Pizzasnegle med pesto

pizzasnegle med grøn pesto sund opskrift

De her veganske pizzasnegle med pesto er blevet en fast del af mine favoritter. Fyldt med grøntsager af svampe, soltørrede tomater, spinat og grøn pesto.

Jeg er blevet ret vild med pizzasnegle på det seneste. De er ret nemme at lave, og de er den absolut bedste snack. Spis dem både som frokost, til madpakken, eller hvis du bare skal have stillet den lille sult.

Opskriften er lavet med finthakkede grøntager og grøn pesto. Jeg brugte en klassisk basilikumspesto. Men du kan sagtens bruge persille, spinat – eller rød pesto også. Fyldet kan også varieres med fx oliven, kapers, fintsnittet squash, broccoli eller aubergine.

» Prøv også: Veganske pizzasnegle med tomat og ost

Pizzasnegle med pesto og spinat.

Serves: 22-25 pizzasnegle
Prep Time: 2 timer. Cooking Time: 20 min.

Nem og sund opskrift på lækre grønne, veganske pizzasnegle med pesto, svampe og frisk spinat. Perfekt som frokost, snack eller til madpakke.

Ingredients

  • Pizzadej:
  • 20g. Gær
  • 1,5 dl. Vand
  • 1 dl. Vegansk Yoghurt eller Creme Fraiche
  • 1/2 dl. Olie
  • 1,5 tsk. Salt
  • 200g. Durummel
  • 200g. Hvedemel
  • Fyld:
  • 2 dl. Grøn pesto (efter eget valg)
  • 1 dl. Soltørrende tomater
  • 100g. Svampe
  • 1 dl. Spinat
  • 2 spsk. Olie
  • 200g. Smelteost (jeg brugte vegansk ost)
  • Salt, peber og basilikum

Instructions

1

Pizzadej: Rør gæren ud i en skål med vand. Tilsæt yoghurt (eller creme fraiche), olie og salt. Rør godt sammen og tilsæt melet lidt efter lidt. Form dejen til en kugle og lad den hvile i skålen i en times tid.

2

Rul dejen ud på et mel drysset bord. Del dejen i 2 lige store stykker og start med at rulle den ene ud i en rektangel på cirka 30-40 cm (se billede nedenfor).

3

Fyld: Fordel den grønne pesto på dejen. Hak soltørrede tomater, svampe og spinat i små tern og fordel ud på pestoen. Drys med olie og revet smelteost (jeg brugte vegansk ost). Drys godt med salt og peber. Rul dejen sammen nedenfra og op til en pizzarulle. Gør det samme med dej nummer 2.

4

Brug en skarp kniv til at skære rullerne ud til snegle ca. 2-3 cm i tykkelsen. Fordel sneglene på 2 bageplader med bagepapir og lad dem hvile i 40-45 minutter, før de bages.

5

Varm ovnen på 175°C varmluft. Bag sneglene i maks 12-15 minutter til osten er smeltet.

Sunde og grønne pizzasnegle – sådan gør du:

  1. Rul dejen ud på et mel drysset bord. Smør pesto ud og fordel med fyldet.
  2. Herefter rulles dejen til en lang pizzarulle
  3. Skær rullen ud til snegle cirka 2-3 cm. i tykkelsen.
  4. Læg sneglene på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem hæve i 40-45 min. inden de bages.
pizzasnegle sådan gør du

Her er de færdige grønne og sunde pizzasnegle ↓ Skal bages i max 12-15 min. og skal stadig være bløde og saftige!

færdige grønne veganske pizzasnegle

Husk endelig at lade sneglene hæve igen efter, at de er formet til snegle. Det giver det bedste resultat. Og sørg endelig ikke for at spare på hverken pesto, grøntsager eller ost (uanset om du bruger vegansk ost eller almindelig revet ost) ..

pizzasnegle med grøn pesto sund opskrift

Jeg brugte vegansk ost fra Violife. Den fungerede super godt her. Du kan evt. lægge osten i blød i lidt vand inden du bruger den. Det gør at den bliver endnu blødere og smelter mere.

Giv sneglene stjerner her ↓

0/5 (0 Reviews)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *