fbpx

Mexicansk salat med ris og bønner på 20 min.

Inspiration til en nem mexicansk aftensmad. En simpel mexicansk salat med ris og bønner – serveret med sprøde nachos chips. Klar på 20 min.

Kan spises som en hovedret eller som tilbehør til andre små mexicanske retter.

mexicansk salat med ris og bønner

Det fantastisk ved den her ret, det er, at den er super simpel at lave. Klargøres grøntsagerne og bønnerne i mens risene koger, og så kan retten være klar på kun 20 min. Og så har man verdens nemmeste aftensmad, frokost eller madpakke idé.

Servering: Jeg spiste den rustikke mexicanske salat som en mexi bowl i en skål med sprøde nachos chips. Men du kan også servere den til andre mexicanske retter fx tostadas med fyld, de her lækre ovnbagte quesadillas med fyld – eller som toppings til de her ovnbagte søde kartofler.

Mexicansk salat opskrift.

Antal: 2 personer
Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 10 min.

Opskrift på mexicansk salat. En rissalat ala mexicansk bønnesalat med sorte bønner og majs, koriander, avocado og nachos chips.

Ingredienser:

  • 2 dl. fuldkornsris
  • 240g. sorte bønner, svarer til 1 dåse
  • 140g. majs, svarer til 1 dåse
  • 1 rødløg
  • 2 avocado, modne
  • Friske koriander
  • 1 tsk. chili flager
  • Nachos chips
  • Dressing:
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. risvinseddike
  • 3 spsk. chili sauce, sød eller stærk
  • 1 spsk. ahorn sirup
  • Saft fra 1/3 citron
  • Salt og peber

Sådan gør du:

1

Kog risene som anvist på pakken. Lad dem herefter køle godt af.

2

Skær rødløg og avocado i små tern og hak koriander fint.

3

I en skål blandes de kogte sorte bønner, majs, ris, finthakkede rødløg, avocado og koriander.

4

Rør ingredienserne til dressingen sammen og hæld det henover salaten. Smag til og drys med chili flager til salaten rammer dine smagsløg.

5

Serveres med sprøde nachos chips.

Salat til mexicansk mad.

Jeg elsker mexicansk mad, og jeg har da heldigvis også fået opbygget mig flere retter herinde indenfor det mexicanske (grønne) køkken. Men jeg fandt ud af, at jeg faktisk mangler nogle mexicanske salater.

Her er ingredienserne, som du skal bruge. Ris, sorte bønner, majs, rødløg, avocado, sprøde nachos chips, lidt chili og så den simple dressing ved siden af.

ingredienser til salat til mexicansk mad

Inspiration til andre ingredienser:

  • Tomater – både cherrytomater og finthakkede blommetomater
  • Løg – Almindelige hvide løg kan nemt erstatte rødløg
  • Jalapenos – Stærke jalapeño er også oplagt for en mere spicy version
  • Frisk chili – Også oplagt at bruge i stedet for chiliflager
  • Majs – Er det sæson for majskolber, så er det også lækkert at tilberede dem selv og bruge dem i salaten
  • Ris – I stedet for fuldkornsris, kan du også sagtens bruge hvide ris, vilde ris, bulgur, couscous eller andet.
  • Hvidløg – Er du til hvidløg, så er det også lækkert i salaten
  • Lime – Også oplagt i det mexicanske køkken i stedet for citron
  • Chips – Skal salaten serveres med det samme, så kan du også knuse lidt nachos chips og komme som toppings på salaten
mexi bowl med majs sorte bønner og avocado

Dressing: Jeg lavede en simpel dressing med olivenolie, risvinseddike, chili sauce, citron, ahorn sirup, salt og peber. Den rørte jeg bare sammen i en skål og smagte til med ekstra chili sauce.

Du kan også sagtens undlade dressingen helt fra salaten fx hvis den serveres med salsa eller guacamole – eller erstatte med færdiglavede dressinger, som du synes passer til.

.. Og har du en rest Pico De Gallo til overs, så er det også super lækkert at komme med i salaten 😉

mexicansk dressing til salat

Nem og lækker mexicansk bønnesalat.

Opskriften er også oplagt som inspiration til en fuld mexicansk aften. Denne salat kan serveres sammen som en snack eller tilbehør med guacamole, salsa, chips og andre små anretninger.

Den kan sagtens laves nogle timer forinden og opbevares i køleskabet, så den er klar til når gæsterne kommer. Her er det bare vigtigt, at man ikke stikker chips i salaten, da de vil blive bløde efter kort tid.

rissalat med bønner og avocado
mexicansk salat med ris og bønner

Jeg håber, at du kunne bruge opskriften på mexicansk rissalat. Som sagt mener jeg, at den her mexi salat er god som både hovedret og tilbehør.

Skriv endelig hvordan du ender med at servere den og hvis du evt. bruger andre gode ingredienser, end dem jeg har nævnt her i opskriften.

Giv den mexicanske salat stjerner her

5/5 (1 Review)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top