Den her opskrift på nachos med bønner er en slags ‘chili con nachos’. Det er ovnbagte nachos med fyld af grøntager og bønner.
Super nem hverdagsmad på 25 min.
De her ovnbagte nachos med bønner kan laves både til hverdag og weekend – og kan laves meget spicy, og slet ikke spicy. Smag selv grøntsags-bunden til med chili, så den rammer dine smagsløg.
Chili beans: Hvis du ikke vil bruge chili beans (de rødlige chili bønner), så kan du nemt udskifte dem med kidneybønner, sortebønner, hvide bønner, linser eller kikærter. Du kan også sagtens udelade bønner i retten og kun bruge grøntsager.
Opskriften kan laves under 30 min., den er super nem og god til hverdagen – og så kan den laves rimelig budgetvenlig. Fx kan du sagtens skifte grøntsagerne ud, med hvad du ellers lige har liggende i grøntsagsskuffen.
Tip: Har du ikke en stegepande, som kan tåle at komme i ovnen, så brug et ovnfast fad. Processen er helt den samme, anret fyldet i et smurt ovnfast fad og fordel nachos og revet ost udover.
Nachos med bønner.
Den her opskrift på nachos med bønner er en slags 'chili con nachos'. Ovnbagte nachos med fyld af grøntager og bønner.
Ingredienser:
- 4 fed hvidløg
- 1 løg
- 2 tsk. paprika
- 2-3 tsk. chili, stødt eller flager
- 2 tsk. koriander, stødt eller frisk
- 100g. brune svampe
- 2 peberfrugter, ca. 150g.
- 1/2 aubergine
- 400g. chili beans, evt. fra dåse
- 2 dåser tomater, hakkede eller flåede
- Nachos, en håndfuld
- 100g. revet ost (jeg brugte vegansk ost)
- Salt og friskkværnet peber
- Olie til stegning
- Til servering:
- Lime
- Frisk koriander
- Avocado
- Evt. frisk chili eller jalapeños
Sådan gør du:
Forvarm ovnen til 200ºC varmluft.
Hak løg og hvidløg fint, og steg i lidt olie (brug en pande, som kan tåle at komme i ovnen!)
Tilsæt paprika, chili og koriander og varm det godt op. Tilsæt finthakkede svampe, peberfrugter og aubergine skåret i små tern.
Skyl chilibønnerne og kom dem med op på panden. Lad det hele stege et par minutter til grøntsagerne er møre. Kom tomaterne med op på panden og lad retten simre i 5 minutter. Smag til med chili, salt og peber, så den rammer dine smagsløg.
Fordel en håndfuld nachos chips udover retten. Drys herefter med revet ost.
Sæt panden i ovnen og bag i 10 minutter til osten er gylden. Køl lidt af inden servering.
Anret de ovnbagte nachos med lime skiver, kold avocado og frisk koriander.
Taco skillet med grøntsager – one pan nachos.
Grøntsager: Jeg brugte aubergine, peberfrugt, svampe, løg og hvidløg. Men du kan også sagtens bruge revet squash, gulerødder, majs, forårsløg, søde kartofler, finthakket blomkål eller friske tomater (hvis det er sæson).
Af krydderier valgte jeg paprika, chili og koriander. Rimelig simpelt. Men her kan du sagtens justere, så de passer til dine smagsløg.
Her er selve bunden ala chili sin carne lavet klar ↓
Fordel nachos chips på toppen sammen med revet ost. Klar til at bage i 8-10 minutter ↓
Tilbehør til taco skillet.
Jeg serverede mine nachos med bønner sammen med avocado skiver og lime. Synes det giver sådan et indbydende look, når man pynter toppen inden servering.
Men en lækker hjemmelavet guacamole, en kold lys creme fraiche dressing vil også passe super godt til.
Opskriften er i øvrigt skøn at servere til mexicansk aftensmad sammen med små tostada pandekager eller sammen med små ovnbagte tacos med fyld. De kan også serveres til en større buffet sammen med en masse andre små mexicanske retter, dip og dressinger. Men den her taco skillet, kan altså også serveres helt som den er!
De er så sprøde og lækre sammen med en øl eller en kold lemonade. Og har du frisk chili eller jalapeños, så server endelig et par skiver ved siden af, til dem som ønsker det rigtig stærke.