos mig. Hurtig og nem opskrift på saltede mandler. Perfekt at servere som en sundere snack.

Ingredienser:

  • 150g. mandler
  • 2 dl. kogende vand
  • 3 spsk. salt

Sådan gør du:

1

Forvarm ovnen til 160ºC almindelig.

2

Hæld kogende vand i en skål og drys saltet heri. Rør godt rundt indtil saltet er opløst. Tilsæt mandlerne og lad dem ligge i blød i 15 min.

3

Hæld vandet fra og fordel dem godt ud på en bageplade beklædt med bagepapir.

4

Drys evt. med ekstra salt og bag mandlerne i 20 min. Lad dem køle af før servering.

Nem opskrift på salte mandler.

Opskriften kan nemt serveres som en slags saltet sundere snack – men de er også gode at drysse ovenpå en grøn salat. Nødder er jo altid godt sammen med de fleste salater, men de her saltede mandler giver et tvist og giver hele retten lidt mere smag og kant. Hvis du gerne vil købe dem færdiglavet, så kan du også købe saltede mandler online.

Jeg kan virkelig også anbefale at drysse dem på yoghurt, skyr, havregrød eller chiagrød sammen med hjemmelavet peanut butter. Det kræver selvfølgelig nok, at man er til den saltede side med den cocktail – men hold nu op, det er lækkert!

opskrift på nemme salte mandler til snacks

Selvom det er ret populært at lave ristede mandler med salt, så har jeg givet nogle idéer til andre lækre ting nedenfor!

  • Rosmarin – Kom lidt rosmarin kviste ned i det kogende vand – giver en skøn duft
  • Lakrids – Strø lidt lakridspulver udover (gerne med salt også, så de bliver til saltlakrids).
  • Kakao – Giver også en skøn smag og fint overtræk på mandlerne
  • Karamel – Salt og karamel er bare en god kombi. Og minder jo lidt om brændte mandler
  • Chokolade – De færdige mandler kan også dryppes i varm chokolade! Både hvid, lys eller mørk chokolade.

Opbevaring af salte mandler:
Server de saltede mandler i en skål, og kom dem i en lufttæt bøtte, glas eller anden beholder, når de skal opbevares. Kan sagtens holde sig i

saltede mandler til nytår snack eller gaveidé

En skøn gaveidé eller til fest.

Jeg synes, at de sprøde salte mandler er oplagte at servere til gæster som en forret eller appetizer. Og ellers så er de altså også et hit til nytårsaften sammen med chips eller andet saltet, mens man skåler velkommen med et glas champagne.

Hvis du gerne vil overraske en vært eller værtinde, så er de også super hyggeligt at lave som en gaveidé. Hæld dem i et rent skoldet glas og pynt evt. glasset med et silkebånd og en mærkat. Det er en lille hjemmelavet tanke, som mange bliver så glade for at få.

Giv opskriften på saltede mandler stjerner her

5/5 (1 Review)

2 thoughts on “Salte mandler”

Leave a Comment

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top