fbpx

Sunde pandekager med 3 ingredienser

Min bedste opskrift på super sunde pandekager med banan og havregryn. Det er sunde amerikanske pandekager, som både er glutenfri og veganske.

Lavet med kun 3 ingredienser og pyntet med hindbær og peanut butter.

sunde pandekager med 3 ingredienser

Hvis du er på udkig efter en sund pandekageopskrift, der både er vegansk og glutenfri – så er de her nemme pandekager et rigtig godt bud. Pandekagerne er super nemme at lave, de er sunde og smager de skønt! Jeg laver dem rigtig tit som en sund morgenmad efter træning eller som en luksus (sundere) eftermiddagssnack eller dessert med bær og toppings.

3 Ingredienser du skal bruge:
Min opskrift er lavet med 3 simple ingredienser. Det er sunde pandekager uden æg, det er kalorielette pandekager og så er de helt uden hvedemel og sukker.

  1. Banan – Du skal bruge 1 moden banan. Jo mere moden den er, jo bedre for resultatet. Det giver pandekagerne en lækker naturlig søde.
  2. Havregryn – Her kan du både bruge finvalsede eller grovvalsede havregryn. Jeg bruger grovvalsede, men det gør ikke den store forskel for resultatet, da grynene alligevel blendes til mel i blenderen.
  3. Mælk – Her kan du bruge alle slags mælk – lige den du bedst kan lide. Jeg bruger selv havremælk eller mandelmælk (for lidt sødme), men du kan også bruge andre plantemælk eller komælk.

Stegning: Jeg brugte hverken smør, kokosolie eller andet fedtstof til at stege pandekagerne. Dejen kan nemlig sagtens klare at steges helt uden fedtstof på panden. Men hvis du gerne vil bruge lidt fedtstof, så er et nip usaltet smør eller kokosolie at foretrække.

Sunde pandekager.

Antal: 10-12 styk
Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 10 min.

De BEDSTE super sunde pandekager med banan og havregryn. Med kun 3 ingredienser. Opskriften er glutenfri og vegansk.

Ingredienser:

  • 1 banan, moden
  • 2 dl. havregryn evt. grovvalsede
  • 2 dl. mælk evt. havremælk
  • Pynt:
  • Peanut butter, friske bær og hakkede mandler

Sådan gør du:

1

I en blender tilsættes havregryn. Start med at blende dem til de er helt finthakkede og blevet til havremel.

2

Tilsæt 1 moden banan og mælk. Blend det godt sammen til en cremet pandekagedej. Rør evt. i blenderen med en ske undervejs, så det hele kommer med. Lad herefter dejen trække i 10 min.

3

Varm en pande op på middel/høj varme. Skru herefter ned på middel varme. Tip: Bestem selv om du vil bruge fedtstof til stegning, jeg bruger ikke noget

4

Hæld forsigtigt pandekagedejen ud på panden til små amerikanske pandekager efter ønsket størrelse. Jeg bruger også en ske til at fordele dejen lidt ud med. Vend først pandekagen, når dejen slipper let fra panden og er flot gylden/brun på den ene side.

5

Anret pandekagerne på en tallerken og pynt med peanut butter og friske bær.

Sunde bananpandekager med havregryn.

Min opskrift på bananpandekager uden mel og uden sukker, er nok en af mine mest populære og efterspurgte pandekageopskrifter.

Pandekager med 3 ingredienser:
Det er de sundeste pandekager jeg har lavet, og hvor jeg har brugt færrest ingredienser. Du skal nemlig kun bruge 3 simple ingredienser som basis: 1 banan, lidt havregryn og lidt mælk. Og så en blender til at blende det hele godt og grundigt.

Så egentlig kan man jo også kalde dem for havregrynspandekager med banan, da selve “melet” af lavet på blendede havregryn.

ingredienser til sunde pandekager uden mel glutenfri opskrift

Finvalsede eller grovvalsede havregryn? Til opskriften her er der ingen forskel på, om du bruger finvalsede eller grovvalsede. For grynene blendes i blenderen og bliver alligevel til havremel. Men set i et sundhedsperspektiv, så er der heller ikke den helt store forskel andet end at grove gryn er bedre for fordøjelsen. Jeg bruger dog selv altid grovvalsede havregryn, da jeg bedst kan lide den grove struktur.

Tip: Har du havremel i skabet, så kan du sagtens bruge det i stedet for!

Inspiration til varianter:
Hvis du gerne vil tilsætte lidt ekstra farve eller smag/frugt/bær, så har jeg givet flere bud her.

  • Bær – Både blåbær, hindbær og jordbær (friske og frosne) er lækre at komme i dejen, hvis du gerne vil variere pandekagerne lidt
  • Peanut butter – Du kan nemt tilsætte 1 spsk. peanut butter i dejen
  • Chokolade – Lidt kakaopulver eller proteinpulver med kakaosmag, er også lækkert i dejen og giver pandekagerne en flot farve
  • Nødder – Er du til nødder, så kan finthakkede mandler, hasselnødder, cashews, peanuts eller andet også være lækkert i dejen
sunde bananpandekager med havregryn opskrift

Sunde pandekager med banan – veganske og glutenfri.

Opskriften er både lavet til dem, der vil have en vegansk pandekageopskrift – og til alle der søger en glutenfri pandekageopskrift.

Sunde protein pandekager: Hvis du gerne vil fylde pandekagerne med ekstra protein, så kan du sagtens tilsætte proteinpulver. Her er det også lækkert med proteinpulver med smag fx chokolade, banan eller vanilje.

Kan pandekagerne fryses ned? Ja, de kan holde sig i køleskabet i 4-5 dage og i fryseren i en måneds tid. Dog smager de allerbedst, når de er friske og lune. Men de kan nemt genopvarmes på panden, i mikrobølgeovnen eller i ovnen. Og så har man en sund morgenmad eller dessert på ingen tid.

Pandekageopskrifter: Se alle mine opskrifter på veganske pandekager her

sunde pandekager med 3 ingredienser

Hvis du savner inspiration til sunde brunchopskrifter, så er de her pandekager også værd at lave! Og de er så fine til et brunchbord, når de er pyntet med friske bær, peanut butter, sirup eller andre toppings. 💖

Jeg håber, at du synes om opskriften! Skriv endelig hvis du har nogle spørgsmål i en kommentar nedenfor, så vil jeg forsøge at hjælpe.

Giv de sunde bananpandekager stjerner her

4.3/5 (6 Reviews)

2 thoughts on “Sunde pandekager med 3 ingredienser”

  1. Karin Friis

    Disse pandekager er virkelig gode.
    Dejligt at de kan steges uden brug af fedtstof.
    Jeg er sikker på, at mit veganske barnebarn vil elske dem.
    Har forsøgt at give dem 5 stjerner; men det er kun lykkedes mig at aktivere en stjerne.

    1. Hej Karin
      Dejligt at de smagte 😉 Øv med stjernerne – men dejligt at høre, at du ville give dem fem 🌸
      Bedste hilsner

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top